Inge Haugdahl Rygg, 8.5.1923-28.5.1995, læge. Født i Verdal, Norge. R. blev student 1944 fra Orkdal landsgymnasium og deltog fra 1943–45 i norsk modstandsbevægelse som kurér mellem Trondhjem og Stockholm, hvorfor han 1945 belønnedes med den engelske Medal for Courage in the Cause of Freedom. 1945 optoges han som adskillige andre norske studerende ved Kbh.s univ. hvor han 1952 fik medicinsk embedseksamen. Han boede fire år af studietiden hos overlæge Poul Iversen (1889–1966), Kbh.s kommunehospital, hvilket blev af stor betydning for hans medicinske forskning. Efter et halvt års ansættelse i Sverige fortsatte R. sin kirurgiske uddannelse ved kbh.ske hospitaler og kom 1951 på Øresundshospitalets thoraxkirurgiske afdeling, hvor Tage Kjær (1901–76) blev inspiratoren for R.s fremtidige livsgerning og forskning. Lunge- og hjertekirurgi var på det tidspunkt inde i en voldsom udvikling og R.s ansættelse hos professor Fr. Therkelsen (1906–76) på Rigshospitalet satte gang i det tekniske arbejde med at udvikle apparatur til operation på blodtomt hjerte, idet der samtidig organiseredes blodkredsløb uden for patientens krop. Hjertelægen Erik Warburg havde da på Rigshospitalet opbygget en fremstående afdeling for hjertesygdomsdiagnostik, og Therkelsen var den der både eksperimentelt og klinisk arbejdede videre med problemerne ved sådan åben hjertekirurgi, hvor samtidig instituttet for eksperimentel kirurgi ved H. H. Wandall (f. 1914) gav mulighed for nødvendige dyreforsøg. Svenske undersøgelser havde vist, at nedkølede organer undtagen hjernen kunne tåle manglende blodgennemstrømning op til 20–25 minutter; allerede 1939 var i USA den første model til en hjerte-lungemaskine udarbejdet, men foruden nedkøling af patienterne var også heparinisering til hindring af blodstørkning væsentlige faktorer for at få et sådant apparatur til at fungere. 1953 lykkedes det i Philadelphia, USA, at gennemføre den første åbne hjerteoperation under brug af en hjerte-lungemaskine, og 1955 foretog Therkelsen den første danske åbne hjerteoperation hvor der anvendtes et af R. og Erik Kyvsgaard udviklet apparatur til ekstracorporalt blodkredsløb. De følgende år udviklede R. og Kyvsgaard sammen med H. C. Engell (f. 1920), der senere også blev en fremstående karkirurg, en konstant fungerende simplificeret hjertelungemaskine, baseret på en bobleiltningsproces hvor blod og ilt kommer i direkte kontakt i stedet for adskillelse af blod/ilt ved en membran. Apparaturet har vist sig andre metoder overlegen og bruges nu verden over. På Risø udvikledes samtidig en effektiv steriliseringsmetode til apparaturet – og 1964 var prototypen helt udviklet. R. rejste i disse år meget og var derved med til at udbygge centre for åben hjertekirurgi både i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Rusland og maskinens effektivitet gjorde den til en eksportvare. 1973 disputerede R. om Studies in exlracorporeal circulation. The design and developmenl of a heart-lung machine. Det var vigtigt for udviklingen, at prøvearbejdet ledsagedes af patofysiologisk grundforskning, og R. arbejdede i disse år intenst sammen med grupper af forskere under Engells og A. Tybjærg Hansens inspiration. 1969 blev R. konstitueret overlæge på Therkelsens afdeling og året efter overlæge dér. Sammen med en række kolleger publicerede R. 1971 et festskrift til Therkelsen og skildrede her et materiale fra 1948–64 på 499 levende danske patienter med den medfødte hjertedefekt: den Stensen-Fallotske tetralogi, hvoraf 316 havde været operativt behandlet. Forfatterne kunne bl.a. påvise betydningen af tidlig operation, men også nødvendigheden af operation selv hos dem der havde overlevet barnealderen. R. har ved siden af sin aktive indsats for åben hjertekirurgi fortsat sin grundforskning og har herunder sammen med Kyvsgaard dels udbygget anvendelsen af sidstes polystanmateriale til at hindre massive blødninger under operationerne, og endvidere har de arbejdet med udviklingen af biologiske hjerteklapper. Sådanne bioproteser har kunnet fremstilles af materiale fra svins hjertesæk – og garvning med glutaralderhyd har vist sig at blokere for den ellers antistofbetingede udstødning af klapperne efter operativ erstatning af defekte hjerteklapper. – R. har været gæsteforelæser over det meste af verden (Moskva 1961, Indien 1964, Lima (Peru) 1972, Padova 1975, Cairo 1976, Tokyo 1978). 1975 var han medstifter af Nord. forening for eksperimentel kirurgi, 1980 præsident for European Society for Artificial Organs. 1957 blev han hædret med Vera og Johan Michaelsens hæderspris, s.å. Tage Kjærprisen og 1977 le Prix Modial Nessim Habif de Chirurgie, Université de Geneve.

Familie

Forældre: toldstationsbestyrer Bjørn Opsal R. og lærer Signe Haugdahl. Gift 1. gang 29.7.1950 i Stiklestad med læge Birthe Svenné, født 10.7.1926 på Frbg., d. af dyrlæge Pauvl S. og fysioterapeut Ida Johanne Claudia Schouw. Ægteskabet opløst 1964. Gift 2. gang 19.6.1969 med Birgit Christensen, født 9.6.1935 i Ålborg, d. af vinhandler, vicekonsul Niels Erik C. (1904–56) og Nina Agnete Bussenius Larsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig