Gellius Sascerides, 3.3.1562-9.11.1612, læge. Født i Kbh, død sst. S. blev student 1575, studerede tre år i Kbh. og immatrikuleredes i Wittenberg 1580 hvor han dyrkede medicin samt filosofi, matematik og naturvidenskaberne. Omkring 1581 kom han hjem og blev famulus hos Tyge Brahe på Hven. I den store skare af disciple og medhjælpere synes Tyge at have sat særlig pris på "sin Gellius" der åbenbart har haft det rette praktiske håndelag for arbejdet på observationstårne og i laboratorier. Skønt han nødig ville af med S., der allerede 1584 havde fået kgl. rejsestipendium, måtte han dog lade ham drage udenlands en tid for videre uddannelse. S. kom af sted 1588 og blev s.å. immatrikuleret i Marburg og Basel, n.å. i Padova; i Italien blev han hovmester for den senere rigsråd Albret Skeel, men opretholdt forbindelsen med sin læremester på Hven. På tilbagevejen gjorde han endnu en gang ophold i Basel hvor han 1593 tog den medicinske doktorgrad, og i juni s.å. var han atter hjemme. Den følgende tid, indtil efteråret 1594, opholdt han sig jævnlig på Hven, derefter kom han der ikke mere, og n.å. overtog han embedet som provinsialmedicus i Lund. Her fik han kannikedømme og vikarier, men flyttede atter til Kbh. 1603 da det lykkedes ham at blive professor i medicin efter Anders Lemvig. 1608 blev han universitetets værge for Frue kirke, 1609 rektor.

S. der kun har udgivet nogle akademiske disputatser, var næppe nogen fremragende lærd, men måske så meget mere praktisk medicus – dog er det kun forholdet til Tyge Brahe og dennes ældste datter Magdalene der har givet ham en slags blivende navnkundighed. Magdalene (f. 1574) havde kendt S. fra sine barneår, og da han anholdt om hendes hånd blev de trolovede. Tyge havde intet derimod, ikke blot satte han pris på sin unge lærling, men håbede også på den måde at beholde ham på Hven en stund endnu. Sent på efteråret 1594 kom S. imidlertid på andre tanker, blev uenig med svigerfaderen og søgte alle tænkelige udflugter for at slippe fra sine forpligtelser og få trolovelsen hævet. Var S. en vankelmodig og løs person så var Tyge Brahe hans modsætning – han tilgav ham ikke denne streg. Det var ham sikkert en personlig skuffelse, men tillige sårede det hans forfængelighed at en mand der havde nydt den lykke at opnå jaord af Tyge Brahes datter kunne slå op med hende. Han indstævnede ham for kapitlet i Lund, senere for konsistorium i Kbh., men nogen egentlig afgørelse kom det ikke til, kun vakte sagen så meget des større opsigt. Uviljen omkring Tyge Brahe var ved at vokse i disse år – end ikke universitetet var meget villig til at tage sig af sagen - og da S. 1597 fik kongen til at udnævne kommissarier til at dømme parterne imellem stod Tyge i begreb med at forlade landet med hele sin familie, og sagen faldt bort af sig selv. Fra Magdalenes side synes forholdet til S. at have været dyb alvor – hun giftede sig aldrig. For øvrigt viser et par bevarede breve at hun må have været en ualmindelig intelligent pige med god oplæring, og mange år efter vedligeholdt hun i Prag venskabelig forbindelse med de bedste af faderens disciple.

Familie

Forældre: professor Johannes Sascerides. (1526–94) og Elisabeth Gelliusdatter (ca. 1531– 80). Gift 1599 med Anne Skytte, død juni 1619, d. af rådmand S. i Kbh.

Bibliografi

Pers. hist. t. 6.r.VI, 1915 142. – V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen I, 1873 268–70. H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. III, 1873–77 618–25. Tyge Brahe: Meteorologisk dagbog, 1876. Samme: Opera omnia I-XV, 1913–29 (fot. optr. Amsterdam 1972) især XIV, 1928. F. R. Friis i Museum, 1891 II 259f 265. Bj. Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen I, 1928.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig