Fritz Fuchs, Fritz Friedrich Fuchs, 27.11.1918-17.2.1995, læge. Født på Frbg. F. blev student 1936 fra Ordrup gymnasium og fik på grund af besættelsen af Danmark medicinsk embedseksamen i Stockholm 1944. Året efter eksamens anerkendelse ved Kbh.s univ.i hvorefter han gennemførte en grundig uddannelse i gynækologi og obstetrik ved kbh.ske hospitaler. 1957 disputerede han om Studies on the passage of phosphate between mother and foetus in the guinea pig og blev samtidig lektor i gynækologi og obstetrik ved Kbh.s univ. 1957-65 var han overlæge ved Kbh.s kommunehospitals gynækologiske afdeling. I disse år udviklede han i samarbejde med Povl Riis og John Philip den vigtige metode til kønsbestemmelse i fosterstadiet ved undersøgelser af fostrets kromosomer (1963) – hvorved det er muligt at sikre sig om poderen kan føde et normalt barn. – 1964 blev han på grund af sin videnskabelige produktivitet kaldt til USA hvor han fra 1965-77 var Given Foundation professor i gynækologi og obstetrik ved Cornell university, New York, og overlæge ved The New York hospital, N. Y., 1972-73 visiting professor ved Chulalongkorn university, Bangkok; fra 1977 er han Harold and Percey j Uris professor i svangerskabsbiologi.

Foruden talrige lærebogs- og tidsskriftartikler har han sammen med andre publiceret de værdi-, fulde oversigtsværker Endocrinology of Pregnan- cy and Labour, 1962 og Physiology and Genetics of Reproduction, 1974 samt Endocrinology of Pregnancy, 1977 hvor han bl. a. dels fremhæver den hensigtsmæssige brug af p-pillen og forsigtigheden ved langvarig anvendelse af kvindelige kønshormoner og en sådan behandlings farer for kræftudvikling. Hans arbejde har naturligt ført ham ud i medicinsksociale forpligtelser, 1949-55 som leder af Foreningen for yngre læger, fra 1953-64 som redaktør af Ugeskrift for læger, fra 1958-64 som redaktør af Danish medical bulletin. Under sit USA-ophold har han været medlem af Obstr. Adv. board New York City Dept. of Health fra 1967, konsulent for WHO, 1970, 1972-73 samt medlem af bestyrelsen for forskellige amerikanske obstetrik- og børnekommissioner.

Hans hustru der er ass. professor i samme fag som F. ved Cornell university medical college, New York, disputerede 1978 om den hormonale kontrol af livmoderens muskulatur på Kbh.s August Krogh Institut.

Familie

Forældre: direktør Josef F. (1887-1968) og telegrafist Sofie Elise Petersen (født 1892). Gift 19.5.1948 i Helsingfors (Tyska Kyrkan) med Associate Professor in Reproductive Biology, dr. scient. Seere Anna-Riitta Olsson, født 8.2.1926 i Helsingfors, d. af advokat Martin O. (1888-1963) og Rut Sario (1900-72).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Politiken 26.11.1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig