Frederik Grünfeld

Frederik Grünfeld, Frederik Christian Henrik Grünfeld, 29.11.1845-17.3.1911, læge. Født i Slesvig, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). G. blev student 1863 fra Slesvig. Han begyndte at studere jura ved Kbh.s universitet, men efter halvandet års forløb ombyttede han juraen med medicinen, hvortil professor Japetus Steenstrups forelæsninger havde vakt hans lyst. Han tog medicinsk eksamen 1870. Han var reservelæge ved Almindelig hospital 1873-84 og foretog her omfattende undersøgelser over ardannelser efter ulcus ventriculi et duodeni. 1883 tog han den medicinske doktorgrad (Om Hernia foraminis ovalis). 1884 blev han overlæge ved Skt. Johannesstiftelsens sygehus og ledede i 26 år den store afdeling på en mønsterværdig måde. Han skildres som en helstøbt, retlinet og elskværdig personlighed. Han var en udmærket lærer for studenterne, lagde særlig vægt på en omhyggelig patientundersøgelse, navnlig på stetoskopi og på palpation af underlivet. Studenterne kunne også af ham lære, hvorledes de uhelbredeligt syge skulle omgås og behandles, så lægen, selv hvor terapien var magtesløs, blev sine patienters ven og hjælper. Han kendte alle sine patienter, ikke alene deres sygdomme, men også deres besværligheder i hjemmet, deres fattigdom og deres alkoholisme. Foruden i lægekunsten var han stærkt interesseret i den græske og latinske litteratur, havde altid en lille græsk eller latinsk klassiker i sin lomme, og kort før sin død fuldendte han en oversættelse af dele af Hippokrates' skrifter og syslede med en oversættelse af Aretæos. Han samlede sig i årenes løb et stort og meget værdifuldt medicinsk bibliotek med mange sjældne gamle værker, som han testamenterede til Skt. Johannesstiftelsen (nuv. Nørre hospital); det findes nu i Kbh.s universitets medicin-historiske museum. Han var også stærkt kunstinteresseret, særlig i kobberstik, og i de senere år dyrkede han på sine årlige rejser kunsten med lidenskab. I den sidste tid før sin død, da han på grund af blodmangel var meget kortåndet, overvandt han på hver trappeafsats i sin praksis sin kortåndethed ved at læse i en italiensk parlør. Skønt han ellers ikke ville læse bøger fra det sidste halvhundredår, bevirkede hans medfølelse med de fattige at han kastede sig over læsningen af Henry Georges skrifter. – G. var medlem af direktionen for Kellers anstalter og af bestyrelsen for kysthospitalet ved Refsnæs samt medlem af sundhedskollegiet 1901-07.