Franz Hegewisch, Franz Hermann Hegewisch, 13.11.1783-27.5.1865, læge, politiker. Født i Kiel, død sst., begravet sst. H. gik i skole i Kiel og Eutin, studerede medicin i Göttingen og Würzburg og tog doktoreksamen febr. 1805. Efter endt studietid foretog han 1806 en rejse til Wien, Paris og London; 1807 opholdt han sig dels i Altona, dels i Plön, men s.å. gav Fritz Reventlow ham en stilling som huslæge på Emkendorf, og han blev der til han ved Reventlows mellemkomst 1810 blev overordentlig professor ved det medicinske fakultet i Kiel; han fik yderligere en betydelig lægepraksis og varetog disse stillinger til 1855, blot med de afbrydelser et par rejser til udlandet forårsagede. – H. var levende interesseret i sociale og politiske spørgsmål. Fra sit fædrenehjem fortrolig med 1700-tallets humanitetsideer tænkte han sig det almene vel fremmet gennem T. R. Malthus' tanker og den engelske forfatning. I en række afhandlinger fremstillede han sine politiske ideer, først i Kieler Bläter, siden i skrifterne Politische Freiheit, 1832, Zwei Kammern, (i Brans Minerva 1848 448–98) og Politische Anmerkungen eines Siebzigjährigen, 1855, og de undergik ikke væsentlige ændringer i tidens løb. Hans ideal var en stærk kongemagt begrænset af en folkerepræsentation hvis første kammer skulle bestå af repræsentanter for adelen, andet kammer skulle sammensættes efter engelsk forbillede og vælges af de besiddende ved direkte valg. Forhandlingerne skulle være offentlige, og bindeleddet mellem folket og dets repræsentanter dannes gennem pressefrihed. H. tilhørte altså fuldt ud den gammelliberale kreds om Kieler Blatter, og han fik betydning for slesvigholstenismen ved stadig at hævde traditionerne fra den tid.

I praktisk politik kom H. ikke til at spille nogen fremtrædende rolle. Forgæves søgte han sept. 1830 at bevæge kongen til at give en forfatning efter sine idealer, og han var en af Uwe Jens Lornsens bedste venner, men han frygtede dennes vidtgående demokratisme, ligesom han 1848 frygtede at rejsningen skulle udarte til demagogi. I arv fra faderen havde han fået en udpræget helstatsanskuelse, men han hævdede tillige hertugdømmernes enhed, og da han 1834 var valgt til medlem af Holstens stænderforsamling nedlagde han sit mandat bl.a. med den motivering at stænderindretningen stred mod hertugdømmernes historiske ret. I skriftet Für Holstein, nicht gegen Danemark som han udgav anonymt begrundede han sin tanke om et Slesvig-Holsten i personalunion med kongeriget. Trods de følgende nationale brydninger fastholdt han denne tanke og tilstræbte en udsoning mellem Hiort Lorenzen og hertugen, idet sidstnævnte efter H.s mening skulle sikre hertugdømmernes stilling. Endnu 1863–65 var han en varm talsmand for augustenborgerne. – Skønt H. aldrig trådte frem i første række var han et midtpunkt i den slesvigholstenske lejr, og både derved og som læge vandt han megen anseelse. Ved hans 50 års doktorjubilæum satte Kiels universitet ham en votivtavle, og venner stiftede et stipendium med hans navn. – Etatsråd 1840.

Familie

Forældre: professor D. H. H. (1740–1812) og Benedicte E. Kramer (1761–1809). -3.8.1814 i Vechta med Caroline v. Linstow, født 6.11.1786 på godset Elmeloo i Oldenburg, død 7.12.1856 i Kiel, d. af oldenburgsk landjægermester Detlev Ludwig Heinrich v. L. (født 1746) og Charlotte Amalie Henriette v. Witzleben (født 1753).

Ikonografi

Tegn. 1815. Litografi af Wilhelmine Geerdtz, 1836. Mal. (Schleswig-Holst. Landesbibl., Kiel). Litografi.

Bibliografi

Breve fra E. M. Arndt til H. i Preussische Jahrbücher LVI, Berlin 1885 389–402. Caroline Hegewisch: Auszüge aus ihren Briefen an Eltern und Geschwister 1807– 56, Kiel 1892. Uwe Jens Lornsens Briefe an F.H.H. 1830–37, Slesv. 1925. – C. C. Mahr: Denkschr. zur Jubelfeier des 50-jahrigen Doctorats des Staatsraths F.H.H., Hamburg 1855. H. Ratjen i Jahrbücher für die Landeskunde der Herzogthumer VIII, Kiel 1866 271–91. K. Weinhold sst. IX 1867 142–50. Lotte Hegewisch: Erinnerungen früherer Stunden für letzte Stunden, Kiel 1902. Vilh. Klüwer i Nordelbingen IV, Flensb. 1925 368–466.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig