Fr. Hallager, Frederik Kristoffer Hallager, 28.9.1849-17.1.1921, læge. Født i Nakskov, død på Jydske asyl ved Århus, begravet på Jydske asyls kgd., Vejlby sg. H. blev student 1868 fra Nykøbing F. og tog medicinsk embedseksamen 1875, var derefter kandidat ved sindssygeanstalten ved Vordingborg, konstitueret reservelæge ved Garnisons sygehus og jan.-juli 1876 kandidat ved sindssygeanstalten ved Århus. Senere blev han kandidat ved Frederiks hospital (1877-78) og derefter reservelæge ved sindssygeanstalten i Viborg hvor han 1895 afløste C. A. Gad som overlæge. 1884 erhvervede han den medicinske doktorgrad (Kritiske Bidrag til Læren om uregelmæssig Epilepsi med særligt Hensyn til de saakaldte psychiske Ækvivalenter). 1888 studerede han i Paris og London og foretog senere en række udenlandske studierejser. 1901 efterfulgte han Knud Pontoppidan som overlæge ved sindssygeanstalten ved Århus (Jydske asyl). Som overlæge satte H. sit særlige præg på dette hospital, navnlig ved at gennemføre familieplejen som han allerede i sin kandidattid på Oringe havde haft lejlighed til at se tilløb til under H. P. Jensens ledelse, og som Agner Helweg senere havde taget op i udvidet form, men som H. nu førte ud i livet i større udstrækning end ellers herhjemme. Han oprettede ligeledes plejecentralerne Råmosegård og Dalstrup. H.s litterære produktion der var betydelig og vægtig omfatter især arbejder over epilepsi og hysteri. Foruden disputatsen og Epilepsiens og Epileptikernes Behandling, 1897 behandler den udmærkede populære studie Sindssygdom, Forbrydelse, Genialitet, 1906, hans yndlingsemne epilepsien hvori han bl.a. tager afstand fra tanken om at Paulus skulle have lidt af epilepsi. Selv om H. utvivlsomt udstrakte dette begreb alt for vidt efter nutidige forhold er navnlig sidstnævnte arbejde stadig læseværdigt. 1897 udgav H. i Paris den monumentale monografi De la nature de l'épilepsie hvis tese går ud fra at det epileptiske anfald er resultat af en akut hjerneanæmi. Værket er dybtgående og behandler fx fænomener som reflexepilepsi og post-epileptiske symptomer, samt traumatisk epilepsi. Bogen om Magisier Ole Bjørn og de besatte i Thisted, 1901 gav en beskrivelse og udredning af besættelserne som massehysteri. Ved sine originale forsøg på i samarbejde med dr. Henry Lind at behandle den generelle parese (dementia paralytica) med kunstigt fremkaldt feber, ved hypertermi, viste H. sig som en original foregangsmand. Skønt H. og Lind havde undfanget en fuldstændig rigtig idé blev den desværre ikke tilstrækkelig gennemprøvet, men metoden har ved den senere (1922) iværksatte malariabehandling af paralytikere vist sin rigtighed. – H. må betegnes som en af dansk psykiatris mest fantasifulde dyrkere, præget af sand videnskabelig nysgerrighed og af utrættelige forsøg på at godtgøre sine teorier i kliniske eksperimenter. Få har som H. haft talent for at gribe nye ideer.

Familie

Forældre: kateket i Nakskov, senere sognepræst i Tårs Laurits Nicolai H. (1814-68) og Ida Charlotte Erica Erichsen (1817-1905). Gift 1. gang 15.11.1878 i Kbh. (Frels.) med Antonie Jensine Margrethe Bülow, født 13.8.1852 i Kbh. (Frels.), død 15.10.1879 i Viborg, d. af inspektør ved Frelserens arbejdshus Anthon Nicolai B. (1819-1908, gift 2. gang 1858 med Margrethe Henriette Marie Schaltz, 1834– 1920) og Nielsine Margrethe Beck (1832-56). Gift 2. gang 14.5.1881 i Kbh. (Frels.) med Johanne Louise Bülow, født 29.6.1859 i Kbh. (Frels.), død 14.9.1891 i Viborg, d. af ovenn. inspektør A. N. B. og 2. hustru. Gift 3. gang 7.11.1915 i Kbh. (Frue) med koncertsanger perda Kamma Nyrop, født 17.11.1891 på Frbg., død 14.3.1957 i Roskilde (gift 2. gang 1927 med adjunkt i Haderslev, sidst lektor i Roskilde Gunnar Jacobsen Skov, 1899-1958), d. af docent, senere professor Kristoffer N. (1858-1931) og Andrea M. Schjelderup (1861-1935).

Udnævnelser

R. 1898. DM. 1906.

Ikonografi

Karikatur af Alfred Schmidt, 1910. Mal. af Leis Schjelderup, 1916; gentagelse af dette (Risskov statshospital). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1884 37f. – Politiken 27.9.1919. Berl. tid. 28.9.S.4. Viggo Christiansen i Ugeskr. for læger LXXXIM, 1921 125f. H. Helweg i Hospitalstid. LXIV, s.å. 62-64. F. H. Blædel: Den da.-no. slægt H., 1963. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig