F. Vogelius, Frederik Christian Paludan Vogelius, 28.8.1866-4.10.1938, læge. Født på Frbg, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). V. blev student 1884 fra Haderslev læreres skole og medicinsk kandidat 1891. Efter almindelig hospitalstjeneste blev han assistent ved universitetets bakteriologiske laboratorium 1893-97, studerede bakteriologi i Paris 1896 og blev reservelæge ved Blegdamshospitalet 1897-1900. Han blev 1900 dr.med. på en bakteriologisk afhandling: Studier over den Friedländerske Bacilog var derefter reservemedicus ved Frederiks hospital afd. B 1900-03. 1901 foretog han en studierejse i Tyskland (mavesygdomme). Fra 1894 praktiserede han i Kbh., var reservelæge i hæren 1897-99, assistent hos prosektor på Kommunehospitalet 1903-06 og leder af Frederiks hospitals medicinske poliklinik 1906-11. Han var kredslæge i Kbh. 1906-11, blev 1911 overlæge ved Skt. Johannesstiftelsen og fortsatte som overlæge da den 1918 omdannedes til Almindelig hospital. 1936 tog han sin afsked på grund af alder. Som specialist i intern medicin, særlig mave- og tarmsygdomme, havde han en meget betydelig praksis og nød stor anseelse. Han var medlem af cancerkomiteen fra 1897, medlem af bestyrelsen for dansk Røde kors' Kbh.s-afdeling fra 1917, for dets landsorganisation fra 1923, for Montebello fra 1916, for Kbh.s sygehjem fra 1918, for Skandinaviske kongresser for intern medicin fra 1921 og formand i Dansk selskab for intern medicin fra 1923. Han var tillige medlem af bestyrelsen for trængendes landophold og Correspondent h.c. de la Société thérapeutique i Paris fra 1933. Endvidere blev han medlem af den kommission der blev nedsat til undersøgelse af civilbefolkningens beskyttelse mod luftangreb (gasmaskekommissionen).

V. var en dygtig kliniker og havde som lærer et åbent blik for at udnytte det ejendommelige patientmateriale på sit hospital, ikke mindst for de neurologiske lidelsers vedkommende, og knyttede i tidens løb flere neurologer til hospitalet som reservelæger, lærte dem og lærte af dem. V. var elsket af alle, såvel patienter som funktionærer; han var nidkær i sit arbejde, lydhør over for nye undersøgelsesmetoder hvorfor det også lykkedes ham at få Johannesstiftelsen omdannet til et moderne hospital med røntgen- og badeafdeling. Han var altid åben for diskussion med sine reservelæger og kunne med stor humor og uden malice supplere fra sit uudtømmelige lager af lægeanekdoter. Administrationen af det store hospital og hans store private praksis, hans vågne kritik og omhyggelige arbejdsmetode levnede ham ikke megen tid til videnskabelige arbejder, men han publicerede dog forskellige artikler om medicinske emner, særlig af klinisk art, om arteriel hypertension, om Salomons reaktion ved cancer ventriculi samt indgående arbejder om kronisk alkoholisme, som hans patientmateriale gav ham rig anledning til.

Familie

Forældre: brygger, cand.pharm. Peter August V. (1821-89) og Marie Schneider (1842-1918). Gift 29.11.1894 i Kbh. (Matth.) med Elisabeth de Souza Leconte, født 29.5.1867 i Kbh. (Frbg.), død 18.3.1950 sst., d. af generalkonsul Ernesto Antonio de Souza L. (1807-89) og Marie Christine Petersen (1845-1923).

Udnævnelser

R. 1928. DM. 1936.

Ikonografi

Tegn. af O. Neumann, 1932. Mal. af Hans Henningsen, 1934. Medalje af H. Salomon, 1936. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1900 145f. – Knud Winther i Hospitalstid. LXXXI, 1938 1025-28. Knud H. Krabbe i Medicinsk forum XII, 1959 53-70. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig