Edvard Dahlerup

Edvard Dahlerup, Edvard August Dahlerup, 9.3.1812-24.2.1882, læge. Født i Hillerød, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Garn.). D. blev student 1828 fra Hillerød og tog 1835 den kirurgiske og kort efter den medicinske eksamen, var derpå i nogle år kandidat på Frederiks hospital og foretog 1838-39 en udenlandsrejse under hviiken han i Paris studerede den nye franske medicin. Kort efter sin hjemkomst blev han reservemedicus ved Frederiks hospital og tog 1840 licentiat-, 1841 doktorgraden. Efter sin svoger Ole Bangs fratræden fra hospitalets overmedicat 1841 var han i nogen tid konstitueret i stillingen, 1843 blev han efter svogerens forslag rejselæge hos Christian VIII, og fra 1845 til kongens død var han dennes livlæge. 1846 blev han medlem af Frederiks hospitals direktion. 1849 var han konst. overlæge ved Garnisonshospitalet. 1852-60 redigerede han "Bibliothek for Læger", 1854 blev han medlem af direktionen for Fødselsstiftelsen. 1856-68 var han borgerrepræsentant og som sådan et meget aktivt og indflydelsesrigt medlem afkommissionen for Kommunehospitalets oprettelse. 1860-73 var han overmedicus på Frederiks hospital, idet der 1873 blev truffet den bestemmelse at stillingen skulle besættes med en universitetslærer; fra 1862 og til sin død var han medlem af sundheds-kollegiet, 1865-70 af direktionen for Det Classenske litteraturselskab. D. besad ikke ringe administrativ evne og var en omhyggelig læge og en dygtig lærer for de studerende. Nogen større videnskabelig virksomhed udfoldede han ikke. Tit. professor 1848. Etatsråd 1854. Konferensråd 1874.

En søn Carl Frederik Dahlerup, født 20.6.1857, død 23.12.1945, blev forstkandidat 1879, 1886 skovrider på 1. Frijsenborg distrikt og 1892-1928 overplantør og overklitfoged i Hjørring amt. R. 1915.