Carl Krebs (læge)

Carl Krebs, Carl Immanuel Krebs, 11.2.1889-15.5.1971, læge, forfatter. Født i Århus, død i Slagelse, begravet sst. K. blev student 1907 fra Metropolitanskolen og 1913 cand.med. Efter at have aftjent sin værnepligt ved livgarden (sekondløjtnant 1915) var han under første verdenskrig tilknyttet det danske gesandtskab i Petrograd (Leningrad), og 1918–19 repræsentant for Dansk røde kors i Rusland, hvorved han fik lejlighed til på Krim at undsætte enkekejserinde Dagmar; derefter 1919–22 på opdagelsesrejser i Mongoliet og Urjanchai dog afbrudt 1921 af virke ved den danske ambulance i Polen og 1922 som leder af Røde kors' hjælpeekspedition til Rusland og Mongoliet hvor han indgik ægteskab med sin anden hustru og forblev indtil han 1937 vendte tilbage til Danmark. Hans ophold i hjemlandet blev dog kort, dertil var hans trang til dåd og oplevelser for stor. Efter at have gjort tjeneste ved militærhospitalet 1938 og ved Skt. Josephs hospital 1939 fulgte han efter hustruens død den danske ambulance til Finland, i hvis hær han gjorde tjeneste 1939–42. K. var 1943–44 reservelæge ved københavnske hospitaler og i Skive, hvorefter han gik under jorden for Gestapo. 1941 havde han som delegeret for det amerikanske gesandtskab i Berlin været kontrollerende læge ved tyske fangelejre og febr.-maj 1945 det danske udenrigsministeriums repræsentant ved Bernadotte-missionen i Tyskland. Han var derefter reservelæge ved amtssygehuset i Nykøbing Mors 1945–49.

1949–52 var K. leder af den 3. danske ekspedition til Indien og Himalaya hvor han søgte at samle beviser for Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift, og blev efter hjemkomsten overlæge ved marinestation Grønnedal i Grønland (1952–59). Efter sin afgang foretog han to énmandsekspeditioner, 1960–61 til Ny Guinea og 1967 til Indonesien og klarede sig ellers med praksis og vikariater. Han udgav 1937 den selvbiografiske En Dansker i Mongoliet, og 1961 New Britain, en geomorfologisk afhandling der skulle støtte Wegeners teori om at det australske og det asiatiske kontinent oprindelig havde været sammenhængende her. Afhandlingen var tænkt som disputats, men vandt dengang ikke anerkendelse.