Carl Aaberg

Carl Aaberg, Carl Bülow Aaberg, 17.3.1903-11.8.1982, læge. Født i Lemvig, død i Hillerød, begravet sst. Aa. blev student 1921 i Viborg, studerede 1921-22 til ingeniør og fik 1928 lægevidenskabelig embedseksamen ved Kbh.s universitet. Efter turnus- og kandidattjeneste ved hospitaler i provinsen og Kbh. blev han konstitueret sygehuslæge ved Brædstrup sygehus 1932 og 1933, 1934-41 reservekirurg ved Københavns amtssygehus i Gentofte, 1941 ved Odense amts- og by sygehus og 1943 ved Radiumstationen, hvorefter han 1944-73 var overkirurg ved Centralsygehuset i Hillerød. Aa. disputerede for den medicinske doktorgrad ved Kbh.s univ. 1944 med Studier over Endometriosens Klinik og skrev 1939 Den almindelige Kirurgi i korte Grundtræk. Aa., der var en elegant stilist, tog gennem årene ivrigt del i debatten om såvel lægevidenskabelige som etisk-moralske emner og forfægtede med megen varme sine idealistiske synspunkter bl.a. om de medicinsk-sociale indikationer ved abort; han publicerede en række tidsskriftartikler om sygehusadministration og om sygehusvæsenets ikke altid lige hensigtsmæssige udvikling; også om bughulekirurgi, om neuroser og om medicin- og kulturhistoriske emner skrev han en række lødige arbejder. Nærmest som et debatoplæg udgav Aa. 1974 den for såvel den yngre som ældre generation af læger af dyb menneskekundskab og -kærlighed prægede: Lægen og patienten. Medicinsk etik. Efter grundige historiske studier gav Aa. i Medicinsk Forum en malende skildring af kirurgers og lægers virke i første halvdel af 1700-tallet (1962), om dr.med. C. E. Mangors landapotek til landmænds nytte (1981) og den psykologisk uddybende og fortryllende skildring af læger og kirurger omkring Kamma og K. L. Rahbeks Bakkehus (1975).

Aa. var 1928-37 medlem af Foreningen for yngre lægers repræsentantskab, af Foreningen for sygehuslæger i provinsen 1953-58, af Den almindelige danske lægeforenings hovedbestyrelse 1958 og af foreningens revalideringsudvalg samt af samarbejdsudvalget for præster og læger i Kbh.s stift.