C. Manicus, Claus Manicus, 12.9.1795-14.9.1877, læge, redaktør. Født i Gammelbyskov, Sørup sg., Angel, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). M. blev student 1815 fra Flensborg hvor han allerede nogle år forinden var begyndt lærlingeuddannelse. 1817 fik han ansættelse som underkirurg ved søetatens 2. division og bestod 1818 eksamen ved Kirurgisk akademi for to år senere at blive udnævnt til landkirurg på Færøerne, fra 1827 med karakter af regimentskirurg. 1829 kom han tilbage til Eckernförde som regimentskirurg ved det slesvigske jægerkorps. s.å. blev han ordentligt medlem af Det kgl. medicinske selskab i Kbh. Under koleraen i Lauenburg 1831 gjorde han tjeneste der og i det østlige Holsten og Slesvig, bl.a. ved at opføre og indrette koleralazaretter. N.å. udsendtes han til Hamburg for at iagttage koleraen for den nedsatte kolerakommission. 1832 blev han dr.med. i Halle og 1836 udnævntes han til læge ved Christians plejehus i Eckernförde. Denne stilling beholdt han til 1851. Under treårskrigen virkede han dog en tid som overlæge ved lazarettet i Haderslev og fra 1851 som praktiserende læge og redaktør i Flensborg. 1851-64 redigerede han det dansksindede, tysk-skrevne Flensburger Zeitung. 1864 flyttede han til Kbh. - M.s navn blev hurtigt kendt på grund af hans talrige artikler om faglige emner, men at det findes på Skamlingsbankestøtten skyldes hans fremragende indsats i den sønderjyske presses tjeneste i dens allerførste tid, hvor det var et særsyn at se en akademiker tage offentligt parti for danskheden. 27.12.1837 var han medunderskriver på ansøgningen til kancelliet om Dannevirkes udgivelse. Professor Christian Flor havde opdaget hans journalistiske talent i Itzehoer Wochenblatt og ønskede at bruge ham som redaktør for det nye blad, men han undslog sig på grund af sin mangelfulde beherskelse af det danske sprog og af mangel på tid. Imidlertid bidrog han til Dannevirke som en uegennyttig og næsten overflittig skribent, særlig vendt mod opløsningen af statens enhed til fordel for helstaten. Modsat Flor og P. C. Koch ønskede han at få særlig de højere klasser i tale, og det faldt i tråd hermed, at han efter treårskrigen overtog redaktionen af Flensburger Zeitung. Altid kamplysten over for slesvigholstenerne og ihærdig for oprettelsen af danske institutioner fortjener han ikke mindst tak for imødegåelsen af den tyske presses angreb på det danske styre mellem krigene. Medlem af flere lærde selskaber i udlandet. -Tit. professor 1859. - En søn Theodor Emil Manicus, født 8.5.1823, død 16.5.1904, blev student i Rendsborg og studerede filologi i Kiel hvor han 1846 tog doktorgraden. Påvirket af faderen gik han imidlertid til den danske side og efter nogle år som lærer i Slesvig hvor han blev afskediget 1864 rejste han til Kbh. Her blev han medarbejder ved, 1873 redaktør af Berlingske Tidende. Efter sin afgang 1896 skrev han daglig i bladet til sin død. R. 1886. DM. 1894.

Familie

Forældre: snedker, bolsmand David Heinrich M. (1745-1829) og Anna Margaretha Schwennesen (1751-1832). Gift 9.7.1820 i Kbh. (Frue) med Christiane Rosine Juncker, født 11.6.1800 i Kbh. (Petri), død 3.4.1874 sst. (Garn.), d. af barber Carl August J. (ca. 1768-1801) og Karen Maria Paulsen.

Udnævnelser

R. 1845.

Ikonografi

Træsnit af G. Pauli, 1877. Foto. - Navn på Skamlingsbanke-støtten.

Bibliografi

Hans Kau: Angelboen C. M.s levnedsbeskr., 1903 (særtryk af Nordslesv. søndagsblad, folkelig del, s.å.). P. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede I-II, 1909-11: IV, 1916; VI, 1918. O. Brandt: Geschichte Schl.-Holsteins, Kiel 1976 237-38.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig