Axel Hertel

Axel Hertel, Niels Theodor Axel Hertel, 1.6.1840-14.7.1911, læge, skolehygiejniker. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Ass.). H. blev student 1858 fra v. Westens institut, var underlæge i hæren under krigen 1864, tog medicinsk embedseksamen 1865 og gennemgik en fyldig hospitalsuddannelse 1865–71, afsluttet med stillingen som reservelæge ved Kbh.s kommunehospitals afdeling for hud- og kønssygdomme 1869–71. 1868–69 foretog han en studierejse i udlandet, praktiserede fra 1871 i Kbh., blev 1871 distriktslæge, n.å. kommunelæge og 1898 skolelæge. – H. var banebryder for skolehygiejnen i Danmark. Lægen Emil Horneman og ortopæden A. G. Drachmann havde i 1860erne gjort opmærksom på manglerne ved sundhedsforholdene i skolerne og ved ungdommens fysiske opdragelse her i landet, men det var H.s vedholdende arbejde fra 1881 til hans død der vakte interesse for skoleungdommens helbredstilstand og lagde grunden til dansk skolehygiejne. 1881 udgav H. den lille bog Om Sundhedsforholdene i de højere Drenge- og Pigeskoler i København, bag hvilken der lå et stort arbejde. Bogen giver oplysninger om sundhedstilstanden hos 4352 københavnske skolebørn i 24 drenge- og pigeskoler, og resultatet var at 30–40 pet. af børnene ikke kunne kaldes raske, men led af forskellige svagheder eller skavanker. H. mente at den legemlige udvikling forsømtes, at der pålagdes børnene for meget arbejde og at de hygiejniske forhold i skolerne ikke var gode nok. Hans undersøgelser vakte megen opsigt og gav stødet til at regeringen 1882 nedsatte en kommission til undersøgelse af sundhedsforholdene i skolerne med H. som medlem. Kommissionen som lod undersøge ca. 30 000 skolebørn i by og på land kunne bekræfte H.s resultater og udarbejdede forslag til en lov om skolehygiejne (1884) der blev forelagt i rigsdagen, men aldrig behandlet til ende. Sagen gik således i stå, men H. arbejdede videre, ikke blot for skolehygiejnen i snævrere forstand, men også for gymnastik og idræt, for friluftskolonier og bedre legepladser. Han var medlem af kommissioner for ordning af gymnastikundervisningen 1887 og 1889, foretog flere udenlandsrejser for at studere skolehygiejne (1883 og 1887) og var formand i Foreningen til skolehygiejnens fremme (1903), desuden medlem af flere udenlandske skolehygiejniske organisationer (bl.a. den internationale komité for afholdelse af skolehygiejniske kongresser). Sammen med A. G. Drachmann udgav han 1886 en Sundhedslære. Undervisningsministeriets cirkulærer af 1900 om bygning og indretning af skoler og gymnastikhuse er i hovedsagen udarbejdet af H. og hviler på hans arbejde.