Andreas Buntzen (kirurg)

Andreas Buntzen, 4.3.1811-26.7.1880, læge. Født i Kbh. (Frels.), død sst., begravet sst. (Garn.). B. blev student 1829 fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Efter 1834 at have fungeret som koleralæge i Stockholm tog han 1838 lægeeksamen og var derefter kandidat og konst. reservemedicus på Frederiks hospital. 1840 tog han licentiatgraden, 1842-44 studerede han i udlandet og blev straks efter sin hjemkomst lektor i kirurgi ved universitetet efter en sejrrig konkurrence med F. V. Bricka og C. J. H. Kayser. Sin endnu dengang meget mangelfulde uddannelse i faget søgte han at oprette ved i de følgende år at fungere som reservekirurg på Frederiks hospital. Under felttoget 1849 var han overlæge ved et lazaret i Odense. 1853 blev han professor ordinarius i fakultetet. Under koleraepidemien 1853 var han overlæge ved Skt. Annæ hospital. 1854-66 virkede han som overkirurg ved Frederiks hospital og i forbindelse dermed som klinisk lærer i kirurgi ved universitetet. Dette var det betydningsfuldeste tidsrum i denne begavede mands lægevidenskabelige løbebane: han var en talentfuld operatør og lærer der i flere henseender indlagde sig fortjeneste af den kliniske undervisning, og som - skønt dybere studier ikke var hans styrke - også gjorde sin indflydelse gældende i litterær henseende, navnlig gennem Hospitalstidende der blev grundlagt af ham sammen med M. M. Hassing, og hvis hovedredaktør han i mange år var. Foruden specielle kirurgiske meddelelser skrev han heri ledende artikler om almindelige lægevidenskabelige emner, mellem hvilke må fremhæves Therapi og pathologisk Anatomi, 1859, et medicofilosofisk indlæg mod den af hans fakultetskollega C. E. Fenger repræsenterede nye naturvidenskabeligskeptiske retning i terapien. Af en ikke ringe interesse er ligeledes hans i et universitetsprogram (1869) givne fremstilling af kirurgiens historie i Danmark i 1700-tallet. Ved siden af sin ikke meget omfattende lægevidenskabelige produktion udgav han 1852 anonymt et lystspil i to akter For ti Aar siden der opførtes første gang på Det kgl. teater 28.2. s.å., desuden de to noveller Skjødesynderne og Declarationen der oprindelig tillagdes A. de Saint-Aubain, blandt hvis "Noveller" (I og III, 1836 og 1837, og senere udg.) de er optaget. Til den sidstnævnte var Martin Hammerich medforfatter. B. var i det hele en personlighed hvis glimrende evner og egenskaber havde deres afgørende tyngdepunkt i æstetiske kategorier, og han har vistnok modtaget impulser fra det Heiberg-Gyllembourgske hus.

I en længere årrække var han medlem af bestyrelsen for Det Classenske litteraturselskab for læger, for Kbh.s sygehjem og for Den almindelige danske lægeforening. 1868 valgtes han til universitetsrektor, men kort derefter ramtes han af en hjernesygdom der 1872 medførte hans afskedigelse fra universitetet. Sine sidste leveår privatiserede han, dels i udlandet, bl.a. i Rom, dels i Kbh. - (A.B.) Tit. professor 1849. Etatsråd 1869. - Broderen Jean Baptiste Louis Camille Edouard Buntzen, født 9.12.1809, død 2.6.1885 blev student 1826, cand. jur. 1832, overretsprokurator 1836 og højesteretsadvokat 1838. Stærkt politisk interesseret blev han 1848 medlem af den grundlovgivende rigsforsamling, og 1849-52 var han medlem af folketinget. 1863 blev han kammeradvokat, og 1865-66 var han konstitueret som søkrigsprokurør i sagen mod orlogskaptajnerne Muxoll og Rothe (Rolf Krake-affæren). Justitsråd 1853. Etatsråd 1869. R. 1866. DM. 1874.