Thorkil Vanggaard, 1.9.1910-8.2.1998, læge. Thorkild Vanggaard blev student 1929 fra Metropolitanskolen og cand.med. 1938 fra Kbh.s universitet. Allerede 1941 forsvarede han sin doktordisputats, et rent eksperimentelt arbejde der beskæftigede sig med de arteriovenøse anastomosers betydning for overfladevenestrømningen på ekstremiteterne og dermed for legemets almene varmeregulation. Arbejdet blev udført på professor Mogens Fogs afdeling og var formodentlig det første arbejde i verdenslitteraturen der beskæftigede sig med denne problematik. Efter en grundig psykiatrisk uddannelse på Rigshospitalets psykiatriske klinik og neurologisk uddannelse på kommunehospitalets neurologiske afdeling fik Thorkild Vanggaard specialistanerkendelse i psykiatri 1945.

Sommeren 1947 rejste Thorkild Vanggaard til USA efter at være blevet accepteret som træningskandidat ved The New York Psychoanalytical Institute. Han opholdt sig her i fire år hvor han gennemgik det fulde curriculum. Hjemkommen til landet som den første danske psykoanalytisk uddannede psykiater blev han ansat som konsulent i psykodynamisk psykiatri ved Rigshospitalets psykiatriske klinik, og fra 1960-79 var han ansat samme sted som sideordnet overlæge. I begyndelsen af 1950erne var Thorkild Vanggaard aktiv som lærer og supervisor i psykoanalyse og, sammen med to kolleger, svenskeren Nils Nielsen og Erik Bjerg Hansen, lykkedes det ham i 1957 at få etableret Dansk psykoanalytisk selskab der anerkendtes af The International Psychoanalytical Association som et selvstændigt nationalt selskab for hvilket han en årrække ganske naturligt var præsident.

Under sin ansættelse på Rigshospitalet udøvede Thorkild Vanggaard en udstrakt pædagogisk virksomhed, dels som lektor i dynamisk psykiatri ved Kbh.s universitet, dels som lærer, først og fremmest for læger og psykologer. Han underviste dels ved de psykiatriske specialist-uddannelseskurser og dels praktisk og teoretisk medarbejderne på Rigshospitalets psykiatriske klinik i dynamisk psykiatri og psykologi. Hans undervisning udstraktes også i en lang årrække til universiteterne i Stockholm, Lund, Helsinki, Oslo og Bergen. Det er næppe for meget sagt at Thorkild Vanggaards pædagogiske virksomhed betød et gennembrud for psykoanalytisk og psykodynamisk tankegang i dansk og skandinavisk psykiatri. Thorkild Vanggaard fortsatte som ordinært medlem af Dansk psykoanalytisk selskab og The New York Psychoanalytical Society. Han var i en periode vicepræsident for The International Psychoanalytical Association og var medlem af Dansk psykiatrisk selskab. I sin litterære videnskabelige produktion bidrog han både i 1950'erne, -60'erne og -70'erne med vigtige og meget læste fremlæggelser: i 1955 skrev han således om psykoterapi af skizofrene, det første danske bidrag om dette emne, ligesom han samme år introducerede begrebet skizofrene grænsetilfælde herhjemme. I 1959 skrev han om objektivitet og kausalitet i psykiatrien, ligesom han samme år meget klart definerede neurosebegrebet.

1964 skrev Thorkild Vanggaard, efter i længere tid at have beskæftiget sig med LSD-behandlinger, et arbejde om indikationer og kontraindikationer for en sådan behandling. I 1968 kom der et arbejde hvori han skarpt skelnede mellem neurose og psykopati. 1969 udsendte han bogen Phallos, en tankevækkende og personlig bog der handler om et symbol og dets historie i mandsverdenen. Bogen er oversat til engelsk, hollandsk, tysk og japansk. 14.-15.9.1975 bragte dagbladet Politiken to kronikker af Thorkild Vanggaard hvori han redegjorde for sin opfattelse af forskellene mellem de to køn. Kronikkerne vakte stor opmærksomhed, ikke mindst i kvindekredse, og gav anledning til en voldsom debat i medierne, en debat han selv ikke tog del i. Efter i et langt lægeliv fortrinsvis at have beskæftiget sig med psykiatriske grænseområder: neuroser, psykopatier, atypiske endogene depressioner, skizofreniforme grænsetilstande m.v. udsendte Thorkild Vanggaard 1979 en af ham selv på engelsk skrevet afhandling: Borderlands of Sanity. Bogen, der har givet anledning til megen diskussion i faglige kredse rummer summen af hans syn på sindslidende mennesker i et dristigt forsøg på at forene kliniske observationer med teoretiske overvejelser. I Angst : en psykoanalyses forløb, 1987, beskriver han i dagbogsform en psykoanalytisk behandling af en mandlig patient.

Hele Thorkild Vanggaards professionelle virksomhed i skrift og i tale var præget af hans skarpe og mejslede personlighed og kompromisløse standpunkter. Hans fremføringsevne var legendarisk og også præget af humor og varme.

Familie

Thorkild Vanggaard blev født på Frederiksberg; begravet på Holmens kirkegård, København.

Forældre: civilingeniør, senere videnskabelig assistent ved Polyteknisk læreanstalt Anders Larsen V. (1873-1932) og Anna Marie Petersen (1875-1955). Gift 30.12.1938 i Skovshoved k. med operasanger Grethe Præstrud, født 7.12.1912 på Frbg., død 9.4.1995, d. af direktør Charles P. (1877-1958) og Mathilde Johansen (1879-1957).

Udnævnelser

R. 1970. R.1 1978.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1956. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. 1942 67f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig