Nielsine Nielsen

Nielsine Nielsen, Nielsine Mathilde Nielsen, 10.6.1850-8.10.1916, læge, Danmarks første kvindelige akademiker. Nielsine Nielsen voksede op i Svendborg. Efter tidens skik blev hun taget ud af byens private pigeskole da hun skulle konfirmeres. Men ærgerrig og videbegærlig som hun var søgte hun på egen hånd at tilegne sig en højere dannelse. Som 18-årig fik hun plads i et undervisningspensionat i København hvor hun i to år modtog undervisning i de højere klasser mod selv at undervise i de lavere.

Efter et par år som huslærer i provinsen fik hun tilfældigt øje på en avisnotits om at kvinderne i USA kunne blive læger. Med dette mål for øje rejste hun igen til København hvor hun opsøgte borgmester C. E. Fenger. Sammen med Ludvig Trier, der vederlagsfrit påtog sig at føre hende frem til artium, var han hendes støtte over for den modvilje hendes plan vakte hos autoriteter og i selskabslivet.

I begyndelsen ernærede hun sig som lærer, men en kreds af kvindesagskvinder med Marie Rovsing i spidsen påtog sig snart at støtte hende økonomisk, så hun kunne frasige sig sin undervisning. 12.1.1874 indgav hun ansøgning til kirke- og undervisningsministeriet om at måtte indstille sig til studentereksamen med henblik på at læse medicin ved universitetet. Dette bevilgedes ved kgl. anordning 25.6.1875 der tilstedte kvinder ret til at blive immatrikuleret. 1877 blev hun student.

Flere ansete hjem havde åbnet sig for hende. Hos Rudolph Bergh mødte hun det litterære venstres ledere, og hun var stærkt grebet af Georg Brandes' Hovedstrømninger. Men hun mødte også megen modstand. I sine erindringer har hun med stærk indignation mod dumhed og bornerthed beskrevet sin kamp ud fra et antiautoritært standpunkt med økonomisk og politisk ligeberettigelse mellem kønnene, humanitet over for samfundets svage og tro på det kulturelle og videnskabelige fremskridt som grundlag.

23.1.1885 blev hun cand.med. og kandidat ved kommunehospitalet og dermed Danmarks første kvindelige læge. Hun færdedes nu i en kreds af frisindede og uddannede kvinder der nærmest tilsluttede sig John Stuart Mills standpunkt, og det var hende der førte ordet da tretten medlemmer af Dansk kvindesamfund 27.5.1887 protesterede mod, at ordet "ligeberettigelse" blev slettet af foreningens formålsparagraf. Vel vidende at kravet i øjeblikket var urealistisk mente hun, at det burde fastholdes af historiske grunde.

Under den såkaldte sædelighedsfejde samme år var det de kvindelige læger Emmy Kramp og Nielsine Nielsen, der i Dansk kvindesamfund førte ordet for den radikale opposition. Sammen med andre af denne opposition trådte hun ud af "Samfundet" og søgte over i andre mere radikale kvindeforeninger. I sine senere år var hun i en årrække medlem af den radikale venstreforenings hovedbestyrelse.

Men det var lægegerningen der optog hende. Da hun ikke i Danmark som kvinde kunne specialisere sig som gynækolog, foretog hun 1888-89 en studierejse til Schweiz og England med offentlig understøttelse. Det blev dog ikke til den ønskede disputats, og efter hjemkomsten nedsatte hun sig som praktiserende læge i København hvor hun fik en anselig praksis. Hun oprettede Læge Frk. N. Nielsens legat for kvindelige medicinske studerende.