J.R. Hübertz, Jens Rasmussen Hübertz, 5.9.1794-1.12.1855, læge. Født i Ålborg, død på Frbg., begravet sst. H. kom efter at have gennemgået realskolen i handelslære i sin fødeby og senere i Norge. 1819 blev han student, privat dimitteret, efter at have fået kongelig understøttelse til studierne, og tog 1824 medicinsk embedseksamen. Han gjorde derefter kandidattjeneste på Frederiks hospital og var epidemilæge i Horns herred under en dysenteriepidemi, hvorunder han indhøstede materiale til sin doktordisputats (De rationibus causalibus dysenteriae epidemicae) som han 1828 forsvarede i Kiel. 1827–32 praktiserede han i Ærøskøbing og 1832–38 i Århus. 1838 udnævntes han til læge ved hospitalet og fattigvæsenet i Ålborg, og herigennem vaktes hans levende interesse for dårevæsenet som han yderligere udviklede under en længere studierejse med statsunderstøttelse til Tyskland 1841–42 og en senere tilsvarende rejse rundt i Danmark og hertugdømmerne. Sine indtryk herfra meddelte han i Om Daarevæsenets Indretning i Danmark, 1843, hvori han gengav et betydeligt materiale vedr. de fortvivlende kår hvorunder de afsindige (sindssyge og åndssvage) dengang levede, og stillede forslag til udvikling af et egentligt dårevæsen. Han gennemførte selv 1843 den første danske optælling af afsindige, genoptaget under bedre former 1845 og 1847. Ved disse optællinger skabtes grundlaget for det senere reformarbejde, og også herigennem viste H. sit vidsyn ved at sondre mellem sindssyge og åndssvage. Fra 1844 tog han ophold i Kbh. hvor han under vanskelige økonomiske kår helt helligede sig sin litterære og reformatoriske virksomhed. Mens Harald Selmer ved sin urimeligt affejende adfærd over for H. hurtigt blev den førende inden for udviklingen af sindssygevæsenet interesserede H. sig efterhånden mere og mere for de åndssvage, navnlig efter at han med understøttelse af enkedronning Caroline Amalie og den Reiersenske fond 1852 på ny havde foretaget en længere udenlandsrejse for at studere behandlingen af åndssvage i udlandet. Han koncentrerede sig navnlig om iagttagelse af kretinerne i Schweiz. Efter sin hjemkomst arbejdede han for oprettelsen af en idiotanstalt herhjemme, bl.a. gennem skriftet: Svagsindighed eller Idiotisme og dens Helbredelighed, 1855 hvor han opgjorde antallet af dybt åndssvage i Danmark til ca. 2000, og agiterede for at nedsætte en privat komité til indsamling af de fornødne midler. I nov. 1855 kunne helbredelsesanstalten på Gamle Bakkehus for idiotiske, svagsindede og epileptiske børn åbnes med H. som første forstander, efter at megen og til tider bitter modstand var overvundet. Et par uger efter indvielsen døde H. pludselig af apopleksi. H. er grundlæggeren af den danske åndssvageforsorg, hvorfor Østifternes åndssvageanstalt 1935 opkaldte sin nye afdeling Hübertz Minde efter ham. Et nært venskab knyttede H. til Hans Brøchner.

H. virkede også som historiker. Hans hovedindsats Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus I–III, 1845–46 var et særsyn i datidens historisktopografiske litteratur og har trods forskellige mangler bevaret værdi som kildeskrift. Af betydning er ligeledes de 1851–52 udgivne Aktstykker til Bornholms Historie 1327–1621, hvortil han havde samlet bidrag også i Lübeck. H. har desuden leveret en beskrivelse af Ærø (1834). Som et udslag af hans samlerinteresse kan tillige nævnes hans arbejde i 1830erne for at skabe et naturhistoriskanatomisk museum i Århus. – I et lille skrift Om Bevægelsen i den danske Befolkning, 1840, viste han åben sans for omvekslingerne i befolkningen og udviklingen i slægterne, men forfægtede ret ejendommelige, utilstrækkeligt underbyggede teorier. Hans pseudonymt udgivne pjece Slesvigholsteinismen og det Danske i Slesvig, 1845, er et forfejlet indlæg i dagens strid. Han forsøgte her at påvise at danskheden i Slesvig ikke var udsat for nogen fare fra Tyskland.

Familie

Forældre: rådmand og købmand Christian Lassen H. (1737–1807, gift 1. gang 1768 med Dorthea Cathrine Brinck, 1750–76, gift 2. gang 1776 med Anne Lorentze Gjødvad, 1744–81, gift 1 . gang med købmand Peder Tranmoes, 1741–76) og Hedevig Rasmussen (1757–1820). Ugift.

Ikonografi

Min. af C. L. Plötz (Rosenborg). Litografi af I. W. Tegner efter foto.

Bibliografi

Hans Brøchner og Christian K. F. Molbech. En brevveksl., udg. H. Høffding I, 1902. – Slægt i J. C. L. Lengnick: Genealogier 2.saml.II, 1858. Ugeskr. for læger 2.r.XXIII, 1855 432. Bibi. for læger 4.r.VIII, 1856 248f. E. V. Rolsted: Åndssvageanstalten på Gamle Bakkehus 1855–1905, 1905 14 17–27 29–52. Hj. Helweg: Sindssygevæsenets udvikl, i Danm., 1915 64f 80–89 95f 101 f 107–10. K. H. Kofoed i Fra Østifternes åndssvageanstalt, 1935 59–70. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig