J.H. Chievitz

J.H. Chievitz, Johan Henrik Chievitz, 16.10.1850-6.10.1901, læge, anatom. Født i Svendborg, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). C. blev student 1869 fra Sorø, medicinsk kandidat 1875, praktiserede en kort tid inden han 1877 ansattes som prosector anatomiæ under professor Fr. Th. Schmidt. 1881 vandt han universitetets guldmedalje for en afhandling om forbeningen af det menneskelige strubehoveds bruske. Efter professor Schmidts død 1880 fik han orlov for at uddanne sig yderligere i Leipzig hos anatomen Wilh. His. I hans hele senere udvikling spores i høj grad påvirkningen af den Hisske skole. Da han var vendt tilbage til Kbh. overtog han undervisningen i anatomi og udnævntes 1881 til lektor i den normale anatomi. 1888 blev han professor anatomiæ. Han havde aldrig fået tid til at skrive en doktorafhandling, men promoveredes 1893 til dr. med. h.c. ved Lunds univ. Han var medlem af Anatomische Gesellschaft fra 1887 og af Videnskabernes selskab fra 1891. Under størstedelen af sin funktionstid arbejdede han i meget beskedent udstyrede lokaler i det anatomiske institut i det gamle Kirurgiske akademis bygning. De små forhold her hæmmede i betydelig grad hans arbejde for udvidelse af det anatomiske museum, og først 1898 lykkedes det ham at få en anselig, men langtfra tilstrækkelig udvidelse af lokalerne i den gamle hjørneejendom Bredgade 60 hvor han bl. a. fik indrettet en fortræffelig samling af anatomiske museumspræparater som studiesal for studenterne samt bedre laboratorieforhold.

C.s helbred var ikke stærkt, og som følge af smitte ved sit arbejde pådrog han sig lungetuberkulose og senere tillige strubetuberkulose som i høj grad nedsatte hans arbejdskraft og besværliggjorde hans foredrag. Trods en bedring efter et længere ophold i Schweiz og Italien 1893-94 blev han dog aldrig helt rask; hans arbejdsiver mindskedes ganske vist ikke, men kræfterne slog i de senere år dårligt til skønt han stadig varetog sine embedspligter med undtagelse af de sidste firefem måneder. Beundringsværdigt var det at C. alligevel fik udrettet så meget. Han var en fremragende anatom og en dygtig - om end streng - lærer for de medicinske studenter. I undervisningen fortsatte han de bedste traditioner i den danske skole således som den på glimrende måde havde været repræsenteret af hans to nærmeste forgængere Fr. Schmidt og I.P. Ibsen. Som disse lagde C. hovedsagelig vægten på at den anatomi som doceredes for medicinerne først og fremmest skulle være menneskets makro- og mikroskopiske anatomi, et uundværligt grundlag for lægens og da særlig kirurgens virksomhed. Trods sin hos Wilh. His vakte store interesse for embryologien overvurderede han aldrig dens betydning for undervisningen. For rent teoretiske spekulationer havde han ingen videre interesse, men stillede først og fremmest kravet om præcision og pålidelighed i fremstillingen af de anatomiske observationer og disses rækkevidde. Personligt forstod han i høj grad at vurdere den historiske side i udviklingen af den anatomiske videnskab. Hans foredrag var klart og vel tilrettelagt, men egentlig veltalende kunne han næppe kaldes, snarere noget tør, dog af og til med en vis barsk humor. Et sjælden udpræget talent for tegning, til dels parret med skarp kunstnerisk opfattelse for form og stilling, kom i særlig grad hans forelæsninger til gode ved ypperligt udførte farvede kridttegninger på tavlen. Hans kunstneriske interesser og plastiske formsans blev til nytte for ham som lærer i anatomi ved kunstakademiet som han fra 1885 var knyttet til. For studenterne var han noget fjern og -som følge af faget - frygtet ved eksamen, men højt respekteret.

C.s videnskabelige arbejder er ikke talrige, men i høj grad lødige, udmærkede ved pålidelighed og grundighed. Fraset guldmedaljeafhandlingen omhandler hans arbejder embryologiske emner (særlig må nævnes spytkirtlernes og nethindens udvikling), vigtige arbejder over den mikroskopiske bygning af øjets nethinde hos en stor række dyreformer, arbejder over nyrernes kar og udvikling. Hertil kommer hans lille fortrinlige lærebog over fostrets udvikling (1891, 2. udg. 1898), bygget på indgående originale undersøgelser, samt en meget smuk undersøgelse over fostrets topografiske anatomi (1899). I forening med Nationalmuseet dels udførte, dels bistod han ved adskillige antropologisk-historiske undersøgelser. I sine sidste år samlede C. sine historiske studier til en forelæsningsrække over emnet, et i- mange henseender originalt arbejde som efter hans død blev udgivet, suppleret efter manuskriptet af hans tidligere prosektor, dr. Erik Hauch som Anatomiens Historie. 1904.