Valdemar Holmer

Valdemar Holmer, 5.9.1833-8.7.1884, læge. Født i Kbh. (Frue), død på kommunehospitalet sst., begravet sst. (Ass.). H. blev student 1851, privat dimitteret, tog lægeeksamen 1859 og var derefter kandidat ved Frederiks hospital og – sammen med Frantz Howitz – hos Carl Levy på Fødselsstiftelsen; oprindelig ikke indstillet på at gå den kirurgiske vej blev han 1862 underlæge ved garnisonshospitalet, deltog som militærlæge ved husarregimentet i krigen 1864 og var i de følgende år atter ansat ved garnisonshospitalet. H. kastede sig ved siden af militærlægevirksomheden over den i Danmark da nye undersøgelsesmetode med strubespejl og udarbejdede derom en afhandling Den laryngoskopiske Undersøgelse og dens Betydning for Strubesygdommenes Diagnose som han forsvarede for doktorgraden i medicin 1866. For yderligere at dygtiggøre sig som militærlæge søgte og fik H. s.å. reservekirurgposten hos C. Withusen på kommunehospitalets afd. I, hvilket bestemte hans kirurgiske løbebane; n.å. blev han under Withusens sygdom, så ung han end var i faget, konstitueret som overkirurg ved denne store afdeling. Med stor perfektibilitet, energi og utrættelig opbyden af alle evner og kræfter uddannede H. sig nu autodidaktisk både teoretisk og praktisk, og da Withusen trak sig tilbage 1868 blev H. ansat som overkirurg trods medansøgning af de ældre og som kirurger mere forberedte kolleger Peter Plum og Carl Studsgaard. 1873–76 konstitueret som docent i kirurgisk klinik ved universitetet, hvorefter Plum overtog undervisningen ved kirurgisk afdeling D på Frederiks hospital. H. havde det held at komme til at virke i kirurgiens store vækstperiode efter Joseph Listers revolutionerende opdagelse af antiseptikken (1867). Samtidig med M. Saxtorph på Frederiks hospital indførte han Listers antiseptik på sin afdeling. Da H. tillige var en ikke alene talentfuld, men også kritisk og besindig operatør, nåede han ved hjælp af de antiseptiske metoder at hævde sin stilling på fremragende måde, og hans og Saxtorphs afdelinger blev de første hvor antiseptikken praktiseredes, af ikke ringe betydning både for Danmarks og udlandets kirurger. H. studerede selv hos Lister i Edinburgh sommeren 1871 og fremlagde samme efterår på et lægemøde i Kbh. sine da fireårige erfaringer om Listers antiseptiske behandling, hvilket blev af stor værdi for hans samtidige kolleger. H.s senere litterære virksomhed var ligeledes nærmest refererende de erfaringer han gjorde på de nyindvundne operative områder der takket være Lister så hurtigt forøgedes i de år han virkede. Særligt operative indgreb på albue- og knæled havde hans interesse og han opnåede her gode resultater. H.s humane, elskværdige og ridderlige personlighed i forbindelse med hans faglige dygtighed gjorde ham desuden til en både i Kbh. og hele landet meget søgt kirurgisk konsulent i privat praksis. Også på anden måde lagdes der beslag på hans kræfter. Han var således medlem af direktionen for Det Classenske litteraturselskab, en af organisatorerne af foreningen Det røde kors og arbejdede for en forbedret sygepleje på kommunehospitalet. Desuden var han medorganisator af Samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede børn, medlem af Komiteen for oprettelse af et kysthospital for kirtelsvage børn og, da hospitalet på Refsnæs var oprettet 1875, medlem af dets bestyrelse; endvidere medlem af flere andre humant virkende foreninger, hverv som han alle varetog med usvækket interesse. 1881 blev han medlem af Det kgl. sundhedskollegium, 1881–83 var han formand i Medicinsk selskab. Han testamenterede sin formue for størstedelen til filantropiske institutioner; en sum anvendes stadig til præmie for monografisk besvarelse af et praktisk kirurgisk spørgsmål, den H.ske prisopgave. – Tit. professor 1881.