Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

V. Bie

Oprindelig forfatter FrLu

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

V. Bie, Valdemar Bie, 14.2.1872-2.1.1939, læge. Valdemar Bie blev student 1889 fra Ålborg og medicinsk kandidat 1896, hvorefter han knyttedes til Finsens lysinstitut kort efter dettes begyndelse. Han arbejdede her især med studier af lysets indvirkning på bakterier hvorom også hans disputats (1903) handlede. Efter en grundig hospitalsuddannelse under hvilken han 1903–07 var reservelæge ved Blegdamshospitalet, 1907–11 ved Frederiks hospital og Rigshospitalets medicinske afdeling B. (Knud Faber), blev han leder af sidstnævnte hospitals medicinske poliklinik til 1915. I denne periode i hvilken han også gjorde flere studierejser til udlandet studerede han særligt blod- og hjertesygdomme. Tillige kom han tidligt med i ledelsen af den 1904 stiftede Foreningen af yngre læger og fra 1912 indvalgtes han i redaktionen af Ugeskrift for Læger. 1915 blev han overlæge ved Blegdamshospitalet, 1916 tillige universitetsprofessor og fra 1921 medlem af det medicinske fakultet.

Som overlæge har Valdemar Bie viet terapien en utrættelig interesse, og ved at sætte difteriserumdoser op til en højde man tidligere ville betragte som eventyrlig mente han at patienternes udsigter bedredes meget betydeligt, ligesom hans arbejde om behandling af perniciøs anæmi med saltsyre før leverbehandling, hans behandling af tyfoid feber med uspecifik proteinterapi og hans diæt ved den skarlatinøse nyrebetændelse betegner vigtige fremskridt. Valdemar Bies personlighed, hans usnobbethed, hans mangel på autoritetstro, hans klarhed og venlige hjælpsomhed over for alle gjorde ham til den ideelle chef. Hans fremhæven af epidemiologiens nære forbindelse med den interne medicin blev af varig betydning for Blegdamshospitalet – og for en række af assistenter blev han den inspirerende og opmuntrende leder ved deres fortsatte epidemiologiske studier.

Også uden for den egentlige lægegerning har Valdemar Bie været meget virksom, var 1918–20 formand for Københavns lægeforening hvor han varetog lægeorganisationen under den spanske syge 1918, samt 1911–22 faglig redaktør og atter fra 1924–39 videnskabelig redaktør af Ugeskrift for Læger.

Annonce

Familie

Valdemar Bie blev født i Hobro, døde i København og er begravet i Hellerup. Forældre: brygger, senere justitsråd H.J. Bie (1821–1904) og Petrea S. C. Trane (1841–1924). Gift 10.5.1905 i Hillerød med Karen Dorothea Rasmussen, født 22.12.1874 i København (Johs.), død 6.6.1955 i Hellerup, datter af købmand Niels Rasmussen (1821–89) og Ellen Sophie Knudsen (1840–1918).

Udnævnelser

R. 1922. DM. 1931.

Ikonografi

Buste af Gustafson ca. 1925. Portrætmedalje af Gunnar Jensen, 1932. Karikatur (Kgl. bibl.).

Bibliografi

Hans Bay i arkiv f. genealogi og heraldik, 2. hft., 1908 66. Selvbiogr. i univ.s progr. nov. 1903 116f. Berl. tid. 13.2.1932. Johan Kuhn m.fl. i Ugeskr. for læger CI, 1939 1–6 (med bibliografi). H. C. A. Lassen i Nord. medicin 1939 I 281f. Th. Madsen og S. Madsen i Danish med. bull. 3, 1956 112–21.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fr. Lützhøft: V. Bie i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286915