Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sylvester Saxtorph

Oprindelig forfatter OCAa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Sylvester Saxtorph, Johan Sylvester Saxtorph, 27.10.1772-22.4.1840, læge, fødselshjælper. Født i Kbh. (Cit.), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.). S. blev privat dimitteret til universitetet 1788 og studerede ved Kirurgisk akademi hvor han tog eksamen 1792. S.å. blev han kirurgisk kandidat ved Frederiks hospital og fungerede dér til 1795; 1793 tog han også medicinsk eksamen. Efter sin formående fars ansøgning blev S. allerede 1792 lektor ved Fødselsstiftelsen i jordemodervidenskab, og 1795 forsvarede han under faderens-præsidium sin doktordisputats Examen armamentarii Lucinae, en tør historisk afhandling om instrumenter til fødselshjælp hvori også faderens tang beskrives. S. tog derefter på studierejse 1795–98 med hovedophold i Wien og Paris hvor han som sin fars søn nød megen opmærksomhed. Kort efter hjemkomsten blev han 1799 udnævnt til professor extraordinarius i kirurgi og obstetrik ved universitetet. Ved faderens pludselige død 1800 arvede han hans embeder som stadsaccoucheur, leder af Fødselsstiftelsen og læge ved Plejestiftelsen, ligesom han blev medlem af jordemoderkommissionen og Collegium medicum. 1799 blev han distriktslæge i Kbh., 1803 medlem af det nyoprettede sundhedskollegium og 1805 ved J. C. Todes afgang professor ordinarius og assessor consistorii. S. var vel en kundskabsrig og i faget interesseret mand, men formåede i ingen henseender at løfte arven efter faderen; undervisningen af studenterne såvel som af jordemødrene blev ringere, tilhørerne blev færre, og fremmedbesøgene på stiftelsen holdt næsten op. Ledelsen af det daglige arbejde stod heller ikke mål med faderens, og bl.a. forfaldt journalføringen; hertil kom de store vanskeligheder forårsagede af de stedse hyppigere epidemier af den dødbringende barselfeber som S. stod hjælpeløs overfor, og som 1839 nødvendiggjorde Fødselsstiftelsens midlertidige overflytning til en bygning i Stormgade. S. var desuden blottet for videnskabelige evner og følte intet kald til litterær virksomhed, var dertil ømtålelig for kritik. Igennem de mange år præsterede han kun nogle få og ganske ubetydelige kasuistiske meddelelser samt nøjedes med at lade faderens jordemoderbøger optrykke i gennemsete udgaver uden væsentlige tilføjelser. Som accoucheur fulgte S. sin fars konservative indstilling og praksis uden at følge med tiden; over for selv de i hans fars og hans egen tid mest påtrængende spørgsmål inden for fødselshjælpen, såsom den kunstigt indledte fødsel før tiden ved snævert bækken, bækkenmålingen, undersøgelse af fostrets hjertelyd, rensningen af fostrets strube ved skindød, var han temmelig uinteresseret. Som helhed blev de mange år S. ledede Fødselsstiftelsen derfor til en nedgangsperiode der 1837 førte til et skarpt og voldsomt anonymt angreb på stiftelsen som institution og navnlig på S.s ledelse. Inden stiftelsens genåbning i Amaliegade døde S. pludselig. – S. blev 1819 medlem af Videnskabernes selskab, 1822 æresmedlem af Det kgl. medicinske selskab, 1831 medlem af Frederiks hospitals direktion; 1815–16 og 1829–30 var han universitetets rektor. – Etatsråd 1826. Konferensråd 1836.

Familie

Forældre: dr.med., senere professor Matthias Saxtorph. (1740–1800) og Elisabeth C. Sibrand (1746–1823). Gift 27.11.1821 på Frbg. (Frue) med Ulrikke Eleonore Svane Hansen, født 17.7.1793 i Kbh. (Helligg.), død 9.7.1869 sst. (Trin.), d. af købmand Hans Jacob H. (ca. 1761–95) og Anna Christine Liebenberg (1771–1833, gift 2. gang 1802 med overmedicus, senere professor O. H. Mynster, 1772–1818). – Far til Mathias's. (1822–1900).

Udnævnelser

R. 1817.

Annonce

Ikonografi

Pastel af S. som ung af C. Horneman. Mal. af J. L. Lund, 1823, efter dette kopi af C. A. Jensen, 1840 (Fr.borg). Mal. af D. Monies, efter dette litografi 1835. Buste af Adelgunde Vogt, 1842.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. 17.9.1795. -J. K. Høst: Erindr., 1835 162f. Ugeskr. for læger II, 1840 288. V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen II, 1873 524f. E. Ingerslev: Matthias Saxtorph og hans samtid, 1913. Samme: Den kgl. fødsels- og plejestiftelse, 1915. Gordon Norrie: Af medicinsk fakultets hist. II, 1937 95–109.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Otto C. Aagaard: Sylvester Saxtorph i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296918