Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

R. Frankenau

Oprindelig forfatter RPaulli
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

R. Frankenau, Rasmus Frankenau, Rasmus Franckenau, 6.1.1767-12.10.1814, læge, digter. Født i Kbh. (Nic), død i Slagelse, begravet sst. F. blev student 1784, privat dimitteret, og tog medicinsk eksamen 15.2.1794. 1795-96 foretog han en rejse til Tyskland og Østrig med længere ophold i Göttingen og Wien hvor han studerede offentligt sundhedsvæsen. 25.7.1797 tog han doktorgraden (De scorbuto secundum). Sommeren 1798 var han atter i Tyskland og besøgte Pyrmont. 1799-1803 var han landfysicus i Arendal, men tog allerede 1801 til Kbh. hvor han forgæves søgte stadsfysikatet; n.å. udnævntes han til distriktslæge under Kbh.s fattigvæsen og til sekretær i kommissionen angående sundhedspolitiet. 25.5.1810 blev han hospitalslæge i Slagelse. – F. har udfoldet en livlig skribentvirksomhed. Hans medicinske forfatterskab der for en stor del består af oversættelser går mest i populær retning. Som den første danske håndbog i offentligt sundhedsvæsen udgav han 1801 Det offentlige Sundhedspolitie under en oplyst Regiering, en Haandbog for Øvrigheder og Borgere. Også inden for skønlitteraturen arbejdede han flittigt. Foruden librettoer til teatret oversatte han digte af Hölty, Goethe, Schiller, Matthisson, Salis o.a.; oversættelserne af førstnævntes Mailied (Dandser Majen skiøn imøde) og Erntelied (Vipper springe) har med Weyses melodier vundet varig popularitet. Som original poet bevæger F. sig let og formfuldendt men uden stærkt personligt særpræg inden for tidens yndede genrer. Hans digte hylder ideale abstraktioner som uskyldigheden og venskabet; undertiden anslår han den Bürgerske balladetone og dyrker den beskrivende elegi (Christiansborgs Ruiner, Natten efter Branden 1794, Kiøbenhavns Bombarderings-Nætter 1807); til hans bedste ting hører elegien Aftentanker (i Nytaarsgave for Damer, 1797). Størst yndest opnåede hans viser og selskabssange (fx Fryd dig ved Livet og Hver Glædens Ven) som i denne klublivets blomstringstid kom på alles læber. Før sin død tilrettelagde han sine Samlede Digte (udkommet som Nytaarsgave for 1815), men heri mangler flere af de ovennævnte ting. – Ved arten af sit dobbeltsidede talent kan F. minde om J. C. Tode, men som personlighed er han af mindre format; en mulig rigere udfoldelse af hans evner hindredes ved hans tidlige død.

Familie

Forældre: toldinspektør, senere etatsråd Friedrich Christian de F. (1724-84, gift 2. gang 1770 med Edel Cathrine Falck, 1744-1829) og Maren Pau (død 1769). Gift 30.3.1799 på Frbg. med Wilhelmine Giede, født 4.11.1780 i Kbh. (Holmens), død 2.10.1825 sst. (Garn.), d. af forvalter ved proviantgården Christian G. (1733-96, gift 2. gang med Ingeborg Stoud, død 1810) og Ragne Angel (1754-91). – Sønnesøn af Georg Frederik Franck de Franckenau.

Ikonografi

Pastel.

Annonce

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé VIII, 1917 tillæg 85. – Progr. univ. Hafniensis i anledn. af R. F.s og O. H. Münsters promotion 24.7.1797. P. Hjort: Kritisk bidrag. Lit.-hist. afd. I, 1862 75-85. V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen II, 1873 602f. F. Rønning: Rationalismens tidsalder III,2, 1899. K. Carøe i Hist.medd. om Kbh. I, 1907-08 210.

Referér til denne tekst ved at skrive:
R. Paulli: R. Frankenau i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289639