Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mogens Schou

Oprindelige forfattere ESno og MeHa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Mogens Schou, Mogens Abelin Schou, 24.11.19182005, læge. Født i Kbh. (Aldersro). S. blev student 1936 i Sorø og fik lægevidenskabelig embedseksamen fra Kbh.s univ. 1944. Efter kandidattjeneste ved forskellige provinshospitaler kastede S. sig over kliniskkemisk forskning og uddannede sig ved Columbia University, N.Y. (1949–50), ved cytofysiologisk institut, Kbh.s univ. (1949), Århus univ.s fysiologiske institut, (1950–51) og blev efter klinisk assistentstilling i psykiatri ved Århus univ. 1951–56 afdelingsforstander ved centrallaboratoriet, sindssygehospitalet Risskov, 1956 hvor han 1958 blev overlæge for psykofarmakologisk institut, nu psykiatrisk hospital, Risskov. I disse år foretog S. en række studierejser til Norge, Sverige, USA og England for at uddybe sine skelsættende studier over det psykiatrisk betydningsfulde behandlingsmiddel lithium hvilket resulterede i disputatsen Lithium i den psykiatriske terapi, forsvaret ved Århus univ. 1959. S.å. blev han speciallæge i klinisk kemi og laboratorieteknik. 1971 udnævntes S. til professor i biologisk psykiatri ved Århus univ. efter i seks år at have været lektor i psykiatrisk farmakoterapi. Han fortsatte som overlæge og professor frem til sin pensionering i 1988.

S. arbejdede på banebrydende vis med de kemiske stoffers betydning for behandlingen af patienter med sindslidelser og belyste i en lang række arbejder dette ud fra biokemiske, neuro-kemiske, farmakologiske og kliniske aspekter. På fremragende måde kombinerede S. klinisk forskning med basalvidenskabelige laboratorieundersøgelser og 1980 kom Lithium treatment of manio-depressive illness hvor han kunne dokumentere stoffets fortrinlige effekt ved behandlingen af maniodepressive tilstande. S. skrev over 600 videnskabelige artikler om dette emne.

Som følge af sin bredspektrede forskning inden for psykiatrien havde S. en række tillidshverv; 1952–56 formand for Jysk biologisk selskab, 1960–62 medlem af bestyrelsen for Dansk psykiatrisk selskab, 1964–67 af selskabets forskningsudvalg, 1968–76 councillor i Collegium internat, neuro-psycho-pharmacologicum og 1968 medlem af WHOs ekspertgruppe vedrørende The Biochemistry of Mental Disorders. S. var redaktionsmedlem af en række psykiatriske tidsskrifter, bl.a. Acta psych. Scand., Pharmacopsychiatric Journal, Neuro-psychobiology – og æresmedlem af engelske, argentinske og meksikanske psykiatriske selskaber samt korresponderende medlem ved talrige europæiske, amerikanske og sydamerikanske selskaber. 1979 medlem af statens lægevidenskabelige forskningsråd. Modtog 1962 Lundbeckfondens hædersgave, 1967 Benzon-fondets hæderspris, 1968 generalkonsul Ernst Carlsens ærespris, 1969 Paul-Martoniprisen, 1971 NOVO-prisen, 1974 (sammen med John Cade) Kittay Scientific Foundations ærespris og 1979 E. K. Fernströms store nordiske pris.

Annonce

Familie

F: reservelæge, senere overlæge H. J. S. (1886–1952) og Margrethe Brodersen (1887–1960). Gift 23.6.1943 i Kbh. (Markus) med overlærer Agnete Henriette Jessen, født 28.10.1917 på Frbg., d. af professor Knud J. (1884–1971) og Ingrid Holm (født 1884).

Udnævnelser

R. 1980.

Ikonografi

Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egill Snorri Hrafn Snorrason, Merete Harding: Mogens Schou i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297150