Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Max Melchior

Oprindelige forfattere ESno og OCAa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Max Melchior, Max Joseph Melchior, 18.12.1862-5.10.1942, læge. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. Vestre). M. blev student med udmærkelse 1880 fra Mariboes skole, tog lægeeksamen 1886 og uddannede sig til kirurg på Frederiks hospital hvor han efter kandidat- og turnustjeneste blev klinisk assistent 1890-93 hos Oscar Bloch der i sin vognport havde oprettet et kliniskkirurgisk laboratorium hvor som noget helt nyt bakteriologiske undersøgelser foretoges. Her og til dels hos C. J. Salomonsen udarbejdede M. sin disputats Om Cystitis og Urininfektion. Kliniske, experimentelle og bacteriologiske Studier som han forsvarede for doktorgraden 1893. Arbejdet blev stærkt angrebet af Th. Rovsing, mildere bedømt af M. Saxtorph og E. A. Tscherning. Den franske oversættelse af disputatsen belønnedes 1895 af Académie des Sciences med Prix Godard. M. var nu reservekirurg 1893-96 hos O. Wanscher ved Frederiks hospital, afd. D, og begyndte derefter privat praksis og klinik, særlig interesseret i urinvejenes kirurgi. Han foretog flere studierejser; tillige var han militærlæge; efter tjeneste som reservelæge i søværnet 1887 og 1890-93 blev han korpslæge 1900, var chef ved Garnisonssygehusets kirurgiske afdeling 1903-08 og overlæge i hæren 1907-23, desuden afdelingslæge ved den kirurgiske poliklinik i Lønporten 1899-1906.

M.s kirurgiske viden fik imidlertid sin største anvendelse ved tandlægehøjskolen hvor V. Haderup ligesom forgængeren J. Lindhard arbejdede praktisk og videnskabeligt for en fyldigere undervisning i kirurgi; M. blev docent her i almindelig kirurgi og mundhulens sygdomme 1900 og ansattes fast 1907. Da Haderup 1908 fratrådte som lærer i klinik om ekstraktion og narkose blev M. chef for den nyindrettede afdeling for speciel kirurgi. Ved den nye lønningslov 1919 udnævntes han ligesom de tre andre klinikchefer til professor. I denne stilling virkede han nu til sin afgang på grund af alder 1933 som en særpræget lærer for talrige årgange af tandlæger, beundret for sin klare fremstilling og elegante akademiske form. I mange år anvendte han mest gasnarkosen; lokal- og ledningsanæstesien, for hvis indførelse tandlæge Johannes Boserup virkede som docent fra 1919-44, fik først sent hans interesse, men han skrev flere artikler herom, holdt kurser for de praktiserende tandlæger og udgav 1932 med en udenlandsk monografi som forbillede sin lærebog Ledningsanæsthesi i Mundhulen. M. kæmpede al sin tid stærkt for at skaffe tandkirurgien en bredere plads inden for undervisningen hvilket til dels også lykkedes ham. For den odontologiske doktorgrad ved Rostocks universitet forsvarede M. 1927 afhandlingen Knochenentzündungen als Spätleiden nach Zahnextraction som hører til hans bedste ligesom arbejderne om tænder og trigeminusneuralgi. M. var en ivrig deltager i og foredragsholder ved de skandinaviske og internationale tandlægekongresser, og kundskabsrig og med stor sans for humor var han som selskabsmand den fødte taler. 1929-33 var han formand i Skandinavisk odontologisk lærerforening (S.O.L.), desuden æresmedlem af American Society of Stomatologists samt medlem af den ministerielle kommission til tandlægestudiets omordning.

Familie

Forældre: grosserer Joseph M. (1818-86) og Mariane Goldschmidt (1826-92). Gift 19.6.1900 i Kristiania (b.v.) med Sigrid Charlotte Asker, født 1.2.1879 i Kristiania, død 23.5.1945 i Vedbæk, d. af direktør Sigvart Martinius A. (1849-1931) og Gina Charlotte Knudsen (1854-1920).

Annonce

Udnævnelser

R. 1917. DM. 1923.

Ikonografi

Mal. af S. Wandel, 1922, og af Solveig Melchior, 1924. Buste af V. Gustafson, 1925. Mal. af Margrethe Svenn Poulsen, 1933. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1894 77f. Interview i Nationaltid. 13.12.1937.-Th. Rovsing i Hospitalstid. 4.r.I, 1893 1232-43 (jfr. sst. 1262-66). Sylvester Saxtorph i Ugeskr. for læger 5.r.I, 1894 101-14 og Bibl. for læger 7.r.V, s.å. 54-56 (anm. af M.s Om cystitis). Tandlægebl. XII, 1908 231. G. Haldvig sst. 1932 839f. B. Dreyer sst. 1942 467f. Ernst Haderup: Dansk tandlægeforen. 1873-1923, 1923 51 53 56. Oscar Bloch i Gads da. mag. XIX, 1925 138. Hedvig Strömgren: Det danske tandlægevæsen 1903-27, 1930 74-105. Odontologisk t. XLI, Göteborg 1933 74f. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egill Snorri Hrafn Snorrason, Otto C. Aagaard: Max Melchior i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294245