Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

M.M. Hassing

Oprindelig forfatter AxHan
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

M.M. Hassing, Morten Mortensen Hassing, 27.2.1813-27.2.1863, læge. Født i Hobro, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Ass.). H. blev student 1832 fra Randers. Som medicinsk student vandt han 1836 universitetets guldmedalje, tog 1838 den forenede lægeeksamen og var derefter i fire år kandidat på Almindelig hospital i Kbh. Efter et års tid at have været distriktslæge i Kbh. var han 1843–50 reservemedicus på samme hospital hvor særlig studiet af syfilis og hudsygdomme optog ham. Allerede 1833 havde hospitalets daværende overmedicus J. C. W. Wendt anbefalet oprettelsen af en særlig afdeling ved hospitalet til behandling af disse sygdomme der efter 1809 udgjorde et stort tal af belægningen idet det var forment Frederiks hospital at modtage patienter med veneriske sygdomme, skab og spedalskhed.

Senere havde den indflydelsesrige Ole Bang (1788–1877) genoptaget Wendts forslag, og H. har sikkert tidligt stræbt henimod at habilitere sig til overlæge ved den påkrævede nye afdeling. Hans afhandling for licentiatgraden 1845 handlede om det da nye middel mod syfilis, kaliumjodidets betydning og værdi og hans doktordispu-' tats 1848 om visse Underlivssmerter hos offentlige Fruentimmer (De Colica scortorum). Under en studierejse 1845–46 med offentlig understøttelse til Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig opholdt han sig den længste tid i Paris for også der særlig at studere hud- og kønssygdomme og sundhedspoliti (offentlig hygiejne). Imidlertid ønskede Wendts efterfølger ikke den nævnte specialafdeling oprettet, og H. der under en midlertidig lukning 1844 af Fødselsstiftelsen havde ledet en fødeafdeling på Almindelig hospital blev nu reserveaccoucheur 1850–53. Samtidig med de nævnte stillinger var han underlæge og kar. bataljonskirurg ved Kbh.s borgervæbning 1840–55.

Da koleraepidemien 1853 gav stødet til nedsættelse af en kommission af 9.12. s.å. til reorganisation af Almindelig hospital blev H., der tidligere havde foreslået forbedringer af hospitalsvæsenet, medlem heraf og medvirkede kraftigt til at betænkningen mundede ud i et krav om nedlæggelse af det gamle hospital og opførelse af et eller flere nye, adskilt fra fattigvæsenets administration. Det må dog bemærkes at Almindelig hospital ikke var et rent fattighospital, men også modtog betalende patienter i stort tal. Efter et foredrag af H. i Medicinsk selskab dec. 1854 om mangelen på tilbørlig adskillelse og klassifikation mellem individerne på Almindelig hospital var modstanden mod den nye afdeling brudt og dec. 1855 tiltrådte han stillingen som overlæge ved 3. afdeling for hud- og kønssygdomme. Fra denne dag havde dermatovenerologien fået officiel godkendelse som det femte specialfag efter kirurgi, medicin, obstetrik og psykiatri, om end specialiseringstanken endnu ikke havde så fast grundlag som senere. På H.s afdeling uddannedes Sophus Engelsted og Rudolph Bergh som reservelæger. Når man alligevel ikke kan kalde H. for den danske dermatologis fader skyldes det at hans interesser væsentligst holdt sig til syfilidologien. Herom handler det meste af hans for øvrigt ikke store litterære produktion. Denne var, om end langtfra banebrydende, dog heller ikke betydningsløs. I en meddelelse fra 1860 om behandling af den konstitutionelle syfilis med syfilisationer, som da var på mode, finder han på grund af klinisk iagttagelse ingen virkning af denne behandling, og senere erfaringer gav ham ret. Ligeledes erkendte han rigtigheden af forskellen på den bløde og den hårde chanker. Han var i besiddelse af god klinisk sans og iagttagelsesevne og selvstændig, nøgtern vurdering af nyopdukkede metoder som andetsteds modtoges med ukritisk entusiasme. Han skildres også som en god klinisk lærer og med administrative evner.

Annonce

Meget af sin åndskraft benyttede han imidlertid i det offentlige sundhedsvæsens tjeneste. Han var således meget virksom i komiteen til opførelse af Kbh.s nye kommunehospital. Af denne udtrådte han dog efter et års forløb idet han ud fra sine erfaringer om hospitalsinfektioner var imod opførelsen af et enkelt, meget stort hospital. Derimod fik han stor indflydelse i kommissionen af 1855 angående en reform af sundhedspolitiet (sundhedsvæsenet) i Danmark. Også for sin stands interesser gjorde han et stort arbejde; han var en af de ivrigste blandt stifterne af Den almindelige danske lægeforening 1857, han var medlem af dens første bestyrelse og lagde særlig vægt på at få oprettet en kredsforening i Kbh. 1858 stiftede han Hospitalstidende sammen med Andreas Buntzen (1811–80) og gjorde dette tidsskrift til særligt talerør for lægeforeningen. På grund af sygdom fratrådte han overlægestillingen med udgangen af 1861. – Tit. professor 1856. – En søn Johannes Hassing, født 13.8.1858, død 21.1.1925, blev student 1876, cand. med. 1883 og var derefter praktiserende læge. 1897–1924 var han overlæge i Nordisk Livsforsikrings A/S, fra 1898 tillige i Nordisk Ulykkesforsikrings A/S. Han udgav bl.a. Om Maaling og Vejning af Livsforsikringssøgende med særligt Hensyn til Tekniken og Bedømmelsen, 1903. Efter sin afgang var han medlem af selskabernes repræsentantskab.

Familie

Forældre: smedemester Jens Mortensen H. (1785–1861) og Johanne Andersdatter (1788–1848). Gift 9.10.1852 i Kbh. (Frue) med Olivia Sophie Jacobine Bang, født 31.8.1829 i Kbh. (Slotsk.), død 10.7.1908 sst., d. af læge, professor Ole B. (1788–1877) og Sophie Marie Dahlerup (1801–78).

Udnævnelser

R. 1922 – (M.M.H.). R. 1858.

Ikonografi

Litografi af E. Fortling, 1861. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Univ. progr. ved reformationsfesten 1845 29f og 1848 52. – Stamtvl. over familien Dahlerup, 5. udg. ved Th. Hauch-Fausbøll, 1939. Ugeskr. for læger 2.r.XXXVIII, 1863 163–65. Bibi. for læger 5.r.VI, s.å. 234–38. Berl. tid. 6.3. s.å. A. Kissmeyer i Hospitalstid. LXXVIII, 1935 484–86. Kbh.s hospitalsvæsen 1863–1963, ved Sig. Jensen, 1963 12–18.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Hansen: M.M. Hassing i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290881