Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

M.K. Zahrtmann

Oprindelig forfatter CSJoe
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

M.K. Zahrtmann, Mads (Marius) Kofoed Zahrtmann, 26.1.1861-1.8.1940, læge, lokalhistoriker. Født i Rønne, død i Kbh., urne på Vestre kgd. Efter glade og indholdsrige barndomsår på Bornholm kom Z. i 15-årsalderen til Sorø akademis skole hvorfra han blev student 1878. Efter medicinsk embedseksamen 1887 gjorde han tjeneste som kandidat ved Frederiks hospital og Jydske asyl, til han 1890 blev læge ved Kbh.s ladegård (fra 1908 Sundholms sygehus og arbejdsanstalt) hvor han virkede til han 1931 faldt for aldersgrænsen. Under den spanske epidemi virkede han tillige som overlæge ved kommunehospitalets influenzaafdeling. I årene 1893-1922 skrev han faglige artikler i Hospitalstidende, 1909-10 skrev han i Dansk Klinik en række medicinsk-sociale betragtninger, udgivet i særtryk med titlen To Samvittigheder, 1910.

Z. havde udstrakte slægtsforbindelser over hele Bornholm, og skønt han siden sit 15. år var fast bosat uden for fødeøen som han kun genså i ferierne blev hans forbindelse med Bornholm dog stedse fastere, ligesom han bevarede og udvidede det lokalkendskab han havde erhvervet i sin barndom. Det var sikkert slægtsinteresse der først drev ham til arkivstudier; allerede 1883 offentliggjorde han i lokale aviser sine første resultater, bl.a. fra Rasmus Pedersen Ravns og P. H. Resens senere trykte værker. I 90erne fulgte i Museum og Historisk Tidsskrift hans skelsættende undersøgelser over vigtige perioder af Bornholms historie, navnlig Lübecktiden og opstanden 1658. Han reviderede her afgørende tidligere opfattelser af personer og begivenheder, og i den følgende debat gav han de første prøver på sine evner som en bidsk og oplagt polemiker. Fra 1908 offentliggjorde han en række betydelige arbejder i Bornholmske Samlinger. Det blev efterhånden tydeligt at disse enkeltundersøgelser tog retning mod et samlet overblik over Bornholms historie, og man var ikke i tvivl om at Z. på dette område sad inde med den største autoritet, og at skolelæreren J. A. Jørgensens Bornholms Historie fra 1900-01 trængte til en afløser. Z. havde i øvrigt altid rundhåndet stillet sin viden og sine forskningsresultater til disposition for videnskabsmænd han anså for kyndige; allerede Jørgensens bog bygger i udstrakt grad på Z.s arbejder; det samme gælder P. Haubergs utrykte værk om Hammershus. Det var naturligt at man henvendte sig til Z. med hensyn til udarbejdelsen af betydelige dele af afsnittene om Bornholm både i 4. udgave af Trap og i Daniel Bruuns Danmark, ligesom Rønne byråd opfordrede ham til at udarbejde den livlige byhistorie Rønne By og Borgere, 1927. I sit 75. år fuldendte han sit livs hovedværk, Borringholmerens Historiebog I–II, 1934-35. Dette værk giver de samlede resultater af hans forskninger; det præges af den kritiske arkivgransker der altid er på vagt over for historiske sagndannelser. Men det er tilllige anlagt som en folkelig fremstilling med vægt på den kunstneriske side af sagen: person- og miljøskildring samt karakteristiske episoder; det er skrevet i en stærkt personlig stil, med patinerede og dialektfarvede gloser, mange randbemærkninger og indskudte anekdoter. Den ubønhørlige alvor i forskningen er parret med en ofte løssluppen munterhed i fremstillingen. For den del af Bornholms historie som arkivernes materiale belyser er Z.s Bornholmshistorie hovedværket; dets svageste afsnit er de arkæologiske tidsrum hvor nyere forskninger har distanceret ham, samt det sidste århundredes historie hvor både interessen og overblikket kan svigte. Z.s historiske arbejder præges af en direkte interesse hvori både lokalpatriotisme og slægtsfølelse er mærkbar. Han dvæler i sin Bornholmshistorie gerne ved sin slægts indsats. Han har udgivet en bog om sin farbror, admiral C. C. Zahrtmann (1927); her findes tillige bidrag til slægten Zahrtmanns historie. Sammen med xylograf F. Hendriksen udarbejdede han Kristian Zahrtmann. En Mindebog, 1919. – Hielmstierne-Rosencroneske stiftelses prismedalje 1913.

Familie

Forældre: regimentskirurg, senere distriktslæge, etatsråd Carl Vilhelm Z. (1810-99) og Laura (Laurine) Pouline Jespersen (1822-1918). Ugift. – Bror til Kristian Z.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Kr. Zahrtmann 1864, 1865, 1866 og 1868, mal. af samme 1866 og 1875. Foto.

Bibliografi

Hilsen fra Bornholm til M. K. Z. på hans 70 årsdag, 1931 (heri bibliografi). A. Jensen i Bornholmske saml. XXVII, 1940 VII-XIV. Chr. Stub-Jørgensen: Til M. K. Z.s minde, 1940 (optr. i Jul på Bornholm, s.å. 10-14). Soranerbl. XXV, 1940 60. – Papirer i Bornholms centralbibl., Rønne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Stub-Jørgensen: M.K. Zahrtmann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299588