Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristian Carøe

Oprindelig forfatter FrLu

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Kristian Carøe, Kristian (Christian) Frederik Carøe, 8.10.1851-10.11.1921, læge, personalhistoriker. Kristian Carøe blev student 1869, privat dimitteret, og medicinsk kandidat 1877. 1878-80 var han kandidat på Frederiks hospital og studerede derefter omtrent et år i udlandet hygiejne og intern medicin, navnlig i München (Pettenkofer) og Paris. December 1881 til juni 1884 var han reservemedicus på Frederiks hospital hos prof. Carl Reisz, hos hvem han vedblev at være amanuensis, og som han stod nær.

Kristian Carøes store interesse for skolehygiejne og børneforsorg førte ham ind i kommunens tjeneste, han var kredslæge 1887-1914, medlem af kommissionen angående statstilsyn med børneopdragelse 1893, blev skolelæge 1897 og var værgerådsmedlem 1908-13. Med privat praksis beskæftigede han sig efterhånden kun lidt, men fra sin ungdom havde han den varmeste interesse for personalhistorie, navnlig den medicinske, og denne fyldte snart hans liv. Hans studier i danske og udenlandske arkiver var meget indgående og hans litterære virke særdeles omfattende; han har behandlet emner fra den medicinske kulturhistorie, studieforhold, folkemedicin, men især medicinske biografier. Det var udelukkende skandinaviske, og ikke kun danske forhold, Kristian Carøe behandlede, og han arbejdede med en yderliggående nøjagtighed og forsigtig kritik. En del af de spredte artikler samlede han i Studier til dansk Medicinalhistorie, 1912. 1917 udkom hans fortræffelige Medicinalforordningens Historie. Han var medudgiver af Ugeskrift for Læger 1893-1904 sammen med J. Schou og af flere udgaver af Den danske Lægestand (1891, med supplement 1897 og 1901).

Kristian Carøes betydeligste arbejde der sikrer ham en høj rang mellem skandinaviske medicinalhistorikere er imidlertid det uhyre grundige værk Den danske Lægestand 1479-1900 fire bind, 1904-09; et femte bind udkom året efter hans død (ved J.W.S. Johnsson). Også til Norges medicinalhistorie har han givet bidrag, var bestyrelsesmedlem af Samfundet for dansk-norsk personalhistorie og genealogi og indvalgtes 1909 i Svenska Läkaresällskapet. Han var medstifter af Medicinsk-historisk museum 1908. Til universitetsbiblioteket testamenterede han sine efterladte manuskripter og en stor samling bøger; hans værdifulde malerisamling, hvori der var en del fransk kunst, deltes mellem Kolding museum og Statens museum for kunst, og hans formue tilfaldt lægeenker. 1921, ganske kort før sin død, blev han udnævnt til æresdoktor ved Københavns universitet.

Annonce

Familie

Kristian Carøe blev født i København (Garn.) og døde sst, urne på Garn. kgd. Forældre: overlæge Nicolai Christian Carøe (1813-57, gift 1. gang med Dorothea Frederikke Seest, 1811-48) og Sophie Catharine Emilie Thiesen (1819-85). Ugift.

Ikonografi

Studie af Vilh. Rosenstand ca. 1889, forarb. til "Studenternes Udfald 1658". Tegn. af Gerda Ploug Sarp (Med.-hist. mus.). Foto.

Bibliografi

J.W.S. Johnsson i Ugeskr. for læger LXXXIII, 1921 1299f. S. Hansen sst. 1567f. H. Hjorth-Nielsen i Pers. hist. t. 7. r. VI, 1921 197f. J.W.S. Johnsson i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1922 148-52 (m. bibliografi).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fr. Lützhøft: Kristian Carøe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288162