Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Julius Wiberg

Oprindelig forfatter AxHan
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Julius Wiberg, Julius Josias Wiberg, 2.5.1860-19.8.1941, læge. Født i Kbh. (Frue), død i Birkerød, urne på Vordingborg kgd. W.s barndom i Grønland hvor faderen var præst 1864-70 gav ham lyst til at stå til søs, men han slog om, blev 1882 privat dimitteret til universitetet og tog medicinsk embedseksamen 1889. Hurtigt fik han interesse for medicinsk-historiske problemer og forberedte sig til løsningen af disse ved sprogstudier, særlig græsk og arabisk, idet han skaffede sig tid hertil som skibslæge, både i marinen og med udvandrerskibe. Desuden gennemgik han turnustjeneste og forsøgte sig flere steder på landet som praktiserende læge. Fra 1911 var han distriktslæge på Færøerne, men ansattes 1914 i Vordingborg hvor han forblev som kredslæge til 1927 hvorefter han bosatte sig i Birkerød. Hans første publikationer handlede om middelalderen og renæssancen (således Paracelsus), men 1910 disputerede han for den medicinske doktorgrad ved en grundig afhandling om Galen og den galenske Lægevidenskab og Lægekunst der var bygget på første-håndsstudier, og senere dyrkede han væsentligst den oldgræske lægevidenskab og kom til det resultat at den arabiske lægevidenskab langtfra kunne måle sig med denne. 1926-39 udgav han Oldgræsk Lægevidenskab I-VII og 1940 Medicinsk-historiske Afhandlinger I-IV med studier over Hippokrates, Paracelsus, Ambroise Paré og arabisk lægevidenskab i Spanien i 900–1300-tallet der belyste hans flittige og grundige fortsatte forsken i oldtid og renæssance, men han publicerede dog også Den krupøse Pneumonis Patologi ... fra Slutningen af det 17. Aarh. til Midten af det 19. Aarh., 1938 og Hjærtesygdommenes Patologi i samme tidsrum (1939). – Den danske medicins historie interesserede ham ikke. Den omstændighed at han i reglen boede afsides og ikke stod i videre kontakt med andre prægede hans arbejder. Han brød sig heller ikke synderligt om andres forskningsresultater, holdt sig helst til hvad han selv fandt ud af; derved fik hans arbejder en vis selvstændighed, og ikke sjældent har han påpeget forhold hvorpå andre har kunnet bygge videre. Om Thomas Sydenham udgav han 1924 en monografi.

Familie

Forældre: cand.teol., kommunelærer, senere sognepræst i Bregninge på Ærø Johannes Emil W. (1832-1914, gift 2. gang 1889 med Anna Helene Beyer, 1856-1942) og Eveline Petersen (1833-85). Gift 25.9.1889 i Hundslund med Mariane Sophie Frederikke Sørensen, født 16.10.1863 på Oudrupgård i Hundslund, død 19.9.1938 i Usserød, d. af proprietær Peter Christian S. (1834-94) og Dorthea Christiane Leth (1835-98).

Udnævnelser

R. 1927.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1911 72-74. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Hansen: Julius Wiberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299315