Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Nielsen

Oprindelig forfatter ESno
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jens Nielsen, 19.12.1899-5.10.1964, læge. Født i Ribe, død i Kbh. (Rosenvængets), begravet på Frbg. kgd. N. blev student i Ribe 1917 og fik medicinsk embedseksamen 1923. Efter uddannelse ved kbh.ske hospitaler og institut for alm. patologi samt lægefunktion ved skandinaviske ingeniørarbejder i Lilleasien blev N. 1928 ansat som assistent ved Radiumstationen i Kbh. Bortset fra 1. reservelægetjeneste 1936-38 ved Rigshospitalets røntgenafdeling var N. resten af sit liv knyttet til Radiumstationen dels som reservelæge og fra 1938 som overlæge med strålebehandling som virkefelt. 1936 var han blevet lektor i røntgenologi ved Tandlægehøjskolen, 1950 udnævntes han til lektor i radioterapi ved Kbh.s univ. og fem år senere blev han den første professor sst. i dette fag som han med stor dygtighed havde udviklet til selvstændigt speciale. En række videnskabelige arbejder om radium- og røntgenbehandling af bryst-, spiserørs-, strube- og livmoderhalskræft publiceredes fra hans afdeling; omkring 1944 indførte han rotationsstrålebehandling. For de mange alvorligt syge var han en overmåde human vejleder og trøster. Fra 1940erne arbejdede han intenst for udviklingen af Finseninstituttet til et stort kræftforsknings- og behandlingsinstitut opbygget omkring Radiumstationen. Han arbejdede for samvirke mellem medicinske og kirurgiske specialsagkyndige og for udviklingen af basalvidenskabelige afdelinger, herunder overflytning af Fibigerlaboratoriet til Finseninstituttet og udbygning af et statistisk institut på basis af det allerede eksisterende kræftregister. – Radiumstationerne, der tidligere havde været drevet af Landsforeningen til kræftens bekæmpelse, blev på N.s initiativ overtaget af staten 1964, hvorved Landsforeningens midler kunne reserveres klinisk og eksperimentel forskning. – 1952 kaldtes N. et halvt år som visiting professor ved Cornell university i New York og 1954 promoveredes han til æresdoktor ved Karolinska institutet i Stockholm. Talrige faglige hverv påtog N. sig; han var medlem af Kbh.s lægeforenings bestyrelse 1940-45, formand for Dansk radiologisk selskab 1952-56, stifter af og sekretær ved Internat. Club of Radiotherapists 1953, formand 1956-63, medlem af udvalg vedrørende statens overtagelse af Radiumstationen 1960 og om udbygningen af Radiumstationen 1963. 1951 blev N. æresmedlem af American Radium Society og 1960 modtog han generalkonsul Ernst Carlsens hæderpris.

Familie

Forældre: overlæge Niels Peter N. (1867-1934) og Eline Mathilde Jørgensen (1869-1958). Gift 2.5.1936 i Kbh. (Skt. Andreas) med Ingeborg Granzow, født 22.3.1909 i Kbh., død 18.11.1991, d. af grosserer Johannes Erhard G. (1876-1944) og Else Petersen (født 1885).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

H. Johansen og S. Kaae i Ugeskr. for læger CXXVI, 1964 1598. P. Flemming Møller: History and development of radiology in Denmark, 1968.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egill Snorri Hrafn Snorrason: Jens Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294977