Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Christian Skou

Oprindelige forfattere MeHa og NoeN

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Jens Christian Skou, f. 8.10.1918, læge. Jens Christian Skou blev student 1937 fra Haslev og cand.med. 1944 fra Københavns universitet. Efter nogle få års hospitalsuddannelse blev han ansat 1948 som assistent, fra 1954 som lektor på Århus universitets fysiologiske institut hvor han udarbejdede sin doktordisputats om Lokal anæstetika. Experimentelle undersøgelser over den anæstetiske og toksiske virkningsmekanisme som blev forsvaret i 1954. I 1963 blev han professor i fysiologi ved Århus universitet, 1977 overgik han til professoratet i biofysik sst. Han fortsatte som professor frem til 1988.

Jens Christian Skou er særlig kendt for sin opdagelse af Na,K-ATP-ase og sin indsats som forsker i forbindelse med denne såkaldte natriumpumpe som vedligeholder den biologisk meget betydningsfulde ionkoncentrationsforskel mellem de to sider af alle dyriske cellemembraner. Jens Christian Skou kom på sporet af dette vigtige, men meget komplicerede enzymsystem ved et tilfælde og publicerede sin iagttagelse i 1957 ledsaget af en formodning om at dette enzymsystem var ansvarligt for den aktive udpumpning af natriumioner fra cellers indre. Siden 1957 har Jens Christian Skou sammen med en række medarbejdere dels fremstillet rene enzympræparater fra forskellige væv, dels karakteriseret systemets virkningsmåde i flere henseender. Den viden som herigennem er indhøstet udgør et fundamentalt grundlag for forståelsen af transportprocesserne i kirtler, nyrer og slimhinder hos mennesker og dyr. Sammenfattende kan det siges at Jens Christian Skou gennem sit arbejde med et veldokumenteret eksempel på sammenhængen mellem struktur og funktion på molekylært niveau har skabt basis for en biokemisk udforskning af biologiske transportprocesser i almindelighed.

Mindre kendt er Jens Christian Skou for sin kliniske indsats udført i samarbejde med daværende professor i kirurgi N. Blixenkrone-Møller, bestående i oprettelsen og driften af et dialyseafsnit ("kunstig nyre") til behandling af akut opstået nyresvigt hos medtagne kirurgiske patienter. Dette arbejde resulterede også i en efteruddannelse af navnlig yngre kirurger i væske- og elektrolytforstyrrelser og behandling heraf, gennemført med samme præg af præcis problemformulering og logisk, enkel metodologi som præger Jens Christian Skous videnskabelige arbejde.

Annonce

Jens Christian Skou tildeltes i 1997 nobelprisen i kemi, som han delte med den britiske molekylærbiolog John Walker og den amerikanske biokemiker Paul Boyer. Jens Christian Skou fik nobelprisen for sin opdagelse af det første iontransporterende enzym.

Jens Christian Skou blev medlem af Videnskabernes selskab 1965, af det tyske naturforsker-akademi Leopoldiana 1977 og af National Academy of Sciences i USA 1988. Desuden tildelt Leo-prisen 1959, Novo-prisen 1964, Carlsen-prisen 1973 og den svenske lægeforenings Anders Retzius-pris 1977 og Eric K. Fernströms store nordiske pris 1985. Han blev i 1986 æresdoktor ved Københavns universitet og er desuden æresmedlem af The Japanese Biochemical Society og The American Physiological Society.

2013 udgav han sine erindringer: Om heldige valg : eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til.

Familie

Jens Christian Skou blev født i Lemvig.

F: tømmerhandler Magnus Martinus Skou og Ane Margrethe Jensen-Knak. Gift 15.5.1948 i Nørlem med sygeplejerske Ellen Margrethe Nielsen, født 17.5.1925 i Skive, d. af inspektør Louis Bertel N. og Magda Nielsen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Noe Næraa: Jens Christian Skou i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297512