Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J. W. Guldbrand

Oprindelig forfatter GoNo
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J. W. Guldbrand, Johan (Hans) Wilhelm Guldbrand (Gulbrand), , 25.7.1744-25.9.1809, læge. Født i Nykøbing F, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Ass.). Efter i nogle år at have besøgt sin fødebys skole dimitteredes G. 1763 fra Fr.borg, gjorde medicinen til sit studium og var 1768-69 medicinsk kandidat på Frederiks hospital. 1772 lod han sig eksaminere af fakultetet og var den første der underkastede sig den da anordnede offentlige prøve. 1772 udmærkede han sig som heldig epidemilæge under den da i fiskerlejerne uden for Kbh. herskende tyfus og knyttedes s.å. på ny til Frederiks hosp. hos den gamle overlæge J. C. Fabricius der havde udset ham til sin efterfølger i posten, hvilken imidlertid F. L. Bang fik. 21.10.1774 forsvarede han disputatsen De sanguifluxu uterino, og var igen uheldig da han søgte at få det ved P. R. Wandelers død ledige københavnske fysikatembede som P. C. Abildgaard fik. Ved J. C. J. v. Bergers anbefaling blev G. 28.3.1776 hofmedicus efter H. Pipers død samt medlem af Collegium medicum og 1781 virkelig livmedicus. 1776 blev han medlem af den bekendte kommission til kirurgiens ophjælpning, 1779 medlem af landhusholdningsselskabet. 1782 blev han teaterlæge og s.å. medlem af direktionen for Frederiks hosp. 1801 indtrådte han i den nye kgl. vaccinationskommission, 1803 i det nyoprettede sundhedskollegium. 1809 blev han præses i direktionen for def ligeledes nyoprettede Classenske litteraturselskab for læger. Han var en mand med videnskabelig og litterær interesse (hans betydelige bibliotek brændte ved den store ildebrand 1795), og som det medicinske selskabs æresmedlem tog han virksom del i selskabets forhandlinger og har meddelt forskellige bidrag i dets Acta. Den særlige interesse for fødselshjælpen som hans universitetslærer Christian Berger havde bibragt ham, gav sig udslag både i hans disputats og i hans senere livlægestilling; sammen med sin kollega U. B. Aaskow formåede han enkedronning Juliane Marie til at skænke bygningen til en ny udvidet fødselsstiftelse. – G.s søn Christian Ancher Vilhelm Guldbrand (1780-1847) blev 1814 fysikus for Lolland-Falster, 1816 for Nordsjælland og 1822 for Fyn, 1841 etatsråd. – Rang med etatsråder 1782. Virkelig etatsråd 1802.

Familie

Forældre: organist, slotsforvalter Christian G. (f 1745) og Marie Reffdal (gift 2. gang 1749 med byskriver i Nykøbing Vilhelm Hackenburg, død 1756). Gift 19.7.1776 i Lyngby (Trin.) med Johanne Christine Storm, født 7.5.1745 i Egtved, død 6.1.1805 i Kbh. (Nic), d. af sognepræst, provst Knud S. (1703-74) og Karen Pedersdatter (1708-75).

Ikonografi

Mal. af E. Pauelsen. To min., den ene af C. Horneman (begge Fr.borg).

Annonce

Bibliografi

Pers.hist. t. 8.r. II, 1923 102-05 (G.s indberetn. til kronprins Frederik om Chr. VII's sygdom 1807). – Bibl. for læger II, 1810 284-88. V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen II, 1873 531 f. Jacob Gude i Pers.hist. t. 2.r. II, 1887 191-93. Samme: En kbh.sk embedsmand. J.G.s optegn., 1918 (fot. optr. 1970) = Memoirer og breve XXVII 204-08. G. Norrie: Chirurgisk akad.s hist., 1896 122f. E. Snorrason i Bibl. for læger CLI, 1959 1-5. Samme i Nord. med.hist. årsbok, Sth. 1973 138-49.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gordon Norrie: J. W. Guldbrand i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290323