Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.S. Møller

Oprindelig forfatter HRas
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J.S. Møller, Jens Schou Christensen Møller, 17.11.1865-27.2.1950, læge, folkemindeforsker. Født i Hedeby, Ringgive sg, død i Kbh. (Sions), urne på Kalundborg kgd. M. blev student fra Fredericia 1884, cand.med. 1891 og efter et par år som amanuensis i Hadsten 1893 praktiserende læge i Kalundborg (-1936) samt kredslæge sst. 1915-36, hvorefter han boede i Kbh. til sin død. I studietiden modtog M. stærke indtryk i Studentersamfundet som han omsatte i praktisk virksomhed i sin lægegerning og i sin deltagelse i offentligt liv som medlem af byrådet 1900-02, af skolekommissionen 1900-09, hvor han bl.a. virkede for skolehygiejnen, og indenfor sin fagkreds hvor han 1908-27 var formand for Den nordvestsjællandske lægekredsforening. Bl.a. førte han en langvarig kampagne mod udbredelsen af arkana. – M.s interesse for folkeoplysning førte til stiftelsen af Foreningen for folkelig universitetsundervisning 1899 (formand 1899-1931) og til oprettelsen af Kalundborg folkebogsamling 1901 (formand 1901-34). – Fra sit hjem var M. indlevet i gammelt midtjysk bondeliv og mødte nu på Røsnæs en helt anden bondekultur med ejendommelige dragter og skikke. Hans historiske interesse førte til, at han 1906 var medstifter af Hist. samfund for Holbæk amt (formand 1927-34) og tog initiativet til oprettelsen af en museumsforening 1908 der fra 1910 fik lokaler i Lindegården, hvor M. i årene op til 1932 opbyggede Kalundborg museum. Som led i dette arbejde skrev M. dels om museerne i folkeoplysningens tjeneste De kulturhistoriske Museer som pædagogisk Hjælpemiddel (Folkeskolen, 1933) og Hjemstavnsmuseet og dets Benyttelse (i Haandbog i Hjemstavns-forskning, ved Regnar Knudsen, 1939), dels værdifulde kulturhistoriske arbejder som Boligskik i Kalundborgegnen i ældre Tid (Fra Holbæk Amt, 1914-15), Folkedragter i Nordvestsjælland, 1926, Fester og Højtider i gamle Dage I-II, 1929-33 og Moder og Barn i dansk Folkeoverlevering, 1940 hvor han forenede et stort, personligt indsamlet primærmateriale med en bred kulturhistorisk orientering. Hertil slutter sig en række kulturhistoriske afhandlinger i årbøger og tidsskrifter samt oversigten over danske årsfester i Nordisk Kultur XXII, 1938. – Ved stiftelsen af Dansk kulturhistorisk museumsforening 1929 valgtes M. til formand (-1946) og øvede en betydelig indsats, især for at få forbedret lokalmuseernes økonomi og deres faglige standard, bl.a. ved oprettelsen af to stillinger som museumskonsulenter. M. modtog Den Hielmstierne-Rosencroneske stiftelses prismedalje 1934.

Familie

Forældre: gårdejer Christen Hansen M. (1837-1930) og Petrea Ane Jensdatter (1832-1916). Gift 22.7.1894 i Helsingborg med forfatter Ingeborg Dorthea Partsch, født 26.11.1867 i Flensborg, død 27.1.1945 i Kbh., d. af fabrikant Johannes Friederich Wilhelm P. (1831-1902) og Ingeborg Dorthea Hansen (1833-1915). – Far til Knud O. M.

Udnævnelser

R. 1931. DM. 1941.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Johs. Glob (Kalundborg mus.), mal. af samme, 1946 (Kalundborg centralbibl.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Asklepios' tjenere, udg. Anker Aggebo I, 1936 168-89. – Chr. Axel Jensen i Fortid og nutid XVIII, 1949-52 161f. Joh. Henrichsen i Ugeskr. for læger CXII, 1950 350f. Knud O. Møller i Medicinsk forum VIII, 1955 161-79 (heri bibliografi). – Levnedsberetning i ordenskapitlet og Dansk folkemindesamling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Holger Rasmussen: J.S. Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294719