Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.C. Bendz

Oprindelig forfatter GoNo
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J.C. Bendz, Jacob Christian Bendz, 20.3.1802-12.9.1858, læge. Født i Odense, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Ass.). B. blev student 1819 fra Odense og studerede derefter kirurgi og tog kirurgisk eksamen 1825 med udmærkelse. Han var udenlands 1827–29, derefter reservekirurg ved Kirurgisk akademi 1829–33 og tillige reservekirurg ved Frederiks hospital 1829–32. 1830 blev Gundelach Møller overlæge ved Frederiks hospital og udgav 1832 Det kgl. Frederiks Hospitals Aarbog indeholdende en del sygehistorier. S.å. udkom en voldsom kritik af denne bog udgivet af "tre Læger" hvoraf B., skønt han var Møllers reservelæge, var den ene. Dette gav anledning til en kraftig polemik, og Møller opgav udgivelserne af årbøgerne. B. havde imidlertid vundet navn som en glimrende operatør, og 3.5.1833 blev han regimentskirurg ved husarerne, Jægersborg. Han skrev en del gode afhandlinger og blev 1833 medudgiver af Journal for Medicin og Chirurgie og tog doktorgraden 27.9.1836 (Urethro-vesico-vaginalfistler). Efter hærreduktionen 1842 forflyttedes han fra Randers hvor han havde haft garnison, til Kbh. som overlæge ved fodgarden, hvilken titel efter foreningen af det medicinske fakultet og Kirurgisk akademi trådte i stedet for regimentskirurg. 4.4.1838 udnævntes han til titulær professor. 1847 gik han aktivt ind for aktivisering af sanitetstransportvæsenet inden for hæren med anordning af 7.4.1848 til følge. Under krigen 1848–50 var B. korpsstabslæge ɔ: øverste læge ved den mobile hær. I denne stilling blev han genstand for meget stærke angreb navnlig fra de frivillige overlæger Emil Hornemann og professor S. A. V. Stein på Augustenborg lazaret. B. forsvarede sig kraftigt skønt angrebet ikke så meget burde have været rettet mod ham som mod intendanturen der havde hele administrationen af lazaretvæsenet. Følgerne var nedsættelse af en kommission der atter førte til voldsomme polemikker. 1848–53 var B. medudgiver af det udmærkede tidsskrift Hospitalsmeddelelser, men det varede ikke længe inden han igen indviklede sig i en voldsom strid. 1852 begyndte man at blive klar over at holstenske fanger havde bragt den militære øjensygdom, den såkaldte egyptiske, med til Kbh., og der udviklede sig en voldsom kamp mellem lægerne der delte sig i to grupper med B. og Michael Djørup som førere. Der udkom i det mindste 70 afhandlinger og skrifter i denne strid, og den hørte først op da B. døde af leverkræft. Også i udlandet vakte denne sygdom store stridigheder, og 1857 holdtes i Bruxelles en øjenlægekongres som næsten udelukkende drejede sig om denne sygdom. B. blev valgt til vicepræsident ved kongressen og havde skrevet en fortrinlig afhandling, væsentligst baseret på anatomiske studier. Han fik tyve år senere det skudsmål at det var ham der havde bragt orden i forvirringen. B. har sikkert været en godt begavet, uhyre flittig mand, men han var hidsig og voldsom i sin polemik. –

Familie

Forældre: borgmester, senere etatsråd Lauritz Martin B. (1751–1824, gift 1. gang 1777 med Elisabeth Hedevig Aagaard, 1757–93) og Regine Christence Bang (1772–1854). Gift 17.6.1830 i Kbh. (Garn.) med Christine Sophie Waage Petersen, født 8.9.1810 i Kbh. (Garn.), død 10.2.1873 sst. (Garn.) (gift 2. gang 1859 med generalmajor, kammerherre Benjamin Marcher, 1797–1872, gift 1. gang 1823 med Francisca Juliane Emilie Clasen, 1796–1852), d. af vinhandler, senere etatsråd Christian W. (1787–1840) og Albertine Emerence Schmidt (1793– 1864). – Bror til C. L. B., H. C. B. B. og Wilhelm B.

Udnævnelser

Tit. professor 1838. R. 1846. DM. 1848.

Annonce

Ikonografi

Mal. af W. Bendz (Medicinsk-historisk mus. og Hirschsprung). Tegn. af J. Kayser, 1852 (Fr.borg).

Bibliografi

K. Carøe: Den da. lægestand 1786–1838, 1905. G. Norrie: Den da. oftalmologis hist., 1925 104–06. Samme i Militærlægen, 1930. E. Saugman: Den da. hærs lægevæsen, 1955 81–125. E. Dahl-Iversen: Vor kirurgiske arv, 1960 32 62 114.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gordon Norrie: J.C. Bendz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286725