Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Heinrich Callisen

Oprindelig forfatter GoNo
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Heinrich Callisen, døbt Hinrich Callisen, 11.5.1740-5.2.1824, læge. Født i Preetz, død i Kbh., begravet sst. (Petri k.). Som dreng fik C. særlig god undervisning i latin, hvilket blev ham til stor nytte senere hen i livet. Femten år gammel sendtes han til Kbh. for at uddannes til kirurg. Han anbefaledes særlig til generaldirektør for kirurgien Simon Crüger som satte ham i lære hos regimentskirurg Spierling der 1757 blev den første fungerende overkirurg ved Frederiks hospital. Samtidig studerede han ved Theatrum anatomicochirurgicum under Crüger. 1758 blev han barbersvend og måtte søge en plads i Nordsjælland, men 1760 blev han kompagnikirurg i Kbh. Da Crüger døde s.å. var hans stilling meget dårlig, og han siger selv at han var nær ved at gå til grunde. En insubordinationsforseelse bevirkede at han søgte sin afsked fra hæren, og han underkastede sig derpå prøven som overmester i flåden og gjorde to års tjeneste på en fregat. Derpå blev han reservekirurg ved Theatrum anatomicochirurgicum og Frederiks hospital og tog 1764 kirurgisk eksamen. 1767 tog han medicinsk eksamen på latin indledt med en smuk latinsk tale. Med rejsestipendium studerede han i flere år dels i Paris, dels i London hos datidens største kirurger, og mens han opholdt sig i London fik han 1771 udnævnelse til divisionskirurg i flåden. Efter hjemkomsten tog han 15.2.1772 doktorgraden ved en afhandling om sundhedsplejen i flåden. I de følgende år var han medstifter af flere lægeselskaber, hvoraf Medicinsk selskab endnu består. Da Christian Berger fængsledes sammen med Struensee søgte Matthias Saxtorph og C. hans professorat, endnu inden denne var afskediget fra universitetet. Kancelliet fik kgl. ordre til at forestille C.s ansøgning, og resultatet blev 1773 efter fakultetets forslag, at Saxtorph blev professor ved universitetet mens C. blev professor designatus med løfte om at blive Wilhelm Hennings' efterfølger som generaldirektør for kirurgien, idet Theatrum anatomicochirurgicum samtidig skulle forenes med universitetet.

Da indfødsretsloven trådte i kraft, og man samtidig begyndte at oprette distriktskirurgikater rundt i landet, viste det sig at det ikke var muligt at skaffe tilstrækkelig mange indfødte kirurger da mange af de her studerende var udlændinge, særlig tyskere, og der nedsattes da 1776 en kommission til kirurgiens ophjælpning. I denne kommission var C. eneste kirurg, og dette vakte stor forbitrelse imod ham, skønt han selv i første møde gjorde opmærksom på det uheldige i denne ordning. Kommissionen udarbejdede et stort forslag som gik frem og tilbage mellem forskellige myndigheder men aldrig førte til noget. Imidlertid skete regeringsskiftet 1784 hvorved kronprins Frederik overtog regeringen; seks kirurger kom med et forslag om oprettelse af Kirurgisk akademi, og særlig ved livkirurgen J. C. Bodendicks hjælp lykkedes det at gennemføre det 1785. Akademiet skulle være ganske uafhængigt af universitetet. Der ansattes tre professorer, hvoraf den ene blev generaldirektør for kirurgien, og det bestemtes at de skulle succedere hinanden. Herved var C. tilsyneladende slået ud, men 1787 fik han tilbud om et professorat i Berlin, og han forespurgte da om hvorledes det ham tidligere givne løfte skulle opfattes. Han fik 1789 et nådigt, men uklart svar. Han blev dog her i landet; 1791 blev han ansat som professor ved Kirurgisk akademi, og 1794 blev han ved Hennings' død generaldirektør og fratrådte sin stilling ved universitetet. 1805 fik han fritagelse for sine forretninger som professor men vedblev at være generaldirektør til sin død 1824.

C.s forhold ved hans ansættelse ved universitetet, ved hans stilling i den kirurgiske kommission og ved flere andre lejligheder vakte megen vrede blandt kirurgerne og gav. anledning til en af de voldsomste fejder i denxdanske lægehistorie, hvor C. blev angrebet meget hensynsløst og ikke sjældent uretfærdigt, men hvor hans forsvar ikke altid var helt fyldestgørende. Det varede dog ikke længe før han vandt alle fon sig, og få er blevet hædret som han blev ved sin afgang 1805 da der bl.a. blev slået en medalje for ham. Dette omslag er meget ejendommeligt men skyldes vel navnlig hans store elskværdighed og hans ualmindelige dygtighed som lærer. C.s litterære virksomhed er betydelig. Hans disputats var et udmærket arbejde. Mest berømt er hans kirurgiske lærebog blevet. Den første udgave Institutiones chirurgice hodiernæ udkom 1776, den næste Principia systematis chirurgice hodiernæ I-II, 1788-90, den tredje og fjerde Syslema chirurgice hodiernæ I-II, 1797-1800 og 1815-17. De er alle skrevet på ualmindelig let læseligt latin og de var udmærket egnede til undervisning på universitetet hvor de medicinske studenter skulle lære lidt kirurgi men ikke selv skulle praktisere som kirurger. Bøgerne indeholder intet nyt men er oversat til flere andre sprog. - Set fra nutidens standpunkt er et andet værk af C. langt betydeligere Physisk-Medizinske Betragtninger over Kiöbenhavn I-II, 1807-09 der indeholder mange oplysninger om hygiejniske forhold i Danmark i 1700- og begyndelsen af 1800-tallet og viser at han i mange henseender var langt forud for sin tid som hygiejniker. C. blev første dekanus i sundhedskollegiet. - Justitsråd 1784. Etatsråd 1802. Konferensråd 1812.

Annonce

Familie

Forældre: præst Johann Leonhard C. (1695-1759) og Christiane Westhoff (1714-78). Gift 1. gang 24.3.1773 i Kbh. (Holmens) med Cathrine Birgitte Braun, født 13.1.1752 i Kbh. (Slotsk.), død 11.8.1777 sst. (Petri), d. af livkirurg og kammertjener, justitsråd Simon Gottfried B. (1702-72) og Frederikke Louise Gundelach (ca. 1717-67). Gift 2. gang 20.3.1778 i Kbh. (Holmens) med Marie Amalie Walcker, født 29.4.1756 i Kbh. (Ty. ref.), død 24.7.1837 sst. (Petri), d. af vinhandler Daniel W. (ca. 1714-59) og Cathrine Elisabeth Colsmann (1732-87, gift 2. gang 1762 med fabrikant Peter Wasserfall, 1719-82, gift 1. gang med Christine Cathrine Chrombardt, død 1755, gift 2. gang med Catharina Wilhelmina Heerstädt, død 1760).

Udnævnelser

R. 1809. K.1813.

Ikonografi

Stik af Clemens, 1778, gengivet i stik af Heger, 1784 og af S. Mansfeld, 1786. Tegn. af P. Ipsen, 1788 (Fr.borg). Tegn. af Lahde, 1798, stukket af ham selv, 1805 og af A. Lillienberg, 1835, samt litograferet 1853. Medalje af S. Jacobson, 1805. Stik af H. Lips, 1807, efter tegn. af Hornemann. Mal. af Kratzenstein-Stub (bl.a. Fr.borg), kopi af Hans Hansen (Fr.borg). Buste (?) af H. V. Bissen, 1822. Graveret i carneol af S. Jacobson, 1824. Buste af Dajon samt maleri (Kbh.s univ.). Tegn. af G. D. Gianelli (Med.-hist. mus.).

Bibliografi

A. Halling: Beiträge zur Familiengesch. des Geschlechtes C, Glückstadt 1.898 65-80. J. D. Herholdt i Portraiter m. biographier, udg. G. L. Lahde, 1805, hft. 2 1-88. Adolph Callisen: H. C.s Lebensbeschreibung i H. C.s Chirurgie, 1824 (samt om familien C). Bibliothek for læger, IV, 1824 119-28. V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen II, 1873 510-14. G. Norrie: Chirurgisk akademis hist. I-III, 1896-1923. Samme: Medicinsk fakultets hist. II-III, 1937-39. Fortid og nutid, VIII, 1922 219-41. E. Schmiegelow i Hospitalstid. LXXVI, 1933 1069-88. E. Bastholm i Nordisk medicin, XII, 1941 2797-98. Ø. Larsen: Schiff und Seuche, Oslo 1968. E. Dahl-Iversen: Vor kirurgiske arv, 1960 9-12. J. Genner: The medical society of Copenhagen 1772-1972, 1972. E. Snorrason i Medicinsk forum, XXV, 1972 141-154. Joh. Jensen i Medicinsk forum, XXX, 1977 69-71.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gordon Norrie: Heinrich Callisen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288090