Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Jansen

Oprindelig forfatter AxBorg

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Jansen, Hans Ditlev Jansen, 2.1.1875-30.6.1933, læge. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Bispebjerg). J. blev student 1893 fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog medicinsk eksamen 1900, blev 1901 assistent ved Finsens lysinstitut hvor han særlig kastede sig over studiet af lysets baktericide evne og offentliggjorde arbejder herom i instituttets meddelelser. Han kom også ind på det histologiske studium af lysbetændelsen, særlig efter at have studeret histologi på en udenlandsrejse 1902, og disputerede 8.5.1906 for doktorgraden. – Efterhånden gik han ved lysinstituttet mere og mere over til klinisk virksomhed, arbejdede sammen med K. Hasselbalch på instituttets laboratorium, men blev tillige 1906 reservelæge ved den midlertidige hospitalsafdeling under overlæge H. Iacobæus (1865–1934) for at gennemprøve anvendeligheden af det kemiske lysbad ved kroniske medicinske sygdomme, særlig hjertesygdomme. Samtidig gennemgik han kandidattjenesten på københavnske hospitaler og var 1907–12 reservelæge ved kommunehospitalet (2. afd.). Han praktiserede i Kbh. fra 1911 (specialistanerkendelse 1918 i intern medicin, særlig gigt- og hjertesygdomme, fysioterapi), var badelæge ved kommunehospitalet 1912–13, chef for bade- og massageklinikken ved Bispebjerg hospital 1913–33, kurlæge ved Rosenborg brøndanstalt 1909–23, læge ved radiumstationens emanatorium 1923–28, privatdocent (fysioterapi) 1914–16, formand for Selskabet for fysisk terapi og diætetik 1913–15 og 1918–20. – J. besad en betydelig medicinsk viden og kunnen i forbindelse med menneskelige egenskaber der gjorde ham til virkelig læge for sine patienter. Han søgte energisk at skabe bedre forhold for undersøgelse og behandling af patienter med kroniske gigtlidelser, og han så at diagnose og behandling af ledlidelser ikke bragtes videre ad fysiurgisk vej alene, men først og fremmest ved nøje tilknytning til den interne medicin og andre grene af lægevidenskaben. På hans initiativ byggede andelsforeningerne gigtsanatoriet ved Skelskør. J. havde mange tillidshverv, var Danmarks repræsentant i Ligue internationale contre le rhumatisme og var rådgiver ved planlæggelsen af Fysioterapeutisk institut ved Karolinska sjukhuset i Stockholm (1931–33). Han har udgivet en lærebog i fysioterapi, 1918 (2. udg. 1928).

Familie

Forældre: barber Eduard Johan J. (1833–1903) og Emma Emilie Jensen (1839–1914). Gift 22.12.1906 i Kbh. (Matth.) med Gerda Rønning, født 31.1.1875 i Kbh. (Frbg.), død 2.8.1959 i Tranbjerg, d. af materialist, senere blækfabrikant Poul Christian R. (1830–1906) og Anna Petrea Kirstine Jensen (1835–96).

Ikonografi

Mal. af Bertha Wegmann, 1924. Mal. af Johs. Grenness, 1935.

Annonce

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1906 80f. – M. C. Lottrup i Ugeskr. for læger XCV, 1933 776. Ellen Worsaae i Festskr. i anledn. af Bispebjerg hospitals 25-års jubilæum, red. Chr. I. Baastrup og E. Mogensen, 1938 (suppl. til Hospitalstid.) 235–38 279f. Finseninstitutet 1896–1946, red. V. Møller-Christensen, 1946 451 f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Borgbjærg: Hans Jansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291948