Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fritz Lange

Oprindelige forfattere Ibo og MaxSch
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Fritz Lange, Frederik Lange, 10.11.1842-29.12.1907, læge. Født i Vordingborg, død i Middelfart, begravet sst. L. blev student 1861, privat dimitteret, cand. med. 1870 hvorefter han gjorde tjeneste som militærlæge og 1873–75 som kandidat på Frederiks hospital. 1874 var han i en kort periode kandidat på Oringe og vendte 1875 tilbage hertil for helt at hellige sig psykiatrien. Han blev reservelæge her 1876 og 1883 dr.med. (Om Arvelighedens Indflydelse i Sindssygdomme). 1887 udnævntes han til overlæge ved det nyopførte Middelfart sindssygehospital ved hvis opførelse han dog ikke blev taget med på råd skønt han 1885 med offentlig understøttelse havde studeret moderne former for anstaltsbehandling af sindssyge i Tyskland og offentliggjort sine erfaringer i Hospitalstidende. Som anstaltsleder var L. myndig og dygtig, human og fremskridtsvenlig, men kom kun i mindre grad til at præge anstalten og anstaltsvæsenet herhjemme. Et udslag af L.s kultiverede væsen og hans indlevelse i tidens åndsliv var at hans hospital blev tilflugtssted for fremragende kunstnerpersonligheder i kritiske nervøse perioder. Størst betydning fik han gennem sin litterære produktion der vel ikke var videnskabeligt dybtgående eller nyskabende, men, præget som den var af L.s originale og kunstnerisk begavede personlighed, dog formåede at skabe interesse i videre kredse. Mindst gælder dette den betydning som L. sammen med broderen Carl L. ville tillægge urinsyrediatesen som sygdomsårsag til depressionstilstande. Større interesse vakte hans skildring af og tilslutning til datidens fransk inspirerede teori om en tiltagende sjælelig degeneration ned gennem de enkelte slægter, fremstillet i disputatsen og i den litterært anlagte bog Slægter, 1904. Han forstod at gøre gode iagttagelser. Hans håndskrevne journaler er fremragende kliniske dokumenter. I De vigtigste Sindssygdomsgrupper i kort Omrids, 1894 gav han levende og rammende skildringer af forskellige sygdomsbilleder. Foruden nogle mindre medicinske tidsskriftartikler har han skrevet den grundlæggende levnedsskildring af morbroderen Frederik Paludan-Müller, 1899, beundrende, men tillige med fremhævelse af digterens skrøbelige nervesystem.

Familie

Forældre: rektor Frederik L. (1798–1862) og Lovise Paludan-Müller (1803–62). Ugift. – Bror til C. L. og Julius L.

Udnævnelser

R. 1896.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af E. Struckmann udst. 1906. Olieskitse af Jul. Paulsen, 1907 (Vordingborg mus.) til mal. s.å. (statshosp. i Middelfart). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1884 27f. – Berl. tid. 30.12.1907. Nationaltid. s.d. Politiken 31.12. s.å. Johs. Torrild i III. tid. 5.1.1908. A. Helveg i Ugeskr. for læger, 1908 41–46. V. Rubow i Hospitalstid. 5.r.I, s.å. 21 (jfr. Aug. Wimmer sst. 45–48). G. Brandes: Saml. skr. XVIII, 1910 291–94. Marcus Rubin: Nogle erindr., 1914 175. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Ostenfeld, Max Schmidt: Fritz Lange i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293215