Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Flemming Kissmeyer-Nielsen

Oprindelige forfattere ESno og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Flemming Kissmeyer-Nielsen, 3.1.1921-16.8.1991, læge. Flemming Kissmeyer-Nielsen blev student fra Århus katedralskole 1939 og studerede medicin ved Århus og Købnehavns universitet, fra hvilket sidste han 1947 blev kandidat med præ. 1948–53 havde han kandidat-, assistent- og reservelægestillinger ved Marselisborg hospital, Statens seruminstitut og Århus kommunehospitals pædiatriske og medicinske afdelinger, dets patologiske institut samt radiumstationen. I disse år påbegyndte han intensive studier og basalforskning vedrørende blodtypeserologi, blodtransfusion samt over blodlegemers og -pladers reaktioner under patologiske forhold. 1951 fik han Århus universitets guldmedalje for en medicinsk opgave om megacaryocytterne i knoglemarven ved thrombopeni og året efter disputerede han sst. om Thrombopoiesis. A study on the origin of the blood platelets and on the thrombopoiesis of the bone marrow in the normal subject and in various thrombocytopenic states. – Blodtypeserologiens uddybning efter opdagelsen af rhesus-typerne 1939–40 og den kraftige udvikling af transfusionsbehandling efter anden verdenskrig medførte på dette tidspunkt en voksende basalforskning ikke blot inden for blodtypernes mange varianter, men også af de enkelte menneskers vævstyper. Dette blev af betydning for Kissmeyer-Nielsens fremtidige virke, idet han og hans medarbejdere fra 1950erne tog ivrigt fat på udviklingen af metoder til vævstypebestemmelser, dels serologisk ved hjælp af testsera og dels cellulært ved vævskulturundersøgelser. De uddybede for det såkaldte HLA-system et vævstypemønster opdelt i fire undergrupper: A, B, C og D, afhængigt af arveanlæggene på kromosomerne (loci). Det blev dermed muligt at finde frem til donorvæv der ved transplantation ikke udløste afstødning af det fremmede væv hos modtageren, selv om donor ikke var nærtbeslægtet. Inden for de seneste år har Kissmeyer-Nielsen været med til at påvise at forligelighed inden for gruppen af D-antigener spiller en større rolle end forligelighed for vævstypeegenskaber bestemt af A og B loci (1977). Laboratoriet har med henblik på dette problem udviklet en særlig serologisk DR (dateret) teknik der synes næsten lige så sikker som en tidligere, der krævede langsommelige vævskulturundersøgelser.

1956 udnævntes Flemming Kissmeyer-Nielsen til leder af Århus universitets blodtypelaboratorium og fra 1957 til overlæge for Århus kommunehospitals blodbank og blodtypelaboratorium. Hans indsats her fik stor betydning for nyretransplantationskirurgiens opsving i midten af 1960erne ved Århus kommunehospitals medicineres og kirurgers initiativ. Ved vurdering af matchgrader der byggede på særlige mikrometoder til bestemmelse af antigener og antistoffer hos vævsafgivere og -modtagere kunne Kissmeyer-Nielsen påvise betydningen af HLA-systemet ved nyretransplantationer. Dette blev af betydning ved overførsel af nyrer ikke blot fra levende beslægtede, men også ved overførsel fra nyligt afdøde. Da patienter med nyresvigt ofte inden transplantationen har været i dialysebehandling eller har fået en række blodtransfusioner, har sådanne patienter ofte dannet antistoffer over for tilførte antigener, og 1970 beskrev Kissmeyer-Nielsen sammen med en række medarbejdere den hyperakute nyreafstødning på operationsbordet eller få timer efter transplantation på grund af utilstrækkeligt verificeret HLA-forligelighed. Med Århus som regionalt center fik han 1969 udviklet det nordiske projekt Scandiatransplant der ved samvirke mellem Nordens vævstypelaboratorier kunne sikre udvekslingen af egnede og konserverede nyrer mellem de nordiske hovedstæder. Det blev hermed muligt ved nyretransplantationer at gennemføre en humanere og socialøkonomisk mindre kostbar løsning end ugentlige dialyser via "kunstige nyrer".

1971 udnævntes Kissmeyer-Nielsen til professor i klinisk immunologi ved Århus universitet, en stilling han bestred frem til 1989. Han var desuden overlæge ved Skejby sygehus 1987-89. Hans inspirerende, internationalt højt værdsatte indsats og hans smittende hjælpsomhed medførte at han 1948–67 tillige nåede at være formand for Jydsk akademisk idrætsforening, 1963–64 ledende senior for Århus studenterforening og 1967–70 bestyrelsesformand for Århus studenterkursus. Hans lune, pædagogiske evner og rappe replik gjorde ham i 1970erne til en yderst populær deltager af fjern-synspanelet "Spørg Århus". 1971–76 var Kissmeyer-Nielsen bestyrelsesmedlem af Internat. Society of Transplantation, 1975 generalsekretær ved VI og 1977 præsident for VII internat. workshop om vævstypebestemmelser. Siden 1971 redaktør af tidsskriftet Tissue Antigens.

Annonce

1968 modtog han Rigmor og Carl Holst-Knudsens videnskabspris, 1974 Familien Hede Nielsens fond, 1977 Rosenkjær-prisen, Novo-prisen 1980, Anders Jahres medicinske pris 1982 og August Krogh-prisen 1987.

Familie

Født i Silkeborg, begravet på Frederikskirkens kirkegård, Højbjerg, Aarhus.

Forældre: overlæge Thorgny Lovmand Nielsen (1887–1953) og fysioterapeut Gudrun Lilly Olga Kissmeyer (1893–1959). Gift 28.2.1953 i Århus med Hanne Brinch Bertelsen, født 15.8.1930 i Jerslev, d. af ørelæge Peter Johannes Brinch (1897–1977) og Alma Sørensen (født 1903).

Udnævnelser

R. 1980

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egill Snorri Hrafn Snorrason, Merete Harding: Flemming Kissmeyer-Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292584