Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F.L. Bang

Oprindelig forfatter VMeis
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

F.L. Bang, Frederik Ludvig Bang, 5.1.1747-26.12.1820, læge. Født på Egebjerggård i Odsherred, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). B. var en tidlig modnet begavelse og blev allerede 1761 dimitteret til universitetet fra Herlufsholm. I Kbh. kom han i huset hos sin seksten år ældre broder, daværende kammeradvokat, O. L. B. der måtte være ham i faders sted da denne var død pludselig uden at efterlade sig formue. Det var efter broderens tilskyndelse, men oprindelig imod egen tilbøjelighed, at han valgte det medicinske studium. 1765–68 var han på Valkendorfs kollegium. Kun tyve år gammel tog han 1767 medicinsk eksamen, og 1770 kunne han ved hjælp af det Fincke'ske rejsestipendium og understøttelse fra broderen foretage en toårig udenlandsrejse med ophold i Berlin, Strasbourg og Paris. På grund af "ubekendtskab med verden og undseelse" kom han ikke i forbindelse med udlandets berømte læger, men anvendte tiden til ensomme studier og tog ekscerpter af alt hvad han læste. Han kom hjem – som han selv skrev – "mager og fortørret både på sjæl og legeme". Kort efter hjemkomsten forsvarede han (24.2.1773) sin disputats om vitriolsyres medicinske brug som han havde udarbejdet i udlandet. Han blev derefter angrebet af en heftig "forrådnelsesfeber", men da han begyndte at komme sig var også hans tidligere melankolske sindstilstand forsvunden, og han genvandt sin "naturlige tilbøjelighed til virksomhed og glæde". 1774 ansattes han som reservemedicus hos den gamle overmedicus J. C. Fabricius der trængte til hjælp i sin hospitalsgerning, og ved dennes død 18.5.1775 blev han – nærmest på anbefaling af Christen Friis Rottbøll som da var medlem af hospitalsdirektionen, – kun 28 år gammel – selv den medicinske afdelings overlæge (medicus). I denne stilling som han beklædte i 25 år indlagde han sig stor fortjeneste af den praktiske lægevidenskab. 29.5.1782 blev han tillige ekstraordinær professor ved universitetet og blev således den første overlæge der optrådte som lærer i sin egenskab af universitetsprofessor. Derved blev en mere systematisk klinisk undervisning, ɔ: undervisning ved sygesengen, indført her i landet. 1786 blev han medlem af Collegium medicum, 1795 af direktionen for Frederiks hospital, s.å. af jordemoderkommissionen og 1803 af sundhedskollegiet. 1806 var han universitetets rektor.

Hans to videnskabelige hovedværker udkom omtrent samtidig 1789. Selecta diarii Nosocomii Regii Fridericiani Hafniensis I–II der begynder med en omhyggelig og detaljeret beskrivelse af Frederiks hospitals indretning og administration er en samling af velobserverede sygdomstilfælde i forbindelse med ligundersøgelser. Praxis medica systematica exposita, selectis diarii Nosocomii Fridericiani illustrata er en systematisk lærebog i medicinsk patologi og terapi. Den er et forsøg på at inddele sygdommene i lighed med Linnés systematik i grupper og arter efter deres symptomer for derved at nå til velafgrænsede sygdomsbilleder. Ideen havde begge fået fra den franske læge Boissier de Sauvages' bog Nosologia methodica, 1763, men medens denne havde drevet klassificeringen ud i det absurde med omkring et par tusinde sygdomsenheder er B.s lærebog mere praktisk sat op. Den vidner både om iagttagelsesevne og virkelighedssans og viser en for en universitetslærer heldig evne til klar og logisk fremstilling. I enkelte beskrivelser, fx af hysterien, synes B. at være forud for sin tid. Begge bøger blev hurtigt oversat til tysk og fik stor udbredelse, og fremmede læger besøgte ofte B.s afdeling. 9.8.1800 fratrådte han hæmmet af gigt og astma sin hospitalsstilling og udnævntes samtidig til ordinær, lønnet professor. I den følgende tid blev hans hovedinteresse teologiske spørgsmål. Han var en modstander af den da herskende rationalistiske retning og bekendte sig til en streng pietisme. Han udgav flere religiøse skrifter. På sine gamle dage oversatte han bibelsprog i latinske heksametre (Viisdoms Lærdomme og Leveregler uddragne af Salomons og Sirachs Skrifter, 1819). Under Kbh.s bombardement 1807 brændte professorboligen (Fiolstræde 4–6) og dermed hans bøger, papirer og den dagbog han havde ført i mange år. B.s hjem på Frederiks hospital var et af samlingsstederne for den ungdom der skulle få stor betydning for Danmarks åndelige liv ved århundredets begyndelse. B.s stedsønner, de to brødre Mynster hørte til Bakkehusets og Kamma Rahbeks nærmeste venner. Grundtvig og Henrik Steffens var B.s søstersønner, og gennem O. H. Mynster kom den sidste i forbindelse med den unge Oehlenschläger. Etatsråd 1811. R. 1813.

Familie

Forældre: forvalter over de kgl. godser i Odsherred, kammerråd Niels Christian B. (1697–1760, gift 1. gang med Cathrine Marie Kjær, død 1743) og Ulrikke Eleonore Schwane (1726–92, gift 2. gang 1761 med forvalter over de kgl. godser i Odsherred, kammerråd Jacob Hansen, død 1791). Gift 1. gang 17.10.1777 i Kbh. (Garn.) med Frederikke Nicoline Christiane Mynster, f. Ring, født 3.11.1749 i Kbh. (Garn.), død 6.5.1779 sst. (Nic.) (gift 1. gang 1770 med sekretær, senere inspektør ved Frederiks hospital, kammerråd Christian Gutzon Peter Mynster, 1741–77), d. af inspektør ved Frederiks hospital Hieronymus Ring (død 1771) og Karen Sophie Rosengaard (død 1793). Gift 2. gang 24.9.1779 i Kbh. (Frels.) med Ingeborg Mohrum, f. Madsen, døbt 28.11.1754 i Kbh. (Frels.), død 9.8.1781 sst. (Trin.) (gift 1. gang 1772 med skibskaptajn Niels Mohrum, død 1779), d. af kaptajn, brygger og grosserer Lars Madsen (ca. 1720–81) og Anna Catharina Berthelsdatter. Gift 3. gang 10.1.1782 i Kbh. (Helligg.) med Lovise Hansen, født 20.7.1765 i Kbh. (Helligg.), død 16. 1.1845 i Ferslev i Horns herred, d. af sognepræst ved Helligånds k. Mouritz H. (1722–77) og Anna Dorothea Muus (1727–99). – Far til Ole B. (1788–1877). Halvbror til Ole B. (1731–89).

Annonce

Ikonografi

Mal. af F. Bolten, 1793. På karikerende stik af Lahde, 1796. Stik af W. Heuer, ca. 1809. Mal. af C. A. Lorentzen (Kbh.s univ.), spejlvendt litografi efter dette. Min.

Bibliografi

Bibl. f. læger, 1821 456–64. J. P. Mynster i Dansk litteratur-tid., 1821 19–31. Samme: Medd. om mit levned, 1854. H. Steffens: Was Ich erlebte I, 1840 209–14; II, 1840 50–62. Astrid Wentzel: O. H. Mynster, 1928. Hans Kyrre og Vilh. Maar: O. H. Mynster, Kamma Rahbek, en brevsamling, 1926 Xf. Oluf Lundt Bang: Livsminder, udg. Vilh. Maar, 1929 særlig XXI-XXIV. H. Schwanenflügel: J. P. Mynster, 1900–01 især I, 9–17 og 31–33. G. Norrie: Med. fakultets hist. II–III, 1937–39. O. Aaberg: Bibl. f. læger 167, 1975 123–130. O. B. Thomsen: Embedsstudiernes universitet, 1975 281.

Referér til denne tekst ved at skrive:
V. Meisen: F.L. Bang i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286416