Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erna Christensen

Oprindelig forfatter Ibo
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Erna Christensen, Erna Ingeborg Christensen, 18.11.1906-28.11.1967, neuropatolog. Født i Rosilde, Svendborg amt, død i Nyborg, urne på Vindinge kgd. C. blev student fra Skt. Knuds gymnasium, Odense, 1924 og tog medicinsk embedseksamen 1931. Hun skaffede sig derpå en grundig uddannelse i psykiatri (kommunehospitalet) og neurologi (Rigshospitalets neurologiske og neurokirurgiske afdelinger), men sørgede samtidig for at uddanne sig i patologisk anatomi med særligt henblik på nervesystemets sygdomme som skulle blive hendes egentlige virkefelt. Hun modtog specialistanerkendelse i denne faggren 1941 efter forinden at være blevet specialist i neurologi (1938). Resten af sit liv viede C. til udforskning af de patologiske processer der ledsager sygdomme i hjernen og dennes omgivelser. Som efterfølger af den dygtige Axel V. Neel kom hun efterhånden til at stå som vort lands mest fremtrædende nervepatolog. Dette forskningsområde fik kun langsomt de arbejdsbetingelser der svarer til dets betydning. C. måtte i flere år fungere som assistent og amanuensis førend hun i sine sidste år fik eget neuropatologisk institut. Dog opnåede hun at blive docent ved universitetet 1958 og lektor i sit speciale sammesteds året efter. Tillige var hun konsulent i neuropatologi ved neurologisk afd. i Århus i en årrække og fik derefter en lignende stilling ved Odense universitets neurokirurgiske afd. Hun supplerede sin uddannelse ved flere studierejser.

C. slog sit navn som neuropatolog fast ved sin doktordisputats 1941 om det kroniske subdurale hæmatom (kronisk blodansamling mellem hjerne og kranium). Den solide og klare undersøgelse førte til den velbegrundede slutning at disse hæmatomer skyldtes traumer efterfulgt af kompromitteret opsugning af blodet. Den gamle teori om alkoholisme som årsag måtte derfor ændres; alkoholister får traumer og derfor hæmatomer.

Det skyldtes C.s store dygtighed og hendes omfattende viden, at nævnte forskningsinstitut oprettedes med C. som leder og som landets ubestridte autoritet på det neuropatologiske område. Gennem årene kom fra hendes hånd en lang række grundige og betydningsfulde arbejder, ialt over hundrede, dels i internationale tidsskrifter og dels som monografier. Nævnes kan: The three types of glioblastomas (svulster i nervesystemets støttevæv), Cerebral Anoxia (iltmangel), Value of brain microscopy for the clinic of the various forms of mental deficiency, monografien Cerebral palsy (lammelse), Clinical and neuropalological study opnåede C. at få udsendt få måneder før sin altfor tidlige død. Fra instituttet udgik i tidens løb talrige arbejder og disputatser af yngre forskere under C.s inspirerende førerskab, og hun kom derved til at danne skole.

Annonce

C. opnåede efterhånden fortjent anerkendelse ude i verden. Det højeste udslag heraf var at hun valgtes til præsident for den internationale neuropatologiske kongres i København 1969, et æreshverv hun ved sin bortgang blev hindret i at virkeliggøre. Men alle forberedelser til kongressen havde hun udarbejdet. - C. var medstifter og formand for Skandinavisk neuropatologisk forening og desuden medlem af flere videnskabelige selskaber. C.s betydning bestod navnlig deri at hun ikke isolerede sit fag som en i sig selv hvilende disciplin men stedse virkede i samarbejde med den neurologiske klinik og ud fra de problemer den rejste. - Personlig var hun hjælpsom og overmåde beskeden, men bag de selvudslettende egenskaber en målrettet karakter. Hun ci-.terer i disputatsen Niels Steensens ord om at tænke og studere med ærlighed og alvor. Det var C.s eget sigte, og det kan med rette siges at hun efterlevede dette ideal. 1947 fik hun Tagea Brandts rejselegat.

Familie

Forældre: gårdejer Christian Marius C. (1876-1959) og Anna Hansine Rasmine Rasmussen (1885-1977). Gift 18.9.1943 med direktør Asger Vagn Nielsen, født 28.6.1908 i Randers, s. af købmand Carl Johan Bent N. og Anna Svendsen; ægteskabet opløst 1953.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1941 149. B. de Fine Olivarius og J. C. Melchior i Ugeskr. for læger, 4.1.1968 20. Villars Lunn i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1968 176-79.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Ostenfeld: Erna Christensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288255