Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emmerik Ingerslev

Oprindelig forfatter OCAa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Emmerik Ingerslev, Ove Emmerik Gustav Høegh-Guldberg Ingerslev, 26.2.1844-27.4.1916, læge. Født i Viborg, død på Møllekrog ved Fredensborg, begravet i Kbh. (Garn.). I. blev student 1862 fra Århus og tog medicinsk eksamen 1869, var reservelæge i hæren 1869–70, kandidat ved Frederiks hospital 1871–72, korps-læge i Århus 1872–73; sidstnævnte år blev han kandidat ved Fødselsstiftelsen, klinisk assistent dér 1874, reservemedicus ved Frederiks hospital afd. A hos Carl Reisz 1875 og underaccoucheur ved Fødselsstiftelsen hos A. Stadfeldt 1875–78. I disse år udarbejdede han sin disputats, Bidrag til Eklampsiens Ætiologi, Prognose og Behandling som han 1879 forsvarede for doktorgraden. 1878 nedsatte han sig i Kbh. og var i en lang årrække en af byens mest benyttede accoucheurer, højt værdsat både for sin praktiske dygtighed og sin fine, stille og tilbageholdende personlighed. Han virkede desuden som kommunelæge 1878–93, var læge ved Kbh.s polikliniks gynækologiske afdeling 1884–87, censor ved medicinsk eksamen 1889–1915, lærer ved jordemoderskolen 1895–1903, medlem af sundhedskollegiet 1897–1905 og af retslægerådet fra 1909 til sin død. Han helligede obstetrikken alle sine betydelige evner, dyrkede i begyndelsen fortrinsvis den praktisk-videnskabelige side og fra sin modne manddom mest den medicinalhistoriske side af faget. Han var den fødte skribent med fuldendt herredømme over hele stoffet forbundet med evne til klar og koncis fremstilling både af videnskabelige emner og af teorier og personer gennem tiderne. Hans disputats er et omfattende og kritisk arbejde om fødekrampen med talrige urinundersøgelser og præget af videnskabelig sans; i de følgende år skrev han i Hospitalstidende hvis medredaktør han var 1872–92, samt i Nordisk medicinsk Arkiv talrige værdifulde artikler, bl.a. om barselfeberen i Danmark, om nyfødte børns vægtforhold o.l. Hans didaktiske evner viste sig bl.a. i bogen Læren om Fødslens og Barselsengens Patologi som han sammen med Stadfeldt udgav 1889 (2. udg. 1896). – Det værdifulde og skattede arbejde Fødselstangen. 1887, dannede indledningen til l.s i dansk medicinalhistorie enestående lødige og omfangsrige forfatterskab der fortsattes til hans død og bragte mange hidtil ukendte ting frem på basis af flittige arkivstudier, men som navnlig har sin store og blivende betydning ved en udtømmende skildring af obstetrikkens historie i Danmark belyst ved indgående gennemgang af udviklingen i andre lande. Af hans to bind store Fragmenter af Fødselshjælpens Historie, 1906–07 er enkelte afsnit oversat til fremmede sprog og overalt værdsat højt. Derefter udkom 1913 og 1915 Matthias Saxtorph og hans Samtid og Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse 1800–1849; desuden talrige mindre afhandlinger. – For jordemoderstanden var I. en utrættelig lærer og ven der ved alle lejligheder søgte at skaffe den bedre kår og udviklingsmuligheder, ikke mindst ved talrige artikler i jordemødrenes faglige tidsskrift. – Tit. professor 1894.

Familie

Forældre: rektor C. F. I. (1803–68) og Charlotte Marie Phister (1805–75). Gift 30.4.1880 i Kbh. (Trin.) med Anna Kirstine Sørensen, født 4.8.1857 i Kbh. (Trin.), død 3.4.1948 sst. (Solbjerg), d. af porcelænshandler Hans S. (1816–94) og Anna Sophie Olsen (1823–83).

Udnævnelser

R. 1902.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

T. G. H. Ingerslev: Slægten I., 1945 m. tillæg 1946. Hospitalstid. LIX, 1916 439f. J. W. S. Johnsson i Ugeskr. for læger LXXVIII, s.å. 719–21. Berl. tid. 27.4. s.å. Studier af de med eklampsi beslægtede svangerskabssygdomme, udg. V. Albeck, 1918 46. Gordon Norrie i Danm.s jordemødre, 1935 128 (Det danske jordemodervæsens hist.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Otto C. Aagaard: Emmerik Ingerslev i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291805