Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Einar Geert-Jørgensen

Oprindelig forfatter ESno

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Einar Geert-Jørgensen, Einar Immanuel (Emanuel) Geert-Jørgensen, 9.4.1898-9.10.1977, læge. Einar Geert-Jørgensen blev student 1917 i Århus og tog medicinsk embedseksamen fra Kbh.s univ. Allerede fra 1921 påtog han sig ekstra arbejde som manuduktør i anatomi, et virke han med grundighed videreførte lige til 1932 sideløbende med ansættelser ved københavnske hospitaler. Tidligt kom Einar Geert-Jørgensen dog ind på sin fremtidige løbebane idet han fra 1928 uddannede sig i neurologi og psykiatri på Kommunehospitalet, Rigshospitalet og Skt. Hans. 1933 blev han 1. reservelæge på Kommunehospitalet hos K.H. Krabbe, og fra 1936– 42 var han en højtestimeret overlæge ved Hareskov kuranstalt. Efter et intermezzo som reservelæge hos Poul Reiter ved kommunehospitalets psykiatriske afdeling, fra 1945 som leder og fra 1948 som overlæge af dette hospitals psykiatriske poliklinik, fandt Einar Geert-Jørgensens dynamiske og fascinerende personlighed endelig ståsted som overlæge for Frederiksberg hospitals psykiatriske afdeling D fra 1950-68. Med sin stærke interesse for erkendelsesteoretiske problemer og med sin udprægede sans for oprigtighed og respekt for det livsnære holdt Einar Geert-Jørgensen her fast ved hjerneoperationer og elektrochock endnu i perioder hvor de ansås for umoderne, ja upopulære. Han tog ydermere indførelsen af det farlige LSD som terapeuticum op – med både sejre og svære skuffelser til følge. Allerede 1932 havde Einar Geert-Jørgensen opnået anerkendelse som speciallæge i neurologi, og 1945 gennemførte han det yderligere i psykiatri. 1935 blev han dr. med. på et dygtigt neurologisk arbejde om Bidrag til Rygmarvssvulsternes Klinik. Senere fulgte foruden tidsskriftartikler om hypnose, mentalhygiejne og narkoanalyse også publikationer som Hverdagsproblemer og sindslidelser, 1956, Sindssund – sindslidende, 1963, og bidrag til Sjælens Lægebog, Stimulanser. Nydelsesmidler og Rusgifte, Gyldendals lægebog samt om psykosomatik i Lægeforeningens Kortfattet lærebog i neuroser, 2. udg. 1961.

Ikke blot for sine patienter var han lægen, der uophørligt prøvede at finde frem til det menneskelige, men for talrige kolleger i svækket psykisk balance blev han ved sin egenartede, utraditionelle psykoterapeutiske teknik redningsmanden. Dertil bidrog også hustruens og hans evner til at glæde og opmuntre andre både i hjemmet og i hospitalsvirket. Ved sin 60-årsdag modtog Einar Geert-Jørgensen da også et festskrift med bidrag fra 48 udenlandske og danske kolleger. Kollegialt arbejde påtog han sig pligtopfyldende; 1928-34 var han medlem af repræsentantskabet for Foreningen af yngre læger, 1931-34 af Den almindelige danske lægeforenings specialistudvalg, 1934–38 af bestyrelsen for Danske nervelægers organisation, 1942-50 af Almindelig dansk lægeforenings overvoldgiftsret. 1945-47 formand, 1947-49 præsident for Landsforeningen af ungdomsklubber, 1945-48 formand for Dansk neurologisk selskab, 1962 for Dansk psykiatrisk selskab. Også i Landsforeningen for mentalhygiejne, Kofoeds skole, De samvirkende omsorgsklubber i Danmark gjorde han en værdifuld indsats. – 1947 udnævntes han til medlem af The American Med. Assn. og af Alpha Omega Alpha, The Honorary Medical Society.

Familie

Einar Geert-Jørgensen blev født i Søby, Ærø, døde på Frbg. (Mariendal) og er begravet i Birkelunden, Søndermarks kgd. sst. Forældre: sognepræst, sidst i Vejlby, Århus amt, senere folketingsmand Anders Geert-Jørgensen (1863-1936) og Anna Mortensen (1864-1926). Gift 4.8.1925 i Kbh. med Ellen Mary Louise Alskov Pedersen, født 14.1.1896 i Kbh. (Trin.), død 7. 4.1980 på Frbg. (Flintholm), datter af kusk Ferdinand Bernstorff Pedersen (1848-1913) og Johanne Sofie Frederikke Jørgensen (1861-1918).

Annonce

Udnævnelser

R. 1968.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1935 150. – Mogens Hertz i Ugeskr. for læger CXXXIX, 1977 2781. Jørgen Madsen sst. 2979. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egill Snorri Hrafn Snorrason: Einar Geert-Jørgensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289949