Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eggert Møller

Oprindelig forfatter ESno
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Eggert Møller, Eggert Hugo Heiberg Møller, 23.10.1893-6.2.1978, læge. Født i Kbh, død i Hellerup, begravet Ordrup kgd. M. blev student 1911 fra Metropolitanskolen og medicinsk kandidat 1919. Efter kandidattjeneste på Rigshospitalets poliklinik var han 1923-24 klinisk assistent ved Rigshospitalets afd. B og 2. reservelæge 1924–26, associate in medicine ved The Rockefeller Institute for Medical Research i New York 1926-28, 1. reservelæge ved Rigshospitalets afdeling A 1928-32, overlæge ved Finseninstituttets medicinske afdeling 1933-34. Han blev professor i intern medicin ved Kbh.s univ. 1933-64, chef for Rigshospitalets medicinske poliklinik 1934 og s.å. for den dertil knyttede sengeafdeling P til 1964. I sine første hospitalsår interesserede M. sig særligt for nyrefunktionsstudier og under og efter opholdet i USA publicerede han de værdifulde Studies of Urea Excretion (s.m. amerikanerne Mclntosh og Van Slyke) 1929 og monografien Observations on the Courses of different Types of Bright's Disease, 1930. 1925 var M. blevet dr.med. på Kliniske Undersøgelser over Basalstofskiftet ved Sygdomme i Skjoldbruskkirtlen og hovedparten af M.s senere arbejder skulle komme til at dreje sig om endokrinologiske emner, specielt sukkersyge og lidelser i skjoldbruskkirtlen – 1948 samlet i et instruktivt klart afsnit om de endokrine sygdomme i Nord. Lærebog i intern Medicin. Senere tog han yderligere problemer om underernæring og fedme op. – M. deltog to gange i professorkonkurrence, 1931 med forelæsning om coma diabeticum og 1933 om medicinsk behandling af Basedows sygdom med særligt henblik på jodbehandling, efter hvilken sidste han udnævntes til professor.

Som universitetslærer evnede M. ved sin store viden, sin stringente perfektionistiske fremstillingsevne at præge uddannelsen af talrige årgange af vordende danske læger. Han krævede nøje observation, kritisk fysiologisk præget analyse og nøgtern konklusion som grundlag for diagnose og terapi af patienterne. Hans eksaminatorier var præget af koncise spørgsmål; som disputatsopponent kunne han virke (tilsyneladende) sarkastisk. Men hans kompromisløse respekt for eksakt viden og hans realistiske vurdering var stedse parret med en stilfærdig varme og humor, når man fik mulighed for at trænge bag den skal han yndede at omgive sig med. Hans facon blev derfor aldrig sårende. Typisk for ham var det at han afstod fra at overtage en større afdeling efter C. Sonnes død. Han foretrak at møde patienterne i poliklinikkens hverdag hvor man lettere kom i kontakt med dem. Ud fra samme synspunkt havde han til kort før sin død en ikke ubetydelig privatkonsultation, selv om tiltagende høresvækkelse gjorde ham mere tilbagetrukken fra omgang med kollegerne. Inden for Rigshospitalets poliklinik fik han sammen med Egon Bruun (1909-76) etableret en specialklinik for allergiske sygdomme, og sammen med Svend G. Johnsen (f. 1923) en konsultation for mandlig hypogonadisme.

I fakultetets forretningsudvalg 1958-64 og i Rigshospitalets lægeråd ydede M. ligesom i udvalget vedrørende studieplansordningen af 1954 en betydelig arbejdsindsats. Som medlem af kommissionen angående Rigshospitalets bygningsmæssige forhold 1947-52, af dommerkomiteen vedrørende arkitektkonkurrencen om Rigshospitalet 1951-52, og af byggeudvalget 1956-64 viste M. åbenhed over for ændringer og udviklingsafhængige nye krav. Ved fasthed og konsekvens fik han ændringer indpasset inden for de givne rammer med rimeligst mulig hensyntagen til såvel helheden som de enkeltes ønsker. Hans holdning i byggeudvalget bidrog meget til den tillid og respekt dette udvalg opnåede i folketing og ministerium.

Annonce

Af M.s mange tillidshverv kan nævnes medlemskab af Alm. dansk lægeforenings hygiejneudvalg 1937-69, fra 1956 som viceformand, og af bestyrelsen for Dansk selskab for intern medicin, fra 1966 æresmedlem. 1952-63 var han medlem af sygehusberedskabsnævnet for det storkøbenhavnske civilforsvarsområde. Under varetagelsen af sit universitetsvirke og sine mange tillidshverv forstod M. stedse at tilrettelægge sit arbejde så det skete uden forjagethed eller tegn på stress.

Familie

Forældre: apoteker, næstformand i sundhedsstyrelsen Hans-Jacob M. (1855-1916) og Frederikke C. Heiberg (1868-1940). Gift 14.12. 1919 i Kbh. med Irmelin Nielsen, født 9.12.1891 i Kbh., død 9.9.1974 i Hellerup, d. af komponist Carl N. (1865-1931) og billedhugger Anna Marie Brodersen (Anne Marie (Carl-) Nielsen, 1863-1945).

Udnævnelser

R. 1946. R.1 1952. K. 1959.

Ikonografi

Tegn. af Carl Jensen. Buste af J. Gudmundsen-Holmgreen, 1946. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1925 106f. – H. J. Møller: Apotheker, assessor pharm. Jacob Maller og hans slægt, 1889. G. F. Heiberg: Slekten Heiberg, 2. udg., Oslo 1942. Kn. Brøchner-Mortensen i Ugeskr. for læger CXL, 1978 639f. E. Snorrason i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj VII, 1979 272f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egill Snorri Hrafn Snorrason: Eggert Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294687