Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Keller

Oprindelige forfattere Ibo og MaxSch
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Keller, 19.10.1858-8.6.1934, læge. Født i Kbh. (Helligg.), død på Frbg., urne på Ass. kgd. K. blev student 1875 fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog 1883 medicinsk embedseksamen. Efter kortvarige kandidatpladser på Oringe og Frbg. hospital måtte han ved faderens pludselige død 1884 overtage dennes stilling som forstander for den af ham grundlagte K.ske åndssvageanstalt i Kbh. Skønt ung og uerfaren påtog han sig at føre faderens gerning videre og begyndte straks energisk og målbevidst sit omfattende organisationsarbejde for den danske åndssvageforsorg, samtidig med at han under økonomisk vanskelige kår måtte passe sin private praksis på Nørrebro for at kunne eksistere. Allerede 1886 blev han medlem af kommissionen til omordning af åndssvageanstalterne og 1888 medlem af kommissionen til organisation af det danske døvstumme- og åndssvagevæsen hvor han blev den bærende kraft. Resultatet af K.s arbejde blev loven af 26.3.1898, hvori der planlagdes en helt ny åndssvageanstalt i Jylland, adskilt fra østifternes anstalter, den senere K.ske anstalt i Brejning som han med stor dygtighed, en imponerende arbejdsevne og et betydeligt fremsyn indrettede og opbyggede til dens nuværende betydelige størrelse og til at blive en europæisk mønsteranstalt. Allerede 1890 opgav K. helt sin private praksis, og fra 1900 blev han overlæge ved anstalten i Brejning. Han gennemførte her ved en terrænmæssigt heldig placering af bygningerne frie former for plejen af de åndssvage, således at anstalten i så høj grad som muligt fik karakteren af et kollektiv med eget landbrug, gartneri, bageri og vandværk. Alle unødvendige indhegninger og afspærringer sløjfedes. De samme tanker videreførte han i de to senere øfilialer: Livø for kriminelle, vagabonderende mænd og Sprogø for let åndssvage, seksuelt abnorme kvinder hvor der inden for selve øens område skabtes fuld frihed for dem der interneredes. Det var K.s originale idé at anbringe disse specielle patienttyper under øfofhold, og det vellykkede resultat vakte megen opmærksomhed. Også andre filialer lykkedes det K. at oprette, således bl.a. anstalten i Ribe. Mens den K.ske åndssvageanstalt kun rummede plads til 207 elever ved K.s overtagelse af ledelsen var der, da han 1932 tog sin afsked, på moderanstalten og dens filialer plads til i alt 1539 elever.

K. var den utrætteligt og målbevidst arbejdende organisator og nyskaber inden for dansk åndssvagevæsen. Han forstod i en sjælden grad de åndssvage og var dem en opofrende ven. I forskellige tidsskriftartikler slog han til lyd for sine synspunkter og ideer på dette område, men fik ikke tid til egentligt videnskabeligt arbejde. Han var den der herhjemme først foreslog kastration og sterilisation af åndssvage. Ligeledes var K. den første der anbefalede Binet-Simons intelligensprøve, s.å. (1905) som den blev bragt i anvendelse i udlandet. – En søn Otto Keller, født 19.1.1890, død 19.6.1975, tog med. embedseksamen 1914 og var 1934–60 overkirurg på Skt. Josefs hospital. – En bror, Johan Keller, født 23.6.1866, død 12.5.1930, blev student 1885 og efter at have været døvelærer og åndssvagelærer blev han 1899 skolebestyrer ved åndssvageanstalten i Brejning. Foruden, fra 1919, at redigere Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet i Norden skrev han en række noveller og skitser, alle med samfundets stedbørn som emne. 1915 udgav han festskriftet Den Kellerske Aandssvageanstalt 1865–1915. R. 1925. – (C.K.) Tit. professor 1892.

Familie

Forældre: forstander, senere tit. professor Johan K. (1830–84) og Cathrine E. D. Graae (1833–1906). Gift 10.1.1885 i Vordingborg med Lovise Amalie Fick, født 20.7.1857 i Stege, død 25.6.1935 på Frbg., d. af senere forvalter på Oringe Christoffer Rudolph F. (1822–94) og Kirstine Lovise Sachmann (1815–96).

Annonce

Udnævnelser

R. 1905. DM. 1915. K2. 1928. F.M.1. 1932.

Ikonografi

Buste af L. Brandstrup udst. 1916 og 1929 (Den kellerske anstalt, Brejning). Mal. af Andreas Friis, 1926, af H. Dohm (Brejning) og af Cilio Jensen. Foto.

Bibliografi

Carl Lehmann i III. tid. 10.11.1895. Niels Th. Thomsen ssl. 18.12.1904. [Alb. Friis] i Nyt t. for abnormvæsenet III, 1901 49–53. Fr. Thomassen sst. 1909 119–25; Hother Scharling sst. 141–46. J. Keller: Den Kellerske åndssvageanstalt 1865–1915, 1915. H. O. Wildenskov i Nord. t. for sinnesslovård XXXIV, Sth. 1932 38–43. Samme i Ugeskr. for læger XCVI, 1934 679 (optr. i Nord. t. for sinnesslovård, Sth. s.å. 330- Berl. tid. 8.6.1934. Otto Keller i Min far var læge, red. Poul Bonnevie m. fl., 1965 168–82. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Ostenfeld, Max Schmidt: Christian Keller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292524