Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Gram

Oprindelig forfatter AxBorg
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Gram, Hans Christian Joachim Gram, 13.9.1853-14.11.1938, læge. Født i Kbh. (Frue), død i Kbh., begravet sst. (Ass.). G. blev student 1871 fra Metropolitanskolen. Han følte sig oprindelig mest tiltalt af naturvidenskaberne, særlig botanik, og var 1873-74 assistent hos professor Japetus Steenstrup på studiesamlingen for medicinere. Efter 1873 at have taget medicinsk forberedelseseksamen blev han 1874 volontør på kommunehospitalet, og nu blev efterhånden studiet af naturvidenskaberne trængt mere og mere i baggrunden for lægevidenskaben. 1878 tog han medicinsk embedseksamen. I de følgende år var han kandidat på forskellige københavnske hospitaler. 1882 erhvervede han universitetets guldmedalje for besvarelsen af den lægevidenskabelige prisopgave om blodlegemers tal og størrelse hos klorotikere og 1883 fik han doktorgraden på Undersøgelser over de røde Blodlegemers Størrelse hos Mennesket. Efter en studierejse i udlandet offentliggjorde han 1884 i Fortschritte der Medizin II 185 en af ham opfundet bakteriefarvemetode der har gjort hans navn verdensberømt. Overalt tales der om gramnegative og grampositive bakterier. Det blev dog ikke som bakteriolog G. skulle gøre sin største indsats i medicinen. Efter 1885-89 at have været reservelæge ved kommunehospitalet blev han kredslæge i Kbh., dog kun i to år idet han 1891 blev udnævnt til midlertidig docent og s.å. til professor i farmakologi. Dette fag fik under ham en fornyelse i universitetsundervisningen, og G. viste sig som en udmærket forelæser med en livlig og munter fremstillingsform. Allerede 1892 blev han, samtidig med at han bevarede den farmakologiske lærepost, overmedikus ved Frederiks hospital, det senere Rigshospital. 1900 ombyttede han farmakologien med professoratet i medicin efter Carl Reisz hvilket han varetog til han 1924 faldt for aldersgrænsen. Interessen for farmakologien havde han stadig bevaret hvilket også gav sig til kende i hans medicinske forelæsninger. 1902-09 udgav han fire bind Klinisktherapeutiske Forelæsninger og i Nordisk Lærebog i intern Medicin har han skrevet kapitlet om indvoldsorme. – Foruden sin embedsvirksomhed fik G. tid til at passe en omfattende praksis, var tillige medlem af sundhedskollegiet fra 1893 til dets ophævelse 1907, af den permanente farmacopékommission og af bestyrelsen for Det Classenske litteraturselskab. Han var formand i farmacopékommissionen 1901-21, medlem af rådet ved det internationale bureau til tuberkulosens bekæmpelse 1902, æresmedlem af flere udenlandske lægeselskaber, medlem af bestyrelsen for Rosenborg brøndanstalt og for Silkeborg bad, samt medlem af direktionen for Vejlefjords sanatorium til 1925. Også for sygeplejerskernes alderdomsunderstøttelse og trængendes landophold interesserede han sig og sad i disse foreningers bestyrelser. G. var formand for Rigshospitalets lægeråd til 1924. Han var efor for Borchs kollegium. 1911 udnævntes han til æresdoktor i Kristiania. Trods sin lange universitetsvirksomhed var han aldrig rector magnificus ved universitetet, en ærespost han nægtede at modtage. – Broderen Herman Carl Oluf Gram, født 16.8.1855, død 12.9.1932, blev student 1874, cand.jur. 1879, 1883 sekretær, 1894 fuldmægtig i indenrigsministeriet, 1896 i landbrugsministeriet ved dettes oprettelse, og 1899-1925 kontorchef sst. Han udgav en række land boretslige skrifter, om vandafledning og udstykning, og var 1891-1929 docent og lektor i landboret ved landbohøjskolen. 1907 udgav G. et bind af historikeren Hans Grams breve, et tillæg kom 1910. R. 1899. DM. 1908. K.2 1925. – En søn, Hans Christian Joachim Gram, født 3.3.1890, død 19.3.1965, blev student 1908 og cand.med. 1915. Han var under første verdenskrig ansat ved lazaretter i Serbien og Rusland og blev 1918 klinisk assistent, 1920 2. reservelæge på Rigshospitalet. 1921 blev han dr.med. på Studier over Fibrinmængden i Menneskets Blod og Plasma. Han blev 1928 assisterende læge ved Invalideforsikringsrådet, overlæge sst. 1929-34, var 1933-47 medlem af farmacopékommissionen, 1933-60 overlæge ved Sundby hospital og 1936-60 professor ved den kliniske praktikantundervisning. Sammen med E. Meulengracht udgav han 1922 Hæmatologisk Teknik, 1929 Blodets Sygdomme, af populære fremstillinger Lægebog for Hjemmet, 1929 (2.udg. 1931) samt Tropehygiejne for lægfolk, 1952. R. 1930.

Familie

Forældre: professor F. T. J. G.(1816-71) og Louise Christiane Roulund (1829-1913). Gift 18.5.1889 i Kbh. (Garn.) med Louise Ida Christiane Lohse, født 28.7.1865 i Ålborg, død 19.5.1900 i Kbh., d. af kaptajn, kammerjunker, senere oberst, kammerherre Ludvig Frederik Gustav L. (1823-99) og Ida Sophie Arctander (1833-73). - Far til Kaj G. Bror til R. S. G.

Udnævnelser

(C. G.) R. 1894. DM. 1907. K.2 1912. K.1 1912. F.M.l. 1924.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Alfred Schmidt (Fr.borg) og af samme, 1910. Mal. af Knud Larsen, 1916 (til Rigshosp.). Tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1917. To mal. af Thomas Skovgaard, 1932. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1883 97. – K. A. Heiberg i Ugeskr. for læger, 1938 1357f. Ejnar Jarlov i Hospitalslid. LXXXI, s.å. 1113-15. Carl Sonne i Acta medica scandinavica, Sth. 1939 441-43. Harald Okkels: Farvningstekniken i den mikroskopiske anatomi = Festskr. udg. af Kbh.s univ. sept.1947 48f. S. A. Gammeltoft: Den farmakologiske undervisn.s hist. ved Kbh.s univ., 1952 88-94. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Borgbjærg: Christian Gram i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290142