Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Ferdinand Suadicani

Oprindelig forfatter ESno
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Carl Ferdinand Suadicani, 17.12.1753-22.2.1824, læge. Født i Preetz (Holsten), død i Slesvig, begravet sst. S., hvis slægt stammede fra Bøhmen, immatrikuleredes som student i Kiel 1770 og begyndte sine medicinske studier her, men fortsatte og fuldendte dem i Göttingen hvor han promoveredes 1774. Derefter nedsatte han sig som læge i sin fødeby og flyttede 1778 til Glückstadt hvor han 1782 erholdt fysikatet Segeberg og fik en stor anseelse som pracucus. 1783 blev han livlæge hos hertug Frederik Christian af Augustenborg (1765–1814) og ledsagede 1795 hertugfamilien til Kbh. hvor hans lægery skaffede ham praksis i kongefamilien og som følge af lykkelige kure livlægetitel. Hans behandling af hertuginde Louise Augusta medvirkede til at hun efter ti års barnløst ægteskab fødte tre børn de følgende fire år; som hun kommenterede det: "Man får jo ikke børn med et lexikon", og rygter i datiden mente at vide at hun havde forhold til andre end den indadvendte stuelærde hertug. 1796 og 1801 ledsagede S. kronprinsen på baderejser og stod i høj gunst hos denne. 1801 blev han livlæge hos landgrev Carl af Hessen-Kassel samt fysicus for byen Slesvig og Gottorp amt. I denne sin embedsstilling udfoldede han megen virksomhed, særlig til fremme af sindssygevæsenet; det var på hans initiativ at planen om et sindssygehospital for hertugdømmerne virkeliggjordes. Han valgte Slesvig som det efter hans mening bedst egnede sted, og her påbegyndtes 1817 opførelsen af det første danske sindssygehospital efter planer ved hvis udarbejdelse man indhentede indgående råd hos selve J. E. D. Esquirol. 1820 åbnedes det. S. tog sig også af døvstummesagen og indtrådte 1810 i døvstummeinstituttets direktion. – Justitsråd 1795. Etatsråd 1802.

Familie

Forældre: læge og apoteker Rudolph Ferdinand S. (1711–61) og Margaretha Dorothea Catharina Lucas (1722–88). Gift 1. gang 20.9.1780 i Glückstadt med Maria Wilhelmina Eisabe Wibel, døbt 6.2.1759 i Uetersen, død 16.12.1798 i Augustenborg, d. af overrets- og regeringsadvokat, syndicus og klosterskriver Georg Friedrich W. (1727–70) og Hedvig Amalia Elisabeth Reimers (1738–1810). Gift 2. gang 17.9.1803 i Slesvig med Christiana Margaretha Johanna Petri, født 30.9.1783 i Slesvig, død 13.1.1819 sst., d. af overrets- og regeringsadvokat Arnold Andreas P. (1744–1804, gift 2. gang 1795 med Anna Christiane Mörck, 1762–97) og Anna Charlotte Friederici (1753–93).

Udnævnelser

R. 1809.

Annonce

Ikonografi

Mal. fra ca. 1790 (Gottorp). Stik af H. P. Behrens, 1826 og af J. F. Fritz, 1827.

Bibliografi

Staatsbürgerliches Mag. IV, Slesvig 1824 136–43. Schlesw.-holst.-lauenb. Provinzialberichte, Kiel, Altona 1827 563f. G. F. Schumacher: Genrebilder aus dem Leben eines siebenzigjährigen Schulmannes, Slesvig 1841 336–41. J. Rüppell: Summarischer Bericht über die Irrenanstalt bei Schleswig 1820–1870, Hamb. 1872. H. Helweg: Sindssygevæsenets udvikl. i Danm., 1915 71. Jørgen Paulsen: Augustenborg, 1981 147.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egill Snorri Hrafn Snorrason: Carl Ferdinand Suadicani i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297956