Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arne Svejgaard

Oprindelige forfattere ESno og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Arne Svejgaard, f. 13.3.1937, læge. Efter studentereksamen fra Odense Skt. Knuds gymnasium 1956 tog Arne Svejgaard medicinsk embedseksamen i Århus 1964. Efter turnus på Århus kommunehospital s.å. droges Arne Svejgaard hurtigt ind i det blodtypeserologiske arbejde, gruppen omkring F. Kissmeyer-Nielsen i disse år udviklede i hospitalets blodbank. Opdagelsen af rhesus-blodtype systemet omkring 1940 og de voksende muligheder for blodudskiftningstransfusioner hos nyfødte havde medført dannelsen af en klinisk blodtypeserologisk forskning som blev af skelsættende betydning for udviklingen af blodbankens interesse også for immunologisk basalforskning; medvirkende hertil var det, at transfusionscentrene i Danmark var integreret i hospitalerne og ikke selvstændige enheder, og at mulighederne for organtransplantationer havde givet livstruede nyrepatienter chancer for bedrede levevilkår. I 1960erne havde opdagelsen og udforskningen af menneskets vævstyper fundet sted, og denne forskning varetoges væsentligt af blodtypeserologerne; som den første i Danmark tog Kissmeyer-Nielsen denne problematik op, og i Arne Svejgaard fik han en initiativrig og overmåde energisk medarbejder.

1964–71 fremkom en række lødige studier over isoantistoffer hos mennesker og over arvegangen og placeringen af vævstypegenerne H(uman)L(eucocyte)A(ntigen) anlæggene inden for et bestemt (nr. 6) af menneskets 33 kromosomer. Som udgangspunkt for vævstypebestemmelse anvendtes i særlig grad undersøgelser af hvide blodlegemer og blodplader – og i 1971 forsvarede Arne Svejgaard ved Århus universitet sin disputats Iso-antigenic systems of human blood platelets. S.å. udnævntes Arne Svejgaard der 1970 var blevet speciallæge i klinisk blodtypeserologi, til overlæge ved Rigshospitalets blodbank hvor der opstod en særlig enhed; vævstypelaboratoriet med Arne Svejgaard som leder. Han fortsatte som overlæge til 1987.

Arne Svejgaard har en forbilledlig evne til at inspirere medarbejdere og til at knytte forskere til sit laboratorium. Det har ført til en ganske usædvanlig stor mængde arbejder om sammenhængen mellem enkelte sygdommes arvegang og frembrud i relation til deres specielle vævstypeegenskaber. Ved at påvise specielle vævstyper ved en række sygdomme (hudlidelser, gigt, sukkersyge og svulster) har Arne Svejgaard og medarbejdere kunnet vise fordelingen blandt forskellige befolkningsenheder og racer, deres sammenhæng med lidelsernes videre forløb såvel som samspillet mellem vævstyper og overfølsomhed for forskellige former for medicinsk behandling. En tilsvarende stor betydning har vævstype- og blodtypebestemmelserne haft for den vældige udvikling der er sket med hensyn til transplantation af nyrer og knoglemarv fra menneske til menneske. Arne Svejgaards intense forsken og publikationsvirksomhed har helt naturligt placeret hans laboratorium i en nøglestilling internationalt, hvorfor WHOs internationale register om resultaterne ved vævstypeforskning er placeret i Rigshospitalets vævstypelaboratorium. Arne Svejgaards ihærdige udnyttelse af stadig nyudviklede immunologiske undersøgelsesmetodikker har endvidere givet forståelse for en lang række arvelige eller erhvervede lidelser hvor organismens defensive immunapparat er defekt eller abnormt reagerende – og hans evner for samarbejde har skabt den kliniske immunologi både bred kontaktflade inden for klinikken samtidigt med centreret dybtgående virke inden for grundforskningen.

Annonce

1971 blev Arne Svejgaards klinisk lektor ved Kbh.s univ. og 1980 var han Ewart Angus visiting professor i Toronto. Han blev administrerende overlæge ved Klinisk immunulogisk afdeling, Rigshospitalet 1987, adjungeret professor i immunologi ved Kbh.s univ. 1989-91 for herefter at blive professor i klinisk immunologi.

Fra 1975 har Arne Svejgaard været den særdeles aktive councillor of The International Histocompatibility Workshops og 1980-86 af The Transplantation Society. 1980 blev han medlem af Videnskaberens selskab og 1997-2002 var han medlem af Statens sundhedsvidenskabelige forskningsråd. Han modtog 1971 Danmarks frivillige bloddonorers forskningspris, 1980 grosserer F. E. M. Gaardon og hustrus fonds forskningspris og 1981 NOVO-fondens pris.

Familie

Arne Svejgaard er født i Odense (Thomas Kingo).

Forældre: smedemester Christian Edvard Magnus S. (1901–77) og sygeplejerske Ragnhild Maria Deodata Grytter (1900–77). Gift 26.11.1960 i Ørridslev med læge Else Lyngsøe, født 21.6.1934 i Hovedgård, d. af læge Peter L. (1893–1960) og Marit Nora Jensen (1911-92).

Ikonografi

Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egill Snorri Hrafn Snorrason, Merete Harding: Arne Svejgaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298008