Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adolph Gøricke

Oprindelige forfattere Ibo og MaxSch
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Adolph Gøricke, Adolph Wilhelm Theodor Gøricke, 1.2.1798-12.10.1885, læge. Født i Paris, død i Kbh. (Fred. ty.), begravet sst. (Ass.). G. kom 1810 til Kbh. med forældrene og dimitteredes 1817 fra Metropolitanskolen; 1822 fuldendte han den medicinske eksamen. Efter at han 1824 havde taget doktorgraden i Kiel (Semiotica morborum pectoris a thorace hausta) foretog han en længere studierejse og nedsatte sig efter tilbagekomsten som praktiserende læge i Odense hvor han 1830 tillige blev læge ved Gråbrødre-hospitalets afdeling for sindslidende. Ved sin virksomhed i Odense erhvervede G. sig anseelse bl.a. ved at indføre en bedre behandling af de sindssyge, og da klagerne over forholdene på Skt. Hans hospital på Bistrupgård 1831 gjorde sig så stærkt gældende at stedets hidtidige overlæge, kirurgen J. H. Seidelin, måtte fratræde, var G. den eneste danske læge der var kvalificeret til at overtage den ledige stilling. I slutningen af 1831 modtog han udnævnelsen og søgte i den følgende tid at hævde og styrke sin autoritet ved at publicere redegørelser for hospitalets virksomhed samt enkelte andre psykiatriske afhandlinger af mere videnskabelig art. Hans milde, humane ånd gav sig hurtigt efter hans ansættelse på Skt. Hans hospital udslag i forbedringer af de sindssyges kår, navnlig afskaffelse af det tidligere, anvendte tvangs- og disciplinærsystem. Men det var mere som følge af hans elskelige og venlige personlighed end på grund af en dyberegående moderne indstilling over for behandlingen af sindssyge, at han som den første herhjemme indførte en human behandling af disse sygdomme. Allerede tidligt blev dog hans virksomhed og særlig hans mangel på energi og auroritet over for sine foresatte, den københavnske fattigdirektion, genstand for nærgående angreb: Af den komité der nedsattes 1857 til en reorganisation af hospitalet, var han vel et selvskrevet medlem, men hans tidligere lægekandidat og skarpe ubarmhjertige kritiker H. Selmer tog ganske føringen fra den blide G. som derfor 1862 trak sig tilbage fra overlægestillingen, hvorefter han praktiserede i Kbh.

Under sit ophold her var han fra Diakonissestiftelsens oprettelse 1863 et virksomt medlem af dennes bestyrelse og leder af diakonissernes uddannelse, ligesom han også var medlem af repræsentantskabet for det københavnske asylselskab og af centralkomiteen. G. var af Selmer ikke blevet behandlet efter fortjeneste. Hans efterfølger Steenberg omfattede ham med højagtelse og satte ham et smukt minde (1885). – Tit. professor 1847. Etatsråd 1863.

Familie

Forældre: præst ved den danske legation i Paris, senere ved Frederiks tyske k. i Kbh. Christian Georg Wilhelm G. (1762-1829) og Sophie Elisabeth Cappaun (1775-1846). -16.11.1831 i Kbh. (Fred. ty.) med Julie Marie Massmann, født 6.4.1800 i Kbh. (Fred. ty.), død 14.10.1883 sst. (Fred. ty.), d. af præst ved Frederiks tyske k. N. H. M. (1766-1816) og Dorothea Eisabe v. Essen (1775-1851).

Annonce

Udnævnelser

R. 1859.

Ikonografi

Malet som barn af J. L. G. Lund, 1804. Malet som ung. Tegnet kopi af A. Repholtz, 1892, efter ældre forlæg. Foto.

Bibliografi

Harald Selmer: Om psychiatriens tilstand i Danm., 1841. Beretn. om St. Hans hospital 1885. Hj. Helweg: Sindssygevæsenets udvikl, i Danm., 1915.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Ostenfeld, Max Schmidt: Adolph Gøricke i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290403