Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aage Bojesen

Oprindelig forfatter ESno
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Aage Bojesen, 21.7.1881-7.11.1951, læge. Født i Ordrup, død i Humlebæk, begravet på Frbg. kgd. Efter studentereksamen 1901 fra Østersøgades gymnasium blev B. læge fra Kbh.s univ. 1909. Allerede fra sin tidligste studentertid nærede han stor kærlighed til børn, og som læge satte han sig det mål at gøre en virkelig indsats som socialt kunne forbedre børnenes kår her i landet. Ved den livsglæde der indpodedes ham i barndomshjemmet og ved en sjælden vitalitet og kontaktevne lykkedes det ham effektivt at udbygge dansk børneforsorg til lykke for den opvoksende ungdom. Efter kandidattiden fik B. en grundig uddannelse på Dronning Louises hospital og på rigshospitalets børneafdeling 1915–20 hvor han var den utrættelige og uselviske kliniker der med mindst tre stuegange i døgnet både blev de syge børns dygtige læge og studenters og kollegers erfarne underviser. 1918 fik han speciallægeanerkendelse i pædiatri. Fra 1924 ledede han en privat børneklinik på Platanvej og blev samtidig et aktivt bestyrelsesmedlem af børnesanatorierne for Kbh. og omegn, Barnets hus, Mødrehjælpen, Forebyggende børneværn, Børnehjælpsdagens forretningsudvalg, Fattige børns fodbeklædning m.fl. – og nåede tillige for børnelægernes organisation (formand 1924–26) i Medicinsk Vejviser at give landets læger en værdifuld oversigt over de mange forskellige steder syge børn kunne placeres. 1908 havde formanden for De samvirkende menighedsplejer, dr. teol. Alfred Jørgensen og børnelæge, professor Sv. Monrad startet børneplejestationerne; de fungerede under meget beskedne former indtil midten af 1920erne hvor B. fik ansættelse derved. Den indsats han her ydede kom til at betyde en vækst af stationerne midt i byens kvarterer og en tilsvarende nedgang i børnesygeligheden og -dødeligheden i Kbh. B. havde et enestående tag på børn og mødre og med humør og idealisme instruerede han i diegivningens, profylaksens og hygiejnens betydning i de første leveår. Som reservelæge arbejdede han med undersøgelser over den galvaniske reaktion hos børn med tetani (krampe) – og til glæde for talrige mødre forfattede han: Hvad fejler mit barn, og hvad skal jeg gøre? B. opnåede at se datteren Annalise B. og sønnen Ejgil B. færdige som læger 1944; begge blev de dr. med. 1955.

Familie

Forældre: forlagsboghandler Ernst B. (1849–1925) og Thyra V. F. Rønsholdt (1855–1933). Gift 5.5.1911 på Frbg. med Margrethe Emilie Gottlieb, født 5.5.1884 i Kbh., død 4.7.1972 i Gentoftes d. af apoteker Albert Emil G. (1854–1931) og Anna Caroline Bidstrup (1860–1915). – Bror til Kay B.

Udnævnelser

R. 1937. DM.1951.

Annonce

Ikonografi

Mal. af E. W. Johnsen, 1935–37, og af Morten Jensenius, 1941. Tegn. af Oskar Bojesen. Foto.

Bibliografi

Magnus Bojesen: Slægtstvl. over slægten B., 1911. Ugeskr. for læger, 1951 CXIII 1610. P. Bonnevie m.fl.: Min far var læge, 1965 102–20.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egill Snorri Hrafn Snorrason: Aage Bojesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287318