Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.G. Sommer

Oprindelig forfatter OCAa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

A.G. Sommer, Andreas (ved dåben Anders) Gartner Sommer, 20.2.1804-11.2.1871, læge. Født i Kbh. (Fødsst.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). S. blev 1822 dimitteret til universitetet af faderen, tog 1827 kirurgisk, 1828 medicinsk eksamen og var først reservekandidat ved Frederiks hospital, siden fast kirurgisk kandidat 1831–33 hos Gundelach Møller. S.s perfektible, livlige og lovende begavelse gjorde sig bemærket, da han 1831 konkurrerede om den ved N. C. Møhls selvmord ledige lærerpost i farmakologi og retmedicin; S. indstilledes, men posten besattes n.å. med den ældre konkurrent C. Otto. S. var nu en af de "Tre læger" der 1832 skarpt kritiserede Gundelach Møllers "chirurgiske Aarbog"; 1833 disputerede han for den medicinske licentiat- og doktorgrad med to udmærkede, på selvstændige undersøgelser grundede dissertationer De signis, mortern hominis absolutam ante putredinis accessum indicantibus der vakte megen anerkendelse. 1833–35 var S. medredaktør af det nye tidsskrift Journal for Medicin og Chirurgie som kom i alt i ni bind og konkurrerede med Bibliothek for Læger, hvis redaktør var C. Otto. Efter en studierejse til Berlin, Wien og Paris 1834 var S. 1835–38 distriktslæge ved fattigvæsenet i Kbh. og 1838–40 reservekirurg, d: lærer ved Kirurgisk akademi.

1837 begyndte S. som privatdocent at holde medicinske forelæsninger, stadig stilende mod en universitetsplads, men nogen praktisk stilling, som lå for hans evner, opnåede han ikke; 1840 udnævntes han til docent i indvortes patologi og terapi; s.å. udkom første del af S.s Haandbog i Hudsygdommenes Pathologie og Behandling der dog ikke fortsattes. Gennem udnævnelse til lektor 1842 og professor extr. 1843 steg S. 1850 til professor ord. i dette rent teoretiske fag. Da professoren i patologisk anatomi C. E. Fenger opgav faget for at overtage den nyoprettede medicinske afd. B. på Frederiks hospital, overtoges dette 1852 af S. der dog manglede forudsætninger og evner til at føre den patologiske anatomi videre på en tid, hvor en mand som A. Hannover uden for universitetet var dets fornemste repræsentant. Som universitetslærer blev S. således trods sin lovende start en skuffelse; hans litterære virksomhed var ikke lille, men spredt på mange felter, bl.a. hygiejne. Under felttoget 1849–50 var S. overlæge ved et lazaret i Kbh. – Fortjeneste har S. indlagt sig ved sin interesse for kolera hvorom han holdt populære forelæsninger 1849, udkommet s.å., og efter koleraepidemien 1853 publicerede han i Bibliothek for Læger (4. rk., V, 1854) en udførligt begrundet artikel, hvori han hævdede at kolera var en smitsom sygdom, stik imod den hidtil gængse opfattelse. I universitetsprogrammet nov. 1858 skrev S. en god biografi om Thomas Bartholin. En tiltagende hjernelidelse nødte ham 1864 til at søge sin afsked.

Familie

Forældre: lærer for prins Ferdinand, senere professor Morten S. (1768–1832) og Elise Bruun (1766–1846). Gift 28.10.1837 i Kbh. (Frue) med Catharina Elisabeth Eller, født 30.9.1805 i Kbh. (Trin.), død 25.6.1891 sst. (Holmens), d. af farver Hans Wilhelm E. (1750–1819, gift 1. gang 1778 med Anna Elisabeth Main, ca. 1755–1802) og Dorothea Sophie Bang (ca. 1775–1853).

Annonce

Udnævnelser

R. 1851.

Ikonografi

Buste af Th. Stein, 1847. Litografi af Gustav Røpke, 1861, efter dette træsnit 1871. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Solennia academica, 1833 29–31. – Månedsskr. for lit. IX, 1833 81–94. Carl Otto i Bibi. for læger XXII, 1835 442–93; sst. 6.r.I, 1871 339f. Ugeskr. for læger II, 1840 239. F. Trier sst. 3.r.XI, 1871 135. Jul. Petersen: Koleraepidemierne, 1892. Gordon Norrie: Af medicinsk fakultets hist. III, 1939 139–47. S. Aa. Gammeltoft: Den farmakologiske undervisn.s hist. ved Kbh.s univ., 1952 47–57. Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj VII, 1979. Kl. Hertel: Tre store kbh.ske epidemier, 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Otto C. Aagaard: A.G. Sommer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297626