Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wilhelm Hennings

Oprindelig forfatter GoNo
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Wilhelm Hennings, Carsten Wilhelm Hinrich Hennings, 27.7.1716-26.1.1794, kirurg. Født i Glückstadt, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Petri). Efter at have stået i lære og være blevet svend hos en amtskirurg i Glückstadt kom H. i kondition hos kirurgen Zacharias Vogel i Lübeck 1736. Derfra kom han 1738 til Kbh. hvor han studerede ved Theatrum anatomicochirurgicum og samtidig konditionerede hos Johannes Gamst. 1743 underkastede han sig den kirurgiske tentamen som var nødvendig for at blive overmester i flåden, sejlede med flere orlogsskibe, var reservekirurg ved Theatrum anatomicum 1747–52 og tog anatomisk eksamen 1747, kirurgisk eksamen 1748. Af stor betydning for ham blev det at han 1749 kom til at gøre tjeneste på fregatten Oldenburg som førte Frederik V til Norge. 1752–54 var han regimentskirurg ved Norske livregiment, og 1755 fik han rejsestipendium af kongen. Han studerede to år i Paris, fik efter en prøve lov til at indtræde i den franske hær og blev efter slaget ved Hastenbeck 1757 overlæge ved et lazaret i Hameln. Her blev han imidlertid smittet og meget alvorligt syg, så han måtte opgive sin militære stilling, og han rejste så til Leiden for at studere videre. Herfra kaldtes han hjem for at blive medicus og overkirurg ved det store lazaret i Kellinghusen i Holsten som oprettedes i anledning af den truende krig med Rusland. Mens han var i Holsten, sendte han 1759 en ansøgning til kongen hvori han mindede om sin tjeneste på rejsen til Norge og søgte om at designeres som ekstraordinær professor anatomiæ et chirurgiæ, og dette bevilgedes 4.5.1759. Da så Simon Crüger døde 1760, søgte han straks om at blive hans efterfølger, og efter udtrykkelig kgl. ordre skete dette 16.5.1760. Tillige blev han assessor i Collegium medicum.

Som generaldirektør for kirurgien kom han til at udstå mange kampe med fakultetet som på alle måder søgte at opsluge den kirurgiske læreanstalt. Han manglede Briggers brutale kraft, men han forstod dog ganske godt at hævde sin selvstændighed. I de første år skete der intet særligt, men under J. F. Struensees regimente var det nær gået galt, idet Struensee i forbindelse med Christian Berger søgte at samordne såvel universitetet som den kirurgiske læreanstalt. Disse planer kuldkastedes ved Struensees fald, men der kom snart nye vanskeligheder; da M. Saxtorph (1740–1800) og H. Callisen søgte Bergers professorat fik fakultetet sat igennem, at Saxtorph udnævntes til professor med. designatus, Callisen blev professor chirurgiæ med løfte om at efterfølge H. som generaldirektør, mens den kirurgiske læreanstalt samtidig skulle inddrages under universitetet. – 1774 fik fakultetet gennemført at kirurgerne for at have ret til medicinsk praksis, hvilket var nødvendigt for militærkirurgerne, skulle tage eksamen i medicin ved fakultetet. 1776 nedsattes en stor kommission til kirurgiens ophjælpning, og i denne var kirurgerne kun repræsenteret af Callisen. Kommissionen gjorde et stort arbejde, men der kom intet ud deraf da det strandede på omkostningerne.

Imidlertid benyttede kirurgerne sig af regeringsskiftet 1784 til gennem livkirurgen J. C. Bodendick at påvirke kronprinsen til at få oprettet et af universitetet uafhængigt kirurgisk akademi, og dette skete 22.6.1785. Eksamen ved akademiet gav ret til såvel kirurgisk som til medicinsk praksis. H. vedblev at være generaldirektør, udnævntes til ordinær professor chirurgiæ, men tillige ansattes to professorer, hvoraf den ene skulle være overkirurg ved Frederiks hospital. – Som forfatter optrådte H. kun én gang, idet han 1777 udgav en afhandling om kendetegn på og behandling af betændelse i mave og tarm. Denne afhandling blev meget stærkt kritiseret, navnlig af Johann Clemens Tode, men det varede ikke længe før den temperamentsfulde kritiker roste den meget stærkt. H. var meget afholdt af sine elever, men havde vistnok tilbøjelighed til at gå lidt for vidt i detaljer i sin undervisning, og til at stille lidt for store fordringer og anvende for megen tid til sine eksaminer. Ved hans død sagde Tode om ham: "Han var en af de fortrinligste Elever af vor uforglemmelige Crüger". Han efterfulgtes af Henrich Callisen som 1791 var blevet professor ved Kirurgisk akademi. – Justitsråd 1774.

Annonce

Familie

Forældre: købmand Wilhelm H. (ca. 1686–1746) og Anna Marie Tittken (død senest 1743). Gift 1. gang 26.11.1760 i Kbh. (Petri) med Dorothea Margrethe Eichler, døbt 26.5.1734 i Kbh. (Petri), begr. 2.1.1762 sst., d. af urtekræmmer Johan Peter E. (ca. 1700–72) og Anne Dorothea Neuhaus (død tidligst 1772). Gift 2. gang 15.6.1763 i Kbh. (Frue) med Marie Elisabeth Friderici, døbt 11.1.1735 i Boren, Angel, død 2.6.1795 i Kbh. (Petri) (gift 1. gang 1751 med domprovst i Roskilde, Henrik Meyer, 1720–56), d. af sognepræst i Boren, senere i Burg, Femern, provst Georg Ernst F. (1697–1753) og Anna Catharina Bluhme (1713–53).

Ikonografi

Mal. af Jens Juel (Kbh.s univ.). Stik af G. Lahde, 1793, eftermål, af Juel, 1790.

Bibliografi

V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen II, 1873 455–57. G. Norrie: Chirurgisk acad.s hist. I–II, 1896–1923. Samme: Theatrum anatomicochirurgicum II, 1932. F. Wulff: Det kbh.ske barberlavs hist., 1906 123–26.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gordon Norrie: Wilhelm Hennings i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291134