Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sylvester Saxtorph

Oprindelig forfatter OCAa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Sylvester Saxtorph, Johan Sylvester Peter Saxtorph, 18.4.1851-28.3.1934, kirurg. Født på Frihedslund ved Kalundborg, død i Paris, begravet sst. (Bagneux). S. blev student 1870 fra Århus, tog lægeeksamen 1877 og var derefter i to år som underlæge og konst. skibslæge i marinen på forskellige togter. Efter kandidattjeneste 1879–81 på Frederiks hospital studerede han kirurgi i England, Tyskland, Rusland og navnlig Frankrig hvor han i Paris bl.a. studerede urinorganernes sygdomme hos Felix Guyon (1831–1920). 1882–84 var han reservekirurg på Frederiks hospital hos farbroderen Mathias S. hvorefter han begyndte privat praksis i Kbh. I disse år udarbejdede han, væsentligst på grundlag af A. Iversens blærestensknusninger, sin disputats Den moderne Lithoklastik som han 1886 forsvarede for doktorgraden-han var derefter privatdocent og en søgt manuduktør. 1889–98 var han leder af den kirurgiske afdeling på Poliklinikken for ubemidlede og 1890–99 overkirurg ved Skt. Josephs hospital. 1899 blev han til trods for at Kr. Poulsen (1854–1931) var medansøger overkirurg ved kommunehospitalets afd. 5 hvis chef E. A. Tscherning efter C. Studsgaards død overtog afd. 1. S. var og forblev ifølge sin uddannelse hos farbroderen kirurg af den gamle skole; bedst var han som urinvejs- og ekstremitetskirurg, men evnede ikke at følge med i underlivskirurgien til trods for at han var en anatomisk skolet, behændig og forsigtig operatør. S. var en flittig kirurgisk skribent; af hans mange afhandlinger om urinvejskirurgi skal nævnes Prostatectomia perinæalis ved Hypertrophia prostatæ (Dansk kirurgisk selskabs forhandl. 1911); fra de gentagne studierejser til Frankrig hjemførte han bl.a. lumbalanæstesien. Sin bedste indsats gjorde han imidlertid ved sin glødende interesse for undervisning af studenterne, både ved den daglige undervisning af afdelingens ganske unge volontører og ved de meget søgte praktikantklinikker hvor han ved sin gallisk prægede fremstillingsevne af de klassiske sygdomsbilleder og sin store fortællekunst virkede stærkt inciterende, aldrig glemmende at de fleste studenter skulle blive praktiserende læger. S.s sære og skarpkantede, udvendig set noget' hårde personlighed der i mange henseender lignede farbroderens, bragte ham imidlertid i stedse hyppigere konflikter med både patienter og personale på afdelingen, hvorfor han 1911 tog sin afsked og bosatte sig i Paris. Under første verdenskrig trådte han atter i funktion og fik som urinvejskirurg ved forskellige servicer i årene 1914–17 lejlighed til at tilbagebetale Frankrig lidt af sin ungdoms gæld. – S. var medlem af forskellige udenlandske, navnlig franske specialsel-skaber og æresmedlem af Royal College of Surgeons i Edinburgh samt blev dr.jur. h.c. dér 1905. – Tit. professor 1894.

Familie

Forældre: godsejer, jægermester Jacob Vilhelm S. (1826– 89) og Emma Ludovina Holm (1830–1900). Ugift. – Brorsøn af Mathias S.

Udnævnelser

R. 1898.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1886 75. – Bibl. for læger 6.r.XVI, 1886 627f. Th. Rovsing: Om blærebetændelse, 1890. Ove Wulff i Festskr. til Th. Rovsing, 1922 71 lf. N. Falbing i Ugeskr. for læger XCVI, 1934 387. H. Bisgaard: Ulcus og Eczema cruris ..., 1939 15. E. Dahl-Iversen: Vor kirurgiske arv, 1960 232–41. Laurits Lauridsen: Træk af prostatahypertrofiens hist., 1968. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Otto C. Aagaard: Sylvester Saxtorph i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296919